- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
783

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kentaurer - Kentia - kentisk Terne - Kenton - Kentrolit - Kentucky - Kentucky coffee-tree

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Statuer (i det kapitolinske Museum) af Aristeas
og Papias. Undertiden findes ogsaa idylliske
Billeder (Familiescener) med K. og
Kentaurkvinder; de sidste har ingen Hjemmel i de gl.
Sagn, men er rent kunstneriske Skabninger;
særlig navnkundig og vel den ældste bl. denne Art
af Fremstillinger var et Maleri af Zeuxis, som
nu kun kendes af Lukian’s Beskrivelse. — Om
K.’s Herkomst fortæller Pindar, at Ixion med
Skyen (Nefele) avlede det vilde Uhyre
Kentauros, som parrede sig med Hopper, der græssede
paa Pelion; hans Afkom fik saaledes delvis
Heste-, delvis Menneskelegeme. Hvad der i
Virkeligheden ligger t. Gr. f. Forestillingen om K.,
er endnu ikke udredet. Nogle Forskere har i
nyere Tid antaget, at det er Vildbækkene, der
efter Regnskyl styrter ned ad Bjergene, som har
fundet et mytisk Udtryk i disse Væsener. Dette
er dog kun ubegrundet Gætning; heller ikke
har Sammenstillingen med de indiske
Gandharver, hvis Navn har en vis ydre Lighed med
K.’s, ført til noget Resultat. Efter vor nuværende
Viden maa det antages, at K. hører til de
Væsener, hvormed Fantasien i en primitiv Tid har
befolket vilde og øde Egne, og at Forestillingen
om dem; er bleven til i Grækenland selv
Landets før græske Befolkning har utvivlsomt ikke
kendt dem. I den mykeniske Kunst findes ingen
Fremstillinger af K., derimod er de alm.
allerede i den geometriske Stilperiode (fra c. 9.
Aarh. f. Kr.). I gl orientalsk Kunst kan vel
Heste- og Menneskelegemet findes forbundet
paa lgn. Maade; dog tør disse forholdsvis sent
og meget sjælden forekommende Dannelser ikke
anses for Kilden til de gr. Forestillinger. I den
gl.-orientalske, yderst brogede Verden af
Fantasiskabninger hører K. lige saa lidt hjemme som
i den mykeniske Kulturkreds. Den ældste gr.
Kunst afbildede oftest K. med fuldt
Menneskelegeme, hvortil paa ret uorganisk Maade er
føjet Bagkroppen af en Hest (se Fig. 2); men
allerede i den arkaiske Periode afløses denne
Fremstillingsform af en anden, der blev
eneraadende i al den flg. Tid: fuld Hestekrop, der
ved Bringen gaar over i en menneskelig
Overkrop. En Særstilling bl. K. indtager Cheiron,
der ogsaa i den udviklede gr. Kunst ofte har
bevaret den nævnte Skikkelse med fuldt
Menneskelegeme, og til Dels Folos; ang. K. Nessos
henvises til Herakles, 27, om Stjernebilledet
»Skytten« ell. »K.« til Cheiron og
Centauren.
C. B.

Kentia Bl., Slægt af Palmerne
(Areca-Gruppen), høje og slanke Træer med sammentrængt
Krone af fjerdelte Blade, hvis Afsnit er sirligt
udadbøjede. Enbo. Bærrene er enfrøede. 10
Arter fra Australien. Fl. dyrkes som Prydplanter
i temp. ell. varmt Væksthus og er fortrinlige
Stueplanter. K. Balmoreana F. Muell., K.
Canterburyana
F. Muell., K. Forstervana F. Muell.
Alle tre er fra Howeaøerne.
P. F.

kentisk Terne, se Terner.

Kenton [’kentən], By i den nordamer. Stat
Ohio, ved Scioto River, med Fabrikker og
Trælasthandel. (1910) 7185 Indb.
G. Ht.

Kentrolit, et mørkebrunt Mineral fra
Längban i Sverige og fra Chile, bestaar af Bly og
Mangansilikat.
(N. V. U.). O. B. B.

