Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kepler, Johannes - Keplers Love - Keplers Problem - Keporkak - Kepotaf - Keppel, Augustus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. først 15. Maj 1618 ell. 25 Aar efter, at
Problemet er stillet i Prodromus; denne har han
meddelt i Harmonices mundi (Linz 1619), overs.
af O. J. Bryk »Die Zusammenklänge der Welten«.
(Jena 1918). I hans astronomiske Lærebog:
Epitome Astronomiae Copernicanae (Linz 1618—21)
blev disse Love gentagne og anvendte paa alle
Planeter og Maanen; specielt blev Gyldigheden
af den tredje Lov bevist ved dens Anvendelse
paa Jupiters Maaner. For Maanen opdager K.
uafhængig af Tycho Brahe den aarlige Ligning.
1627 naaede K. at faa fuldendt sit tredje store
Arbejde: Tabulae Rudolphinae (Ulm 1627),
Planettabeller, der i mere end 100 Aar var de
bedste, man havde. Disse indeholder som
Indledning for at lette Beregningerne en
Logaritmetabel, og dette Arbejde har en vis Interesse
derved, at K. gaar nærmere ind paa Logaritmernes
Teori. Af K.’s mange andre Skr kan nævnes:
De cometis libelli tres (Augsburg 1619), hvori
han lader Kometerne bevæge sig i rette Linier,
Nova stereometria doliorum vinariorum (Linz
1615), der er et rent geometrisk Arbejde, hvori
K. undersøger de forsk. Legemer, der
fremkommer ved Omdrejning af en Ellipse om dens
forskellige Akser; desuden indeholder Skr. en
Metode til at bestemme Volumenet af Fade. Af
hans Søn Ludvig K. udgaves det posthume
Arbejde Somnium seu de astronomia lunari
(1634, oversat paa Tysk af Ludvig Günther,
Leipzig 1898). Ved Siden heraf bør ikke lades
uomtalt de mange Kalendere, K. udgav, der
efter Tidens Skik skulde indeholde Prognoser
om Vejret. Han begyndte hermed 1595 og
fortsatte det, saa længe han var i Graz. I Prag
udførte han dette Arbejde nu og da, sidst 1604
og 1605. I Linz genoptog han det 1612, og hans
sidste Prognosticon er fra 1624. Men K. var
ikke Astrolog i Ordets gængse Bet., hans
Astrologi indskrænker sig kun til Troen paa en
hemmelighedsfuld Indflydelse af
Planetkonstellationerne, men det staar efter hans Mening
Menneskene frit for at ligge under for denne
Indflydelse. Og Gang paa Gang viser han, at han
ikke har nogen Tro paa, at man kan forudsige
Menneskers Skæbne, meget mere søger han at
latterliggøre den Slags Spaadomme. Naar han
alligevel lod sig benytte i saadant Øjemed, var
det enten paa Befaling af Kejseren ell.
Wallenstein, thi for disse var K. først og fremmest
Astrolog, ell. det var den rene Nød, som drev
ham til at skaffe sig Indtægt ad den Vej.
Udgivelsen af K.’s utrykte Arbejder
paabegyndte Hansen 1718 med kejserlig
Understøttelse: Opera K., hvoraf kun 1 Bd (Leipzig 1718),
indeholdende et Udvalg af hans Breve. Efter
at hans Manuskripter havde været i
forskelliges Besiddelse, blev de 1778 købte af Katharina
II og opbevares nu paa Observatoriet i Pulkova.
Med Benyttelse af disse udgav Frisch: K. opera
omnia (8 Bd, Frankfurt 1858—71), der bl. a.
indeholder den fuldstændigste Biografi af K. Et
Supplementbind blev udgivet af Anschütz i Prag
1886. 1808 rejstes et Monument over K. i
Regensburg og 1870 i Weil der Stadt. (Litt.:
Brewster, Lives of Galileo, Tycho de Brahe
and K. [London 1841]; Apelt, »Die
Reformation der Sternkunde« [1852]; Bertrand,
Notice sur la vie et les travaux de K. [Paris
1866]; Reuschle, »K. und die Astronomie«
[1871]; Herz, »K.’s Astrologie« [Wien 1895];
Dreyer, History of the planetary systems
from Thales to K. [1906]).
