Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Khnopff, Fernand - Khnubis - Khoi-Khoin - Khomair - Khond - Khorsabad - Khou - Khuen-Héderváry, Karl - Khulna - Khurja - Khutu - Khyber Pas - Kiabookah - Kiachta - Kiakiang - Kiaking - Kiama - Kiamari - Kiamil Pasha
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskefjern stille Kunst, overkultiveret
sensibel i Farveklangene. I Münchens ny
Pinakotek ses »I lock my door upon myself«; andre
beslægtede Værker »Krisis«, »The hour«,
»Ensomhed«, »Venten«, »Arum Lily«, »Minder«,
(Pastel, Mus. i Bryssel) m. v. K.’s Kunst har
ogsaa bevæget sig ad mere almindelige farbare
Stier, saaledes i smukke stemningsfulde
Landskaber, i Portrætter og i Arbejder som »Lawn
tennis«. Han har bl. a. leveret Tegninger til
»Pan«, illustreret Le Roy’s Digtsamling Mon
coeur pieure d’autrefois, forfattet
Kunstafhand-Mnger og skrevet Digte. (Litt.:
Dumont-Wilden, K. [1908]).
A. Hk.
Khnubis [gr. -’bis], gr. Navn paa den ægypt.
Gud Chnum.
Khoi-Khoin, se Hottentotter.
Khomair, se Krumir.
Khond, forind. Stamme i Provinserne Orissa
og Bihar. De taler et med Telugu nær beslægtet
Dravida-Sprog, men har maaske opr. hørt til
de kolariske Folk. De er høje og krigerske og
har tidligere ydet betydelige Bidrag til de ind.
Fyrsters Hære. Deres Vaaben er Sværd, Økse,
Bue og Pil. K. i Slettelandet er i Tidens Løb
blevet en Del paavirket af Hinduerne; men
Bjergboerne har endnu bevaret det meste af
den opr. Kultur. De bor i Landsbyer og dyrker
Jorden, som er Fælleseje og ikke kan afhændes
af Brugeren. Samfundsordningen er
patriarkalsk. De vigtigste Guddomme er Jordens og
Jagtens Gud, der dyrkes i Skikkelse af en Sten,
én Træpæl e. l. Først efter meget Besvær har
Englænderne haft Held til at faa udryddet de
før alm. Menneskeofringer. (Litt.: R. V.
Russell, The tribes and castes of the
centralprovinces of India, III [London 1916]).
K. B.-S.
Khorsabad, se Korsabad.
Khou (Kou, kin.), Flodmunding, indgaar
ofte i Bynavne i Kina.
Khuen-Héderváry [’kuæn(?)-’he.dærva.ri],
Karl, Grev, ung. Minister, f. 1849, blev tidlig
Embedsmand i Kroatien og Medlem af
Landdagen. 1879 Overgespan i Grevskabet Raab og
1883 Ban i Kroatien. Han styrede her i 20 Aar
med Fasthed og Dygtighed, samt gennemførte
vigtige Fremskridt i Forvaltningen og
Skolevæsenet, men hævdede tillige med Strenghed
Regeringens Myndighed over for oppositionelle
Lyster. 1892 blev han Medlem af det ung.
Overhus og fik baade 1894 og 1895 Tilbud om at
danne et nyt Ministerium, men gav Afslag. Juli
1903 lod han sig dog overtale dertil, men
formaaede ikke at bryde Oppositionens Modstand
og trak sig allerede Novbr s. A. tilbage;
derimod overtog han Marts 1904 en Ministerpost
under Stefan Tisza indtil Juni 1905, dog uden
at kunne udrette noget.
E. E.
Khulna, Distrikt i den indobritiske Provins
Bengal, 12341 km2 med (1911) 1366766 Indb.,
hvoraf 677147 Hinduer, 686451
Muhammedanere, 1693 Kristne, 1462 Aandedyrkere. K. ligger
i Ganges-Deltaet. Den nordlige Del er
velbefolket, medens den sydlige Del er ubeboet
Mangrovesump.
