Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kern, Heinrich - Kern, Johann Conrad - Kerne (bot.) - Kerne (tekn.) - Kerne ell. Kerneved - Kerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Doktorgraden i Leyden (Specimen historicum
exhibens scriptores græcos de rebus persicis
Achæmenidarum monumentis collatos), 1858—62
var han Lærer ved Maastrichter Athenæum,
derefter begav han sig til London og derfra
1863 til Benares som Prof. ved det derværende
Sanskrit-College; 1865 blev han Prof. i Leyden,
fra hvilket Embede han tog Afsked 1903 og
levede siden i Utrecht, ivrig beskæftiget med
ind. Sprogstudier (Sanskrit, Pāli og Javansk).
Værker: Hollandsk Overs. af »Sakuntalā« (1862),
Udg. af Varāhamihira’s »Bṛhatsaṃhitā« (i »Bibl.
Ind.« VII, Kalkutta 1865) med eng. Overs. (i
»Journ. Royal Asiat. Soc.«, Lond. 1870 ff.), Udg.
og tysk Overs. af Varāhamihira’s »Yogayātrā«
(i Weber’s »Ind. Stud.« X og XIV, Leipzig, 1868
og 1876), Udg. af »Āryabhaṭīya with the
Commentary Bhaṭadīpikā« (Leyden 1874), »Over de
jaartelling der Zuidelijke Buddhisten«
(Amsterdam 1873), »Geschiedenis van het Buddhisme
in Indië« (2 Bd, Haarlem 1881—83; overs. paa
Tysk af H. Jacobi), Udg. af »Jātakamālā« (i
»Harvard Oriental Series« I, Boston 1891), »Zur
Erklärung der altpers. Keilschriften« (i
»Zeitschr. d. deutsch. morgenl. Ges.« 1869),
»Kawi-Studien« (Haag 1871; 2 Sange med Overs. og
Forklaring af det oldjavanske Digt
»Arjunawiwāha«), Udg. og Overs. af »Wrṭta sañcaya«
(Leyden 1875, old javansk Digt om Prosodi,
Kawi-Tekst med holl. Overs.), »Eene indische
Sage in javaansch gewand« (Amsterdam 1876),
»De Fidjitaal vergeleken met hare verwandten
in Indoniesië en Polynesië« (smst. 1886),
»Glossen in der Lex Salica« (Haag 1869), Notes on
the Frankish words (i den Hessel’ske Udg. af
Lex Salica, Lond. 1880) og den efter Grimm’s
Grundsætninger bearbejdede »Niederländ.
Schulgramm.« (7. Opl. Amsterdam 1884). I 1903
hædredes K. ved Udgivelsen af et Festskrift
»Album-Kern« (Leyden 1903), indeholdende fuldstændig
Fortegnelse over hans litterære Arbejder. Hans
samlede Afhandlinger »Verspreide Geschriften«
blev udgivne i 8 Bd (’s-Gravenhage 1913 ff.), og
hans talrige Samlinger til Pāli-Leksikografi
»Tovoegselen op’t Woordenbok van Childers«,
I—II, blev optrykte i Verh. d. Kon. Akad.
Amsterdam 1916.
(S. S.). D. A.
Kern [kærn], Johann Conrad,
schweizisk Statsmand (1808—88). Efter at have
studeret ved fremmede Universiteter blev han 1831
Sagfører og 1832 Medlem af Kanton Thurgau’s
store Raad (1834 Formand) samt kort efter dets
Repræsentant ved Forbundsdagen. Da Frankrig
1838 krævede Prins Louis Napoleon’s
(Napoleon III’s) Udvisning fra Schweiz, bekæmpede
han — der var Prinsens personlige Ven — dette
Forlangende og forsvarede Asylretten med stor
Kraft (»Lad os gøre vor Pligt, og lad saa
komme, hvad der vil«). 1845—47 var han en ivrig
Bekæmper af det katolske »Sonderbund« og fik
det Hverv at styre Luzern som
Forbundskommissær. Ligeledes var han 1848 en af
Ordførerne for Forbundets Omdannelse og blev 1850
Formand for Forbundsretten, for hvis
Indretning han særlig havde virket. Ogsaa
repræsenterede han sit Kanton først i National- og
senere i Ständeraadet samt medvirkede 1854 til
Oprettelsen — og senere i Ledelsen — af den
polytekniske Skole i Zürich. Da Striden med
Preussen om Neuchatel’s Stilling i Septbr 1856
tog en truende Karakter, sendtes han til Paris
for at paavirke den fr. Kejser og havde
væsentlig Del i Spørgsmaalets fredelige Løsning.