J. Fr. S.
Keplers Love [’kæplərs-] er de 3 af Kepler
fundne Love for Planeternes Bevægelse: 1)
Planeterne bevæger sig i Ellipser omkr. Solen, der
staar i Ellipsens ene Brændpunkt. 2) De af
Radius Vektor i lige lange Tider beskrevne
Fladerum er lige store. 3) Kvadraterne af
Planeternes sideriske Omløbstider forholder sig
som Kuberne af deres Middelafstande. Disse
Love fandt Kepler ved Hjælp af Tyge Brahe’s
Observationer af Planeten Mars. Newton
paaviste senere, at disse Love er en Følge af den
alm. Gravitation.
J. Fr. S.
Keplers Problem [’kæplərs-] kaldes den af
Kepler i hans Planetteori først opstillede og
løste Opgave: at angive en Planets Sted i dens
Bane for hvert Øjeblik, naar man kender Banen
og Tiden for Planetens Gennemgang gennem
Perihel.
J. Fr. S.
Keporkak d. s. s. Pukkelhval ell. Knølhval,
se Finhvaler.
Kepotaf (gr.), Gravmæle i en Have.
Keppel [’kepə£], Augustus, Viscount, eng.
Admiral, f. 25. Apr. 1725, d. 2. Oktbr 1786.
K. indtraadte i den eng. Marine 1735; foretog
1740 en interessant og farefuld Jordomsejling
under Lord Anson, blev 2 Aar senere Løjtnant,
kom snart i selvstændig Virksomhed ved de
fr. Kyster, men blev 1747 taget til Fange. 1748
sendtes han med en Eskadre til Algier for at
underhandle med Dejen, der i Beg. syntes
utilfreds med at skulle forhandle med en
»skægløs Dreng«. 1759 deltog han med Ære i Slaget
ved Quibéron; 1761 førte han en Eskadre mod
den fr. Ø Belle-Isle, der blev erobret. Da
England paa dette Tidspunkt kom i Krig med
Spanien, afsendtes en Flaade, i hvilken K. var
Næstkommanderende, til Vestindien, hvor
Havanna blev indtaget og stort Bytte gjort; efter
denne Bedrift forfremmedes han til
Kontreadmiral og overtog Kommandoen over Eskadren
dersteds indtil 1764. Efter et Par Aars
Tjeneste i Admiralitetet overførte han 1766 Karoline
Mathilde til Holland, hvorfra hun over Land
rejste videre til Danmark; 1770 avancerede
han til Viceadmiral, kastede sig ind i
Politikken og blev en af Regeringens bitreste
Modstandere. 1778 forfremmedes han til Admiral og fik
samtidig Kommandoen over Hovedflaaden, der
dog kun befandt sig i maadelig Tilstand; hans
Ordre lød paa at hindre den fr. Middelhavs-
og Kanalflaade i at forene sig, men først i
Juli Maaned havde han faaet Skibe nok til at
turde løse Opgaven; i fl. Dage kæmpede han
med den fr. Flaade under Grev d’Orvilliers,
men vandt ingen afgørende Sejr, væsentligst
fordi hans Næstkommanderende, Admiral Sir
H. Palliser, ikke gjorde sin Pligt. Af denne blev
han desuagtet anklaget ved Krigsret, men
frifandtes med Glans. Først efter Ministeriet Lord
North’s Fald 1782 traadte K. atter i aktiv
Tjeneste som første Admiralitetslord, men afløstes
det paafølgende Aar, hvorefter han traadte
ud af Marinen.
C. W.-S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
