Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keyser, Thomas de - Keyserling, Eduard von - Key West - Keyx - K. F. U. K. - K. F. U. M. - kg - kgm - Khaibar-Pas - Khairabad - Khairagarh - Khairpur - Khakan - Khaki (Stof) - Khaki - Khalibi - Kham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voort. Han virkede fornemmelig i Amsterdam,
i sine sidste Aar sysselsat med Byggearbejder.
Først og fremmest var K. Portrætmaler; som
saadan var han den førende i Amsterdam,
indtil Rembrandt kom, paavirkedes af ham og
overstraalede ham. Særlig Dygtighed viser han
i Kompositioner af Gruppebilleder. Saaledes i
Hovedværket i Haag »Amsterdams Borgmestere
forsamlede i Anledning af Maria af Medici’s
Ankomst« (1638, stukket af Suyderhoef); i
samme Mus. Portræt af en Øvrighedsperson (1631).
Rijksmus. i Amsterdam ejer over en halv Snes
Billeder af ham: Portræt af Admiral P. Heyn,
af P. Schout til Hest (1660), »Dr. Seb. Egbertsz’
Anatomitime« (1619), »Kaptajn Jakob Sym. de
Vries’ Korporalskab« (1633) m. v. I Berlins
Mus. Familiestykker; andre Arbejder i Mus. i
Budapest, München, London, Utrecht,
Petrograd etc.; den smukke lille Portrætgruppe af
et ældre Ægtepar staaende i et (van Goyensk)
Landskab i Kunstmus. i Kbhvn har man
tidligere gerne tildelt K. Et smukt Mandsportræt
i Gaunø-Saml. tilskrives K. Hans mytologiske
Arbejder er sjældne (»Venus begræder
Adonis’ Død« i Brugspatron Ekman’s Samling i
Sverige m. v.) (Litt.: R. Oldenbourg, »Th.
de K.’s Tätigkeit als Maler« [Leipzig 1911]).
A. Hk.
Keyserling [’ka^isərleŋ], Eduard von,
Greve, tysk Forfatter (1858—1918). Han levede
som Forfatter især i München og vakte
Opmærksomhed ved sine stemningsfulde og i psyk.
Henseende betydelige Dramaer — navnlig
»Frühlingsopfer« (1899) og »Der dumme Hans« (1901).
Men ogsaa hans Romaner har vundet
Paaskønnelse fra fl. Sider, f. Eks. »Rosa Herz« og »Beate
und Mareile«. Fremdeles Novellerne »Schwüle
Tage« og »Bunte Herzen« (1909). Hans samlede
Fortællinger udkom 1921.
C. B-s.
Key West [’ki.-’west], By i U. S. A., Staten
Florida, ligger paa den nordvestlige Ende af
Øen K. W., som hører til Ørækken Florida
Keys, der fra Sydenden af Florida strækker
sig mod SV. Byen har (1915) 18495 Indb.,
hvoraf mange Negere og Kubanere. P. Gr. a. den
insulare Beliggenhed er Klimaet ikke saa hedt
som paa Fastlandet, og Luften er ren og frisk.
Byen er derfor et yndet Vinterkursted. Den
fortrinlige Havn er beskyttet ved Fort Taylor.
Af Industri drives især Cigarfabrikationen i
betydeligt Omfang (120—150 Mill. Cigarer
aarlig), desuden Fiskefangst, Svampefiskeri og
Saltudvinding. En Afdeling af den amer. Flaade
har Station i K. W. Telegrafkabler forbinder
Byen med Habana og Punta Rasa paa
Floridas Kyst.
M. V.
Keyx var efter gr. Sagn Konge over
Malierne i Thrakis; han var beslægtet med
Herakles og stod tillige i Venskabsforhold til ham;
Herakles opholdt sig ikke sjælden i Thrakis; et
Par af hans Ledsagere, Hippasos og Hylas,
nævnes som Sønner af K., og efter hans Død
søgte hans Børn Tilflugt hos ham; Kong
Eurysteus tvang ham dog til at lade dem i Stikken.
