Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kibitka - Kibla - Kibo - Kibris - Kibyra - Kibæk - Kickapu - Kid - Kidang - Kidd, Benjamin - Kidde, Harald Henrik Sager og Astrid Margrethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kaldes Vognen Telega. Disse Vogne er meget
alm. til Personbefordring selv af Højerestillede
og benyttes ogsaa til Postbefordring, da de p.
Gr. a. deres Lethed kan komme hurtig frem
ogsaa paa daarlige Veje. Ofte er de højere og
smallere fortil end bagtil og ret umagelige. I
finere Udstyrelse har K. megen Lighed med en
lav Faëton og har da Kaleche over Bagsædet.
Ved Troika-Forspænding er der 3 Heste for
Vognen, hvoraf den midterste skal trave og de
to yderste galopere.
(C. G. B.). O. P.
Kibla (arab.) betegner hos Muhammedanerne
det Verdenshjørne, den Troende vender
Ansigtet imod under Bønnen. Profeten bestemte
opr., at man skulde vende sig imod Jerusalem;
senere forandredes dette p. Gr. a. Omslaget i
hans Holdning over for Jøderne (smlg.
Islam), og Mekka blev nu alle Rettroendes K.
I Moskeerne vises K. ved en Niche i den ene
Væg, den saakaldte Mihrâb; i vore Dage
anvender Muhammedanerne for at orientere sig
om K. ofte smaa, særlig indrettede Kompasser,
der benævnes Kibla-nâmeh.
J. Ø.
Kibo, se Kilima-Ndscharo.
Kibris, tyrk. og arab. Navn for Cypern.
Kibyra, By i Landskabet Kabalia i
Lilleasien i Oldtiden. Den blomstrede især i Tiden
efter Alexander den Store. 83 f. Kr. erobredes
den af den rom. Hærfører Murena; senere
blev den af Romerne lagt ind under Frygien.
Ruiner af et Amfiteater findes endnu paa
Stedet.
H. H. R.
Kibæk, opvoksende Stationsby i Midtjylland,
Assing Sogn, Hammerum Herred, Ringkjøbing
Amt, c. 14 km S. V. f. Herning, havde 1. Febr
1921 61 Gaarde og Huse og 417 Indb. (1906 219).
Byen har Missionshus, Forsamlingshus, Skole,
Apotek (opr. 1919), Lægebolig, Mølle,
Købmandshandel, Markedsplads m. m. samt er Station
paa Skanderborg-Skern Banen og har
Telegrafstation og Postekspedition.
H. W.
Kickapu [’kikäpu], Indianerstamme af
Algonkin-Folkenes Sprogæt. Fra deres opr. Hjem
ved Michigan-Søen drog de tidligt V. f.
Mississippi. De boede i faste Landsbyer og dyrkede
Majs og Bønner, men drev ogsaa Bisonjagt paa
Prærien. Her lærte de snart Hesten at kende
og udstrakte efterhaanden deres Strejftog til
Mexico. Omtr. Halvdelen af Stammen har slaaet
sig ned der. Resten bor nu i Oklahoma og
Kansas. (Litt.: F. W. Hodge, Handbook of
American Indians North of Mexico, I. [30.
Bull. Bureau Amer. Ethnol., Washington 1912]).
K. B.-S.
Kid, Betegnelse for en ung Ged indtil c. 1/2
Aars Alderen.
H. G.
Kidang, d. s. s. Muntjakhjort, se Hjorte.
Kidd [kid], Benjamin, eng. Sociolog, f.
1858. Efter at have forberedt sig for Tjeneste i
Indien og senere for Konsulattjeneste i Kina
fik han 1877 Ansættelse i
Regeringsadministrationen for Indien i London; fra 1908 Prof. i
Sociologi i Oxford. Sin Fritid her har han
udfyldt med naturvidenskabelige, hist. og filos.
