Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke bryde hans Tungsinds Tavshed«. Han
maatte forsage sin Kærlighedslykke. Men
hvorledes burde det ske? saa ridderligt som
muligt mod hende. Hun skulde ikke have det
Ord paa sig at være forskudt af sin
Fæstemand, ridderligt var det, at han blev den
forskudte. Han søgte at frigøre hende ved en
Opførsel, der maatte lede til den Tro, at han var
en simpel Bedrager, et letsindigt Menneske, at
hun kunde bryde. »Naar Barnet skal vænnes
fra, da sværter Moderen sit Bryst . . . . Saa
tror Barnet, at Brystet har forandret sig, men
Moderen hun er den samme, hendes Blik er
kærligt og ømt som altid«. Men hun holdt fast,
og K. maatte bryde. »Hvad jeg har tabt«,
skriver han i sin Dagbog: »det eneste, jeg elskede;
— hvad jeg har tabt: i Menneskers Øjne mit
ridderlige Ord; — hvad jeg har tabt: det, jeg
altid hlar sat og altid skal, ogsaa uden at frygte
dette Stød, sætte min Ære, min Glæde, min
Stolthed i: at være trofast«. Sladderen kastede
sig over ham som en hjerteløs Bedrager, der
for at eksperimentere havde tilintetgjort en
elskelig Kvindes Fred og Lykke, og efter 14
Dage at have »trodset« Folkesnakken (vel
maadelig nok) rejste K. nervøs, sensibel,
oprevet, forpint til Berlin. Men ved dette store
Anstød aabnedes Forfatterskabets mægtige Vande,
ved hende naaede K. til sin Bestemmelse: at
kæmpe for en Idé. »At jeg blev Forfatter,
skyldes væsentlig hende, mit Tungsind og mine
Penge«. Til denne Gerning mødte han med
Aandsevner, rigere end nogen anden Dansks,
en Fantasi, rig og smidig og kæk, en klar og
skarp Tanke, en alt fortærende Refleksion, der
med uendelig Virtuositet forstod at tumle med
Muligheder, og et lidenskabeligt Tungsinds
æggende Ild.
Og nu frembruser denne mærkelige
Produktion, der i Løbet af 3 Aar beriger det danske
Sprog med en »Litteratur i Litteraturen«, saa
genial og ejendommelig, ja sælsom, at den
næppe har sit Sidestykke, en Række af
Pseudonymer i Pseudonymer, udgivne af
Pseudonymer, stundom ogsaa udgivne af S. K.,
endelig Taler af S. K., men denne Litteratur
gruppe maatte dog henføres til een Mand. Var
det et Geni eller en Apostel? Der var en
Fantasi, noget abstrakt, men mageløs i at
udforme Personer, der repræsenterede
ejendommelige Livsanskuelser, og med Vinger, der
kunde naa op til de højeste Tinder og ned
i de dybeste Kløfter, der var en Stemning, der
kunde bevæge sig fra den jævneste
Smaahvisken til den højeste Lidenskabs Patos, en
Dialektik, en Refleksion, et Tankeskarpsind, der
naaede ind i Sjælelivets ukendte Kroge og
Afgrunde, og baaret frem i et Sprog, en Stil, der
raadede over og benyttede alle Tankens og
Stemningens Meddelelsesmidler. Her var den
dybeste Alvor og Inderlighed og den varmeste
Humor, skarp Spot og bidende Haan, den
fineste Ironi, legende Kaadhed og drastiske
Vendinger, ogsaa underlige Brokker af filosofisk
Skolastik, og under alt dette, vekslende som
jagede Skyer en Foraarsdag, en
Personlighedens og Inderlighedens Brand, varig og
selvgiven som Jordens glødende Indre.
Allerede det statistiske Faktum af disse 3
Aars Produktion var overvældende, ja den
første Bog, imponerende i Kvalitet, allerede ved
sin Størrelse af den Natur, at der bl. det
forbavsede Publikum, efter K.’s Sigende, ymtedes
om, med Henblik paa Bekostningen, om det
skulde være Donner i Altona (det store
Handelshus), der havde frembragt dette Værk.
20. Febr 1843 udkom »Enten — Eller. Et
Livsfragment, udgivet af Victor Eremita«. 1.
Del, indeholdende A’s Papirer. 2. Del,
indeholdende B’s Papirejr, Breve til A. 16. Maj s. A.
»To opbyggelige Taler« af S. K. 16. Oktbr s. A.
»Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes
de Silentio«, »Gjentagelsen, et Forsøg i den
experimenterende Psykologi af Constantin
Constantius« og »Tre opbyggelige Taler« af S. K.
5. Marts 1844 »To opbyggelige Taler« af S. K.
8. Juni s. A. »Tre opbyggelige Taler« af S. K.
13. Juni s. A. »Philosophiske Smuler ell. en
Smule Philosophi. Af Johannes Climacus«.
Udgivet af S. K. 17. Juni s. A. »Begrebet Angest.
En simpel psykologisk-paapegende Overveielse
i Retning af det dogmatiske Problem om
Arvesynden af Vigilius Haufniensis«, »Forord.
Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og
Leilighed af Nicolaus Notabene«. 31. Aug. s. A.
»Fire opbyggelige Taler« af S. K. 30. Apr. 1845
»Stadier paa Livets Vei. Studier af
Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til Trykken og
udgivne af Hilarius Bogbinder«. 29. Apr. s. A.
»Tre Taler ved tænkte Leiligheder« (udgivet
sammen med de tidligere i »Atten opbyggelige
Taler«. Af K.). 28. Febr 1846 »Afsluttende
uvidenskabelig. Efterskrift til de philosophiske
Smuler. Mimisk-pathetisk-dialektisk
Sammenskrift, existensielt Indlæg af Johannes
Climacus«. Udgiven af S. K. 30. Marts s. A. »En
literair Anmældelse. To Tidsaldre, Novelle af
Forfatteren til »En Hverdagshistorie«, udgiven
af J. L. Heiberg, anmeldt af S. K.«
Ideen i »Enten — Eller« er i 1. Del at
fremstille den æstetiske Livsanskuelse i typiske
Fragmenter af Nydelsesliv og Nydelsesfilosofi, i
2. Del at fremstille det sædelige Liv og dets
Skønhed (gennem Ægteskabet som Eksempel)
og saa tilraabe Læseren et »Vælg«. I Slutn. af
2. Del gøres der saa Plads for en tredje højere
Livsanskuelse. Der begyndes med Diapsalmata,
Strøtanker, smaa aandrige, glimrende, vittige
ell. vemodig dybsindige Prosadigte, hvori
Livsnydelsens Standpunkt udfolder sin Lyrik paa
en Grundtone af Selvopgivelse, Selvironi og
Fortvivlelse. Saa følger æstetiske Afhandlinger, en
dybsindig vild begejstret Dithyrambe over
Mozart’s »Don Juan«, der repræsenterer den
sanselige Genialitet, som kun er tilgængelig for
musikalsk Fremstilling, og andre som
Afhandlinger om Antigone, Skyggerids og »Den første
Kærlighed« med mere ell. mindre fri
Fantasirefleksioner over hans egen Kærlighedshistorie.
I »Vexeldriften« udvikles selve Stadiets
Livsfilosofi: for at undgaa Livets Kedsommelighed
gælder det om Vekseldrift, uafbrudt Afveksling,
hvor man ikke haaber noget, men uafbrudt kun
tangerer Livet, berører det i et stemningsfuldt
Moment, men sørger for ikke at løbe fast i
noget enkelt Livsforhold. Intet Venskab, intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
