- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
805

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Key, Karl Fredrik Edvin Emil - Key, Lieven de - Key Biscayne bay - Keyport - Keyser, Hendrik Corneliszoon de - Keyser, Hilda Elisabeth - Keyser, Jakob Rudolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Key [kæj], Karl Fredrik Edvin
Emil
, sv. Politiker og Forf. (1822—92),
Student i Lund 1838, Kancellist i
Finansdepartementet 1842; 1848 overtog han Sundsholm i
Smaaland og var 1867—83 Rigsdagsmand i 2.
Kammer og sbm saadan særlig optaget af
Forsvars- og Skattevæsen. Efter at have forladt
Rigsdagen blev han Postmester i Helsingborg.
Tildels under Pseudonymet »Broder Svensk«
optraadte han i Blade og Smaaskrifter, særlig
vedrørende de to Spørgsmaal, som optog ham
paa Rigsdagen. Af hans betydeligere Skrifter
maa nævnes »Om Skandinaviens framtid«
(1848), »Andra kammarens män« (1869) samt
»Forsök till svenska tidningspressens historia«
(I, 1883). »Självbiografiska anteckningar«, udg.
(1915—17), af E. K.
O. Th.

Key [kæ^i], Lieven de, nederlandsk
Arkitekt, f. i Gent c. 1560, d. 1627. Han arbejdede
især i Leiden, hvor han bl. a. byggede
Raadhusfaçaden 1594, og i Haarlem, hvor han fra 1593
var Stadsbygmester og Stenhugger, og hvor
Vejerhuset (1598) og især Kødhallen (1662—03)
er hans Hovedværker. Ikke mindst de
haarlemske Bygninger med deres røde Mure og deres
talrige Sandstensprydelser er karakteristiske
Eksempler paa den nederlandske
Renæssancesdekorative, fornøjelige Arkitektur.
C. A. J.

Key Biscayne bay [’ki.-bi’skein-’bei] (Cay
Biscaynebay
), langagtig Bugt ell.
Strandsø paa Floridas Østkyst, skilt fra Havet ved en
Landtunge og en Række Øer (Elliots Key, Key
Biscayne, Key Virginia). Det grundede Farvand
benyttes af Kystskibe paa Farten rundt om
Florida.
C. A.

Keyport [’ki.po.ət], By i den nordamer. Stat
New Jersey, ved Sydsiden af New York Bugten,
yndet Sommeropholdssted for Indb. i New York.
(1910) 3554 Indb.
G. Ht.

Keyser [kæ^isər], Hendrik
Corneliszoon de
, nederl. Arkitekt og Billedhugger,
f. 1565 i Utrecht, d. 1621 i Amsterdam. Efter at
have stud. i Frankrig bosatte han sig 1591 i
Amsterdam, hvor han blev Stadsbygmester. Han
udførte Erasmus-Monumentet paa Groote Markt
i Rotterdam og Monumentet over Prins Vilhelm
af Oranien i Groote Kerk i Delft og byggede i
Amsterdam Haarlemer-Porten, Børsen og det
ostindiske Kompagnihus samt fl. Kirker
(Zuiderkerk 1603—18, Noorderkerk 1620—23 og
Westerkerk 1620). Uden at bryde den nederlandske
Renæssances Traditioner blev han baade i
Helhed og Enkeltheder kraftigt paavirket af
Barokken. For Danmark har han Bet. som Lærer for
Lorentz og Hans Stenvinkel den yngre, der har
ejet et Eksemplar af hans »Architectura
moderna«.
C. A. J.l

Keyser [’t∫æ^isər], Hilda Elisabeth,
sv. Malerinde, f. 23. Jan. 1851 i Sthlm, d. 16.
Decbr 1898, Elev af Sthlm’s Akademi 1874—78,
derefter i Paris, hvor hun virkede længe, har
bl. a. malet »Yvonne« (1886), »Klosterskole i
Meudon« (1888), Portræt af Forfatterinden H.
K. (1889, Göteborgs Mus.) og af Prof.
Odenius, Selvportræt (1897, Sthlm’s Nationalmus.)
m. v.
A. Hk.

