Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemotropisme - Kemp, Johan Gottfried - Kemp, Johannes Theodosius van der - Kempe, Frans Kristoffer - Kempe, Poul Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gelatinen gennem Hullerne. En positiv
Reaktion fremkaldes af Sukker, Pepton o. fl. a.
Stoffer, en negativ Reaktion af fri Syrer og
Alkalier. K. spiller en Rolle ved at lede
Pollenrøret under dets Vækst fra Støvfanget ned
til Ægget.
B. J.
Kemp, Johan Gottfried, dansk
Skuespiller, f. 1751 (døbt 30. Novbr.) i Kbhvn, d.
smst. 20. Novbr. 1795. K. blev Student 1772 og
debuterede 2. Novbr 1773 som Frontin i »De
tre Friere« paa det kgl. Teater, hvor han
formindskede Savnet af den nylig afdøde
Londemann, med hvem han besad et aandeligt
Slægtskab. Han blev en morsom Fremstiller af
Henrik, Arv, Den pantsatte Bondedreng og Jakob
Skomager, i hvilke Roller han udmærkede sig
ved Humør og Vid, men ikke ved Studium.
Den elskværdige Lystighed, som var hans
Styrke paa Scenen, blev i Livet hans Svaghed: Han
var en hyppig Gæst paa Byens Vinhuse og
gjorde sig skyldig i en Ubesindighed, som blev
slaaet op til et grovt Tyveri og medførte hans
Afsked uden Pension. Han optraadte sidste
Gang 16. Jan. 1792 som Lars i »De Vonner og
Vanner«. [Litt.: Robert Neiiendam,
»Breve fra danske Skuespillere« I (Kbhvn 1911)].
R. N.
Kemp, Johannes Theodosius van
der, Missionær i Sydafrika, f. i Rotterdam 7.
Maj 1747, d. i Kapstaden 15. Decbr 1811. Han
var en Præstesøn og blev først Officer, derpaa
Læge. Allerede tidligt var han kommet bort fra
sin Barndoms Tro og havde ført et vildt Liv;
men det pludselige Tab af Hustru og Datter,
som druknede for hans Øjne, ledte til hans
Omvendelse (1791). Et Opraab fra det i 1795
stiftede »Londoner Missionsselskab« fik ham til
at melde sig til Missionens Tjeneste. 1797
stiftede han i Rotterdam det Nederlandske
Missionsselskab, det første Missionsselskab, som blev
oprettet paa Europas Fastland, og Aaret efter
blev han sammen med 3 andre sendt til
Sydafrika i Londoner-Missionens Tjeneste. 1799
landede de ved Kap, hvor Hollænderne kort i
Forvejen havde maattet afstaa Herredømmet til
Englænderne (1795). I Kapstaden lykkedes det
K. at faa opr. et Sydafrikansk Missionsselskab.
Selv valgte han modigt sin første Arbejdsmark
bl. de krigerske Kaffere Ø. for den store
Fiskeflod, som dengang var Kapkoloniens Grænse;
men de urolige Forhold nødte ham snart til at
forlade Kafferlandet, og han virkede derpaa bl.
