Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kentucky Derby - Kentucky River - Kenyon, Sir Frederic George - Keokuk - Keos - Kepi - Kepler, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kentucky Derby [ken’taki-’da.əbi ell. -də.bi],
det amer. Derby, er det største Avlsløb i de
forenede Stater og finder siden 1875 hvert Aar
Sted i Maj Maaned i Louisville, den største By
i Kentucky.
(C. G. B.). O. P.
Kentucky River [ken’taki-’rivə], Flod i U.
S. A., Staten Kentucky opstaar ved Sammenløbet
af North-, Middle- og South Fork, der kommer
fra Cumberland-Bjergene, løber først mod V.,
dernæst mod N. V. og udmunder ved Carollton
i Ohio’s venstre Bred. 416 km lang.
G. Ht.
Kenyon [’kenjən], Sir Frederic George,
eng. klassisk Filolog, nøje Kender af oldgr.
Indskr paa Papyrus, f. 15. Jan. 1863 i London.
1909 Overbibliotekar i British Museum og som
saadan tillige Overdirektør over de til Museet
hørende forsk. store Samlinger, tog 1919 sin
Afsked og blev knighted. K. fik sin
videnskabelige Uddannelse i Winchester College og i New
College i Oxford, blev her Magister Artium og
derefter 1888 Fellow i Magdalen College. Da
han særlig havde kastet sig over Studiet af gr.
Haandskrifter og af gr. Papyrus’er, af hvilke
der dengang stadig kom ny frem for Dagens
Lys i Ægypten, dels ved systematiske
Undersøgelser, dels ved mere tilfældige Fund, blev
han 1889 kaldet til British Museum som
Assistent ved Haandskriftsamlingen. Her var der god
Brug for hans Tjeneste, da Museet stadig
berigedes ved ny Erhvervelser af Papyrus’er med gr.
Tekster, hvoraf fl. viste sig særdeles værdifulde,
og som det følgelig var Museet meget om at
gøre at faa rigtig tydede og udgivne snarest
muligt. Han paaviste saaledes, at en nylig
erhvervet gr. Papyrus indeholdt et i Oldtiden
meget anset Skr. om Athen’s Statsforfatning, som
skyldtes Aristoteles, men som kun var kendt af
Navn, da det ikke fandtes bl. de fra Oldtiden
til vore Dage gennem Afskr bevarede Skr; man
havde kun et meget kort Uddrag af Skr. Denne
gr. Tekst lod Museets Styrelse K. udgive 1891
med en Indledning og mange oplysende
Anmærkninger (Aristotle on the Constitution of
Athens). Snart efter udgav han for Museet den
gr. Tekst i Faksimile. Dette mærkelige Fund
vakte den største Opmærksomhed i den lærde
Verden og fremkaldte videnskabelige Skr i
Hundredvis. Allerede 1892 udkom en ny Udgave af
hans Overs., og snart efter fremkom der, rundt
om i Europa, forsk. ny Udgaver af Teksten
med Forbedringer ell. Forslag til saadanne. S.
A. (1891) udgav K. i London: Classical Texts
from Papyri in the British Museum including
the newly discover ed Poems of Herodas.
Foruden Herodas’ »Mimer«, der hører til en
Oldtidsdigtart, hvoraf saa godt som intet dengang
var bevaret, var der i denne ny, af K. udgivne
Samling bl. a. store Brudstykker af Taler af
Hypereides (imod Filip), af Demosthenes og af
Isokrates, foruden fl. Stykker af Homer’s Iliade.
K. har siden (1893) særligt udgivet to Taler
af Hypereides og nogle af Bakkhylides’ Digte
(1897); endelig 1901: Some new fragments of
Herodas. Som Anerkendelse af hans, store
Fortjenester af Udvidelsen af vor Oldtidskundskab
kaaredes han 1894 til Æresdoktor ved Univ. i
Halle og 1895 til Doctor Litt. ved Univ. i Durham
— Som hans Hovedværk kan nævnes den af
ham udgivne Katalog over de gr. Papyrus’er i
British Museum, i hvilken der findes nøjagtige
Omskrifter af den gr. Tekst tillige med en
Angivelse af Indholdet af hver Papyrus:
Catalogue of Greek Papyri in the British Museum
(3 Bd, 1893—1907; med hvert Bd følger et Atlas
med Faksimiler; i alt 373 Tavler). 1899 udgav
K.: The Palaeography of Greek Papyri,
grundet paa hans omfattende Studier af Papyrus’er
med gr. Skr. K. har ikke alene studeret gr.
Haandskrifter og Papyrus’er af profant Indhold;
man skylder ham ogsaa grundige Studier over
Ny Test.’s gr. Tekst. 1900 udgav K.: Facsimiles
of Biblical Manuscripts in the British Museum;
1895: Our Bible and the ancient Manuscripts
beeing a history of the Text and its translations
(3 Udg. 1898); 1901: Handbook to the Textual
criticism af the New Testament; 1904: The
evidence of greek Papyri with regard to textual
criticism. K. har ogsaa behandlet litterære
Forhold fra nyere Tider. 1897 udgav han Letters
of Elisabeth Barrow Browning, og 1906:
Robert Browning and Alfred Domett. Efter at K.
en Del Aar havde været Keeper af
Haandskriftsamlingen i British Museum, blev han, ved
Maunde Thompson’s Afgang, Principal Librarian
ell. Overbibliotekar smst.
V. S.
Keokuk [’ki.okak], By i U. S. A., Staten
Iowa, ved Foden af de nedre Strømhvirvler
(the rapids) af Mississippi, der indtil dem er
sejlbar for store Dampere, og ved Mundingen
af des Moines. Den ligger for største Delen paa
høje, stejle Flodbredder, er et vigtigt
Baneknudepunkt, har en medicinsk Skole,
Jernstøberier og Møller. (1918) 15279 Indb. K., der
anlagdes 1837, er opholdt efter Indianerhøvdingen K.
af Stammen Sauk and Fox.
G. Ht.
Keos [’keås], se Kéa.
Kepi [fr. ke’pi] (fr.), milit. Hovedbedækning
af Læder, sædvanlig overtrukken med Klæde,
smallere foroven end forneden og med Skygge
fortil ell. baade fortil og bagtil. I Frankrig
kaldes den alm. Militærkasket for K.
B. P. B.
Kepler [’kæplər], Johannes, tysk
Astronom, f. 27. Decbr 1571 i Weil der Stadt i
Württemberg, d. 15.
(5.) Novbr 1630
i Regensburg.
1589 stud. K.
Teologi i
Tübingen, hvor
han tillige blev
Elev af
Mästlin, som førte
ham ind i det
Kopernikanske
Verdenssystem
1594 fik han
en
Lærerstilling i
Matematik ved
Gymnasiet i
Graz, men
allerede 1599 blev
det ham klart,
at han som Protestant ikke kun de vedblive at være
i det kat. Steiermark, saa meget mere som han
ikke vilde skifte Religion. 1600 fik han Valget
 |
| J. Kepler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