Derefter blev han Schweiz’ Sendemand i Paris og
havde denne Stilling indtil 1883. 1887 skrev
han sine »Politische Erinnerungen«. (Litt.:
Kesselring, »Dr. J. C. K.« [Frauenfeld
1888]).
E. E.
Kerne, (bot.), se Frø.
Kerne (tekn.), den Del af en Støbeform, som
udfylder det Rum, der skal være hult i
Støbestykket. Mindre K. formes i en tvedelt
Kernekasse af Formmasse, de tørres og nedlægges
derefter i Sandformen i de Fordybninger, som
er fremkomne ved Modellens Anvisere. Større
K. har et indvendigt Skelet, nu oftest af Jern,
for at kunne holde sammen, de maa tillige kunne
lade Luft gaa igennem sig og kunne give efter,
naar Støbegodset ved Størkningen trækker sig
sammen. K. til et Rør fremstilles derfor nu alm.
saaledes: et Rør af Jern, forsynet med mange
Huller, lægges op paa en horisontal Buk og
omspindes med et Baand af Hø ell. Halm, der
smøres Ler paa og enten afdrejes saa med
Skabelon, ell. der lægges først et Lag Masse
uden paa Leret; derefter lægges K. paa et Stativ
til Tørring i Tørreovnen; endelig lægges den
paa Plads i Støbeformen efter om fornødent at
være sværtet, for at Metallet kan slippe den. I
mange Tilfælde kan K. ikke efter Støbningen
tages hel ud, men maa fjernes stykkevis, ja
endog pilles ud som ved Stempellegemer til
Dampcylindre, ved Granater o. l., hvad der
kan være besværligt nok.
Trods Kernens Sammentrykkelighed udøver
den en Modstand mod Godsets Svind, saa der
opstaar tangentiale Trækspændinger i Godset; hvis
man f. Eks. stikker en Ring af et Støbejernsrør
og saver den igennem langs en Frembringer,
springer Enderne fra hinanden. Er Svindet stort
som ved Støbning af Staalrør, undgaar man
derfor undertiden K. og støber i Stedet i
roterende Forme.
(F. W.) E. Su.
Kerne ell. Kerneved kaldes den indre
Del af et Træ, naar Veddet har antaget en
anden, mørkere Farve end den opr. Dannelsen af
K. skyldes Aflejring af forsk. Stoffer og spiller
en stor Rolle i Praksis, da K. er mere
modstandsdygtig mod Raad og Slid end den øvrige,
ydre Del af Veddet (Splinten). Ikke alle
Træarter danner K.; hos nogle opstaar der falsk K.
derved, at formuldede Stoffer siver fra
Grenbrud ind i Stammen.
C. V. P.
Kerne er det Redskab, hvori der kernes
Smør af Mælk ell. Fløde. Arbejdet ved
Kerningen gaar ud paa at faa Fedtkuglerne til at
klumpe sig sammen til Smørkorn af en saadan
Størrelse, at man kan samle dem, og saaledes
at den indesluttede og vedhængende
Kernemælk senere kan fjernes i ønskelig Grad, uden
at Smørrets Finhed ell. Konsistens lider
derved. — En god K. maa give Smør i 25—45 Min.
ved en Varmegrad, der ikke er højere, end
hvad der er tjenligt for Smørret. Under
Kerningen maa man kunne følge Smørdannelsens
Fremadskriden, hvorhos K. maa være bekvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