Hottentotterne i Graaff Reinet. Arbejdet her
tegnede til at skulle lykkes; men de hollandske
Kolonister, »Boererne«, som plejede at behandle
de Indfødte med stor Brutalitet, blev forbitrede
over, at Missionærerne lærte dette »sorte Kvæg«
at læse og skrive og tog dem med ind i Kirken,
som derved blev »vanhelliget«. Derfor overfaldt
Boererne Stedet, brændte flere Huse og søgte
at skyde K. I Fredens Interesse opfordrede
Regeringen ham til at forlægge sin Virksomhed
til Algoabugten, hvor der blev anvist ham et
større Stykke Land. Sammen med 250
Hottentotter og Kaffere grundede han her Kolonien
Bethelsdorp (1803). 1810 talte den 1000
Farvede, hvoraf 200 var døbt og adskillige roses
for deres oprigtige Tro og Iver for at udbrede
Evangeliet. Ogsaa her førte Missionærernes
Bestræbelser for at hjælpe de Indfødte til
Stridigheder med Boererne, særlig fordi K. ikke vilde
nøde Hottentotterne til at tage Arbejde hos
Boererne, der behandlede dem saa ilde. Det
vakte ogsaa megen Forargelse, at han selv
ægtede en indfødt Kvinde, en tidligere
muhammedansk Slavinde fra Madagaskar. Hans Breve
til Holland viser, at han ikke senere fortrød
dette Skridt. — K. var en rigt begavet, energisk
og ualmindelig selvopofrende Missionær, og han
har faaet stor Bet. som Banebryder baade for
den nyere Missionsbevægelse i Holland og for
Londoner-Missionens Arbejde i Sydafrika, der
senere er blevet fortsat af Mænd som Philip,
Moffat og Livingstone. (Litt.: R. Lovett,
The History af the London Missionary Society
1795—1895 [London 1899] I S. 481—517;
Merensky i »Ailgemeine Missions-Zeitschrift«,
1902. Beiblatt. S. 1—24).
L. B-n.
Kempe [’kempə], Frans Kristoffer,
sv. Industridrivende, f. i Hernösand 5. Marts
1847, cand. med. 1873, men gik 1874 over
til praktisk Forretningsvirksomhed og
grundlagde 1879 sammen med en yngre Broder Seth
M. K. Dal’s ångsågsaktiebolag, hvis Disponent
han i fl. Aar var. 1885—1905 var K. Chef for
Mo-Domsjö Aktiebolag i Norrland, et af
Sveriges største industrielle Foretagender med to
vældige Sulfitfabrikker og en aarlig Eksport
paa c. 25000 Standard Trælast, afvirket i
Firmaets egne, overordentlig udstrakte
Skove. Dette Selskab ejes af K. og hans
Familie. K. har paa mangfoldige Maader grebet
ind i Sveriges Træindustri og Skovbrug. Han
var bl. a. med til at oprette den vigtige
»Svenska trävaruexportföreningen«. K. er en
af Sveriges rigeste Mænd; han skænkede 1897
Upsala Univ. et Fond paa 150000 Kr til
Oprettelse af et Professorat i Plantebiologi. Dette
Fond udvidedes 1910 med 25000 Kr. 1900
udnævntes han til Æresdoktor ved Upsala Univ.
K. har beklædt en Række vigtige offentlige
Hverv og ofte kastet sig ind i Diskussionen om
brændende Spørgsmaal.
A. M. D.
Kempe, Poul Pedersen, dansk
Gejstlig. Han studerede 1521 i Rostock, 1524 i
Wittenberg og angives her henh. at være fra
Børglum ell. Ribe Stift. Han var en »fanatisk
Lutheraner, en hidsig Kamphane« og fuld af
Selvfølelse; Luther skal have yndet ham, og da
Christian II i sin Landflygtighed traf sammen
med ham i Tyskland, fik han hurtig meget
stor Indflydelse paa Kongen, der endog 1525
gjorde ham til Lærer for Sønnen Hans i
Belgien. Ogsaa til Christian II’s Søster, den
ulykkelige Kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg,
stod han i et meget fortroligt Forhold. K. var
en efter Tidens Forhold lærd Mand og
paabegyndte efter Kongens Opfordring en
Overs. af Biblen fra Grundsprogene, som han
dog ikke naaede at fuldføre. 1531 var han som
Kansler med paa Toget til Norge, men efter
Kongens Fængsling 1532 synes han at have
forliget sig med Modpartiet; i det mindste var
han 1535 og 1536 Forstander for det
indbringende Skt Hans Kloster i Viborg. Hans
Dødsaar er ukendt, muligvis 1537.
M. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