M. V.
Khurja, By i Divisionen Agra i de
indobritiske United Prov., (1911) 27387 Indb., hvoraf 14485
Hinduer, 12045 Muhammedanere, 212 Kristne.
Khutu (Kutu, Chutu), Landskab i tysk
Østafrika ved Foden af Rufutu-Bjergene,
begrænses mod S. af Rufidji og dens Biflod
Ruaha. Klimaet er meget fugtigt og gunstigt for
Vegetationen, men saa usundt, at selv de
Indfødte lider meget af Feber. De vigtigste
Produkter er Kautsjuk og Tobak.
M. V.
Khyber Pas, d. s. s. Khaibar-Pas.
Kiabookah, d. s. s. Amboinatræ.
Kiachta [’kiakta], Kjæchta, By i det
østlige Sibirien, Generalguvernementet Amur,
Prov. Transbaikalien, ligger c. 200 km S. f.
Verchne-Udinsk, umiddelbart ved den kin.
Grænse. K. ligger i en af høje Bjerge omgivet
Dal, kun 500 m fra den kin. By
Maimatshin, og kan betragtes som en Forstad til den
4 km længere mod N. liggende Fæstning
Troitzkosavsk, og begge Byer udgør sammen med den
endnu længere mod N. liggende Kosaklandsby
Ust-K. eet Bysamfund. K. har en bred
Hovedgade, bestaaende af to Rader anselige
Stenhuse, en smuk Domkirke, en Basar,
Oplagspladsen for Te. Ved Traktaten i Nertshinsk
1689 erklæredes K. for den eneste russ.
Handelsplads ved den kin. Grænse og blev derved
Midtpunktet for den russ.-kin. Mellemhandel,
og af særlig Vigtighed blev navnlig det store
Decembermarked, hvor russ. Varer ombyttedes
med kin., navnlig den saakaldte Karavante,
som kun ad denne Vej naaede Europa.
Købmændene i K. havde saaledes næsten Monopol
paa Handelen med Kina; men efter at
Handelen 1860 blev frigivet og de kin. Havne
aabnede for Europæere, gik K.’s Betydning
tilbage, idet Teen førtes ad andre Veje til
Europa, og de russiske Frembringelser
fortrængtes fra Nordkina af andre europæiske Varer;
ogsaa Trafikken fra Amur til Rusland ligesom
den transsibiriske Jernbane gaar uden om K.
Efter den sibiriske Banes Aabning gik K. stærkt
tilbage, og medens den forhen havde 10000
Indb., er den nu kun en ubetydelig Flække.
(C. A.). M. V.
Kiakiang, Biflod til Jangtsekiang.
Kiaking, kin. Kejser (Titel) 1796—1820, egl.
Navn Jen-tsung, den 5. Mansjukejser, Søn af
Kienlung. Med K. begynder for Kina
Nedgangens og »Bekymringernes Periode«, som det
udtrykkes i en moderne kin. Skolebog. Sørøvere
plyndrede ustraffet Kysterne, og den indre Ro
forstyrredes idelig af Oprør, fremkaldt af de
mange hemmelige Samfund, »den hvide Lillie«
o. l. En eng. Sendefærd under Ledelse af Lord
Amherst kom til Peking 1816, men afvistes.
F. de F.
Kiama, 1) By i Mellemafrika, det sydlige
Sudan, Landskab Borgu, britisk Koloni Northern
Nigeria, ligger 120 km S. V. f. Bussa og skal
have c. 30000 Indb. 2) By paa Australlandet,
Koloni New South Wales, ligger ved det Store
Ocean, 95 km S. S. Ø. f. Sydney og har (1917)
1800 Indb. Handel med Korn og Kvægprodukter;
i Nærheden findes Kulgruber og Skiferbrud.
C. A.
Kiamari, Ø med By af samme Navn paa
Forindiens Vestkyst ved Indløbet til Karatshis
Red.
M. V.
Kiamil Pasha, tyrk. Politiker (1823—1914),
opholdt sig i sin Ungdom i længere Tid i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