Kentucky [ken’taki] (forkortet Kent. ell.
Ky.), Stat i U. S. A., grænser mod N. til Ohio,
Indiana og Illinois (Floden Ohio), mod V. til
Missouri (Floden Mississippi), mod S. til
Tennessee og mod Ø. til Virginia og Vestvirginia.
Arealet er 104630 km2 med (1910) 2289905 Indb.,
hvoraf 11,4 % Negre og Mulatter. 1918 ansloges
Indbyggerantallet til 2408500. 40053 af Indb. var
(1910) født udenfor U. S., deraf var 19349
Tyskere, 5913 Irlændere, 3222 Russere og 2617
Englændere. 24,3 % af Befolkninglen boede i
Byer. K. hører for største Delen til det saakaldte
Alleghany Plateau, der strækker sig langs
Vestsiden af de appaladiske Bjerge og ligesom disse
bestaar af Dannelser fra Jordens Oldtid, men
ikke foldede. I den østligste Del af K. afsluttes
Plateauet med en stejl Rand, de saakaldte
Cumberland Bjerge, der indenfor K. naar 1000 m
o. H. Plateauet er delvis opbygget af Kalksten,
hvori der nogle St. er udvasket Huler, af hvilke
Mammuth-Hulen er særlig berømt. Dog
findes ogsaa betydelige Strækninger, hvor
Undergrunden er Sandsten. I Almindelighed er
Sandstensomraaderne lidet frugtbare. Den
frugtbareste og bedst bebyggede Del af K. er det
saakaldte Blue Grass Country, som ligger i den
mellemste, nordlige Del af Staten og er et
lavtliggende Land med Kalkstens Undergrund.
Næsten hele K. afvandes til Ohio, der løber langs
Nordgrænsen og optager Floderne Big Sandy
River, K., Green River, Cumberland og
Tennessee. Klimaet er overordentlig heldigt for
Agerbruget med lange varme Somre og tilstrækkelig
Nedbør. 52% af Befolkningen var (1910)
beskæftiget med Agerbrug. Der avledes (1919) over
93 Mill. bushels Majs og over 12 Mill. bushels
Hvede. Af tekniske Planter dyrkes Hamp, men
langt vigtigere er Tobak, hvoraf K. frembringer
langt mere end nogen anden Stat i U. S. A. 1919
var Tobakshøstens Værdi over 174 Mill Doll.
Kvægavlen har ogsaa megen Bet., særlig er K.
berømt for sine Heste. Der fandtes (1920) 429000
Heste, 231000 Muldyr, 457000 Malkekøer, 580000
Stk. andet Hornkvæg, 1236000 Faar, 1768000 Svin.
Bjergværksdriften frembringer især Kul, over
21 Mill. t (1915), desuden Petroleum, Flusspat,
Jern, Bly og Bygningssten; hele
Mineralproduktionens Værdi var (1915) over 27 Mill. Doll.
Industrien er i Fremgang; men skønt K. ligger
nær ved det store nordøstlige Industriomraade
i U. S. A., hører det dog endnu til de Stater, hvor
Industrien har mindst at betyde. — K. sender
2 Senatorer og 11 Repræsentanter til
Kongressen i Washington. Historie. 1774 erhvervede
et Kolonisationsselskab under Ledelse af
Dommeren Richard Henderson et Landomraade
mellem Tennessee og Ohio fra Cherokee-Indianerne
og grundede her en Koloni »Transsylvania«, der
dog allerede 1776 indlemmedes i Virginia under
Navn af Grevskabet K. Fra Virginia kom nu en
stærk Indvandring af Farmere og Plantere med
deres Slaver. 1790 havde K. henved 74000 Indb.
og blev 1792 optaget som Stat i Unionen. Under
Borgerkrigen var K. paa Nordstaternes Side,
delvis fordi Landet straks ved Krigens Beg. blev
besat af Unionens Tropper.
G. Ht.

Kentucky coffee-tree [ken’taki-’kåfi-’tri.],
se Gymnocladus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free