Keyser [’kæjsər], Jakob Rudolf, norsk
Historiker, f. i Kria 1. Jan. 1803, d. smst. 9.
Oktbr 1864. K. blev Student ved Kria Univ. 1820
og begyndte at studere Teologi, men kastede
sig snart over Studiet af Historie, især
Nordens, uden dog at offentliggøre noget. Han
følte Nødvendigheden af grundigt Studium af
Oldsproget og søgte derfor og fik 1825 et
Stipendium af »Selskabet for Norges Vel« for at
rejse til Island for Sprogstudiets Skyld. Paa
Island opholdt K. sig i 2 Aar (1825—27), og
baade satte han sig ind i det levende Sprog og
studerede den gl. litt., især under Ledelse af
den daværende Adjunkt ved Bessastad Skole,
Sveinbj. Egilsson. Kort efter sin Hjemkomst
blev K. konstitueret Docent i Historie og
Statistik og udnævntes 1829 til Lektor i samme
Fag »med fremdeles Forpligtelse især at
foredrage Fædrelandets Historie, dets Oldsprog og
Antikviteter«; samtidig overtog han Bestyrelsen
af Univ.’s Samling af nordiske Oldsager.
Statistik har K. næppe anderledes beskæftiget sig
med, end at han eksaminerede i dette Fag ved
jur. Embedseksamen, men ogsaa derfor blev
han fritaget 1834. Ved kgl. Resol. af 27. Aug.
1834 blev der nemlig overdraget ham sammen
med en yngre Assistent, daværende cand. jur.
P. A. Munch, at forberede Udgivelsen af
Norges gl. Love, og begge disse Mænd opholdt sig
fra Maj 1835—Apr. 1837 i Kbhvn, beskæftigede
med at gennemgaa, klassificere og afskrive de
gl. norske Lovhaandskrifter i den
arnamagnæanske Samling og i det store kgl. Bibliotek; fra
Kbhvn drog K. Apr. 1837 til Lund, Sthlm og
Upsala, hvorfra han Decbr 1837 vendte tilbage
til Hjemmet. Under sit Fravær var K. 6. Maj
1837 udnævnt til Prof. i Historie og virkede
som saadan i 25 Aar. Som Universitetslærer
har K. væsentlig læst over Norges og Nordens
Historie, gl. Litt. og Sprog, og man kan sige,
at han i alt væsentligt har indført det
videnskabelige Studium i disse Fag ved det norske
Univ., hvor de tidligere havde været lidet ell.
omtr. ikke repræsenterede. K. var vokset op i
de første Aar af Norges Selvstændighedsperiode
og havde modtaget stærke Indtryk af den
daværende Bevægelse for at hævde det ny
Norge ved Siden af Frændefolkene. Under
Foreningen med Danmark var Norges Del i den
fælles Kultur gaaet ind under Benævnelsen
»dansk« ell. »nordisk«, ligesom den norsk-isl.
Litt. i Middelalderen var blevet »oldnordisk«;
mod dette vilde K. hævde Norges selvstændige
Del, og han kom snart til den modsatte
Ensidighed, idet han kaldte det gl. Sprog
»oldnorsk« og regnede den gl. Litt. for at tilhøre
»Nordmændene«, medens Islænderne blot
havde bevaret denne Kultur skriftlig. Disse
Anskuelser fremsatte K. paa sine Forelæsninger
tidlig i 1830’erne, men de kom først paa Tryk
i hans Afh. »Om Nordmændenes Herkomst
og Folkeslægtskab« (1839). Det var her egl.
ikke noget nyt, at K. hævdede »Indvandringen
fra Nord« fra Haalogaland S. over, thi denne
Teori var udviklet allerede hos de gl. islandske
og norske Historikere omtr. Aar 1200 og i nyere
Tid optagen af Schøning, til Dels af Suhm; men
det ny hos K. var det sproglig-historiske
Lær-domsapparat, støttet til de ny Videnskaber, den
komparative Sprogforskning og den nordiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0821.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free