— En Søn af Heosforos hed ligeledes K. og var
gift med Vindguden Aiolos’es Datter Alkyone;
da han og hans Hustru i Overmod kaldte
hinanden Zeus og Hera, blev de forvandlede til
Havfugle.
H. A. K.
K. F. U. K., se Kristelig Forening
for unge Kvinder.
K. F. U. M., se Kristelig Forening
for unge Mænd.
kg, Forkortelse af Kilogram.
kgm, Forkortelse af Kilogrammeter
(Meterkilogram).
Khaibar-Pas, 2081 m højt Pas over
Bjergkæden Sefid-Kuh i det østlige Afghanistan paa
Grænsen af britisk Indien, er den eneste
nogenlunde let passable Forbindelse mellem
Vestasien og det paa næsten alle Sider af Bjerge
omgivne Indien, hvorfor det i Englændernes
Krige med Afghanerne (1841—42 og 1878—80)
har spillet en betydelig Rolle. Det dannes af
en snæver Dal, begrænset af lodrette
Klippevægge, mellem hvilke en Vej fører fra
Peshawar i Pandshab over Djelalabad til Kabul. K.
er af Naturen let at forsvare og beskyttes
længst mod Ø. af Fortet Djamrud, i Midten
ligger Fortet Ali-Masdjid, ved den vestlige
Indgang til den befæstede By Daka.
M. V.
Khairabad [kairə’ba.d], By i de
indobritiske United Prov., Distriktet Sitapur nær
ved venstre Bred af Sarayan, 14000 Indb.
M. V.
Khairagarh [kairə’ga.ə], indobritisk
Vasalstat, Central Prov., 2411 km2 med (1911)
155471 Indb., overvejende Hinduer, 2249
Muhammedanere, 252 Kristne, 8485 Aandedyrkere
(Gonder).
M. V.
Khairpur, britisk Vasalstat i det nordvestlige
Forindien under Prov. Sind, har et Areal af
15822 km2 med (1911) 223788 Indb., hvoraf
39426 Hinduer, 182827 Muhammedanere, 6
Kristne, 355 Aandedyrkere. Landet er fladt og
for største Delen ørkenagtigt; kun mod NV.,
hvor det grænser til Indus, er det
frugtbargjort ved Vandingsanlæg. Der frembringes
Korn, Bomuld, Indigo og Tobak. Desuden er
Faareavlen betydelig.
M. V.
Khakan, ɔ: Hersker, Fyrste, tatarisk-tyrk.
Ord, der findes anvendt i de første Aarh., i
hvilke de tatarisk-tyrk. Folk optræder i
Verdenshistorien, imedens man senere (fra 11.
Aarh.) finder det med K. ikke-beslægtede Ord
Kan ell. Khan anvendt i lgn. Bet. K. findes bl. a.
paa Mønter (saaledes paa Mongolernes), i
oldtyrkiske Indskrifter fra 8. Aarh. o. s. v.,
ligesom K. ogsaa omtales af Armenierne som Titel
paa Herskere i Centralasien, ja ogsaa af
vesterlandske Forfattere. Gregor fra Tours kalder
saaledes en Fyrste over nogle Hunner, som
omtr. 560 kom i Berøring med Austrasien, for
chaganus. Osmanniske Sultaner fører ved Siden
af Titelen Kan undertiden ogsaa Titelen K.
V. S.
Khaki (pers. »jordfarvet«), et let Stof, hvis
Farver smelter sammen med Terrainet, f.
Eks. graat, grønligt o. l., bruges til
Soldateruniformer.
K. M.
Khaki, se Chaki.
Khalibi (Halibin), Alenmaal i Valakiet for
Klæder og Silkevarer = 0,683 m og i Moldau
(her ogsaa K. ell. Hâlebi) for Klædevarer =
0,6713.
H. J. N.
Kham, den sydøstligste Prov. i Thibet,
grænser mod Ø. til de kin. Prov. i Szetshwan og
Jynnan, mod S. til Birma og Assam, mod V.
til den tibetanske Prov. Wei, mod N. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