Studier, hvis Resultater foreligger, foruden i
en Del Tidsskriftartikler, i det sociologiske Værk
»Social Evolution« [1894]. K. søger heri paa
Grundlag af biol. og sociologiske Teoremer at
paavise, at den ny Verdens (Europa’s og
Nordamerika’s) kulturelle Overlegenhed over den
antikke Verden ikke skyldes intellektuelle
Fremskridt — thi de gl. Hellener stod langt over den
moderne Tids Mennesker i aandelig Begavelse
— men det »Fond af altruistiske Følelser«, som
Kristendommen har skænket vor Civilisation,
særlig derved, at den har indblæst de
herskende Klasser Sympati med de beherskede og
saaledes har givet de sociale Dyder den mægtigste
Impuls. Idet Udviklingen efter K. tenderer mod
de altruistiske Følelsers stadig videregaaende
Herredømme, betinges Fremskridtet ikke af
Ideernes, men af Religionens Uddybelse og Vækst.
Bogen vakte ved sin Fremkomst overordentlig
Opsigt, udkom i talrige Oplag og blev oversat
til mange Sprog (dansk Overs. ved T. Teisen
med Forord af Biskop Rørdam 1900). 1902
udkom hans Principles of Western Civilisation (ny
Udg. 1908), et Forsøg paa at skrive en
Historiens Filosofi. (Litt.: Rob. Mackintosh,
From Comte to Benjamin Kidd [Lond. 1899]).
(K. V. H.). Sv. N.
Kidde, 1) Harald Henrik Sager,
dansk Forf., f. 14. Aug. 1878 i Vejle, d. 23.
Novbr 1918 ved Hareskov. Faderen var
Amtsvejinspektør, og K. fulgte ham fra lille paa
hans Rejser — Vejles Topografi, skinner da
ogsaa som landskabelig Baggrund gennem de
fleste af K.’s Bøger. 1898 blev K. Student,
studerede kort Tid Teologi, men udsendte
allerede sin første Bog »Sindbilleder« 1900,
efterfulgt af den store episke Digtning i
Romanform »Aage og Else — Døden — Livet«
(1902—03). En udpræget poetisk Melankoli og Frygt
for Livets Vederhæftighed, i Familie med
tyske Romantikeres som Novalis, ell. Schack
Staffeldt, kendetegnede disse smukke, men
enstonende Bøger. Og væsensforskellig er ikke K.’s
senere Produktion, Prosaskrifterne »Luftslotte«
(1904), »De Blinde« (1906), »Loven« (1908): En
Kamp for at afvinde Sproget Udtryk, der
karakteriserer et højst nervøst og meget
differentieret Sjæleliv, og ved Siden af en stor
Vaghed, der i Længden afslapper Læseren.
Efteraaret 1909 udkom »Den Anden«; det flg. Aar
den noget overspændte psykologiske Roman
»De Salige«, og 1912 den gribende
Menneskestudie »Helten« med landskabelig Baggrund
fra Anholt; kort før hans Død kom den store
sociale Roman »Jernet«. K., der i længere Tid
efter sit Giftermaal opholdt sig i Sverige, har
et Fysiognomi saa ganske uligt nogen anden
dansk Digters.
2) Hans Hustru, Astrid Margrethe,
f. Ehrencron Müller, f. 4. Jan. 1876 i
Kbhvn. Hun studerede i mange Aar Musik,
hvad fl. af hendes Bøger bærer Spor af, indtil
en Nervelidelse tvang hende til at opgive
Musikken. Hun ombyttede den med Litt.,
debuterede 1901 med en Samling »Eventyr«, skrev
derefter 3 andre Eventyrsamlinger og samlede
større Opmærksomhed om sit Navn ved den
fine Kvindeskildring »Lille Fru Elsebeth« (1904).
Helt fri for Maner var ikke hendes næste Bog
»Den signede Dag, Fortælling fra Østerlide
Præstegaard« (1905), men de to flg. »De stille
Stuer« (1906) og »Fru Hildes Hjem« viste en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
