Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kierkegaard, Søren Aabye - Kierulf (Kierulff), Slægt, se Kjærulf - Kierulf, Christian Thorvald - Kierulf, Otto Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfattelse. Og saa staar Striden jo dog ved det
dogmatiske, hvor evig sand K.’s Vægt paa det
at blive »samtidig« med Forbilledet og paa
Inderligheden end er. Han er gaaet tilbage til
det kristne Livs opr. Kilder, har skærpet det
religiøse Problem og har virket som et Salt for
kristent Liv og Forkyndelse. — Men K.’s
blivende Bet. ligger egl. deri, at han med
Evighedens indtrængende Skrift, Omstændelighed
og Tydelighed har indskærpet, hvad
Inderlighed er. Det er den røde Traad
gennem alle hans Skr, Blodet i dem. Og til
Indskærpelse af, hvad det er at leve i Sandhed,
at eksistere i personlig Inderlighed, til at
vække Uro i Retning af Inderlighed raader hans
Stemme over alle Registre fra den blødeste
Nynnen og vemodigste Hvisken til den højeste
Patos og den mest skærende Haan. Han har
Eksistenstænkerens Evne til at ægge til
personlig Sandhed og Digterens og
Inderlighedsprædikantens Evne til at hævde dens Værdi.
Deri ligger en blivende Værd ogsaa, for enhver
human Etik. Som Inderlighedens Fortolker vil
han virke og nævnes jævnsides med Sokrates
af de Folk, der læser det Sprog, han skrev saa
vidunderlig.
Efter K.’s Død udkom hans »Bladartikler«,
udgivne af R. Nielsen (1857), »Synspunktet for
min Forfattervirksomhed« (1859), udgivet af
Biskop K., og »Dømmer selv« (1876), udg. af
Samme, og endelig de for Forstaaelsen af K.
saa overordentlig værdifulde Udtog af hans
»Efterladte Papirer«, udgivne af H. P. Barfod
(1.—3. Bd) og den tyske Teolog H. Gottsched
(4.—8. Bd, 1869—81). I St f. disse Udtog
træder nu den udmærkede kritiske Udg.: »S. K.’s
Papirer«, udg. af P. A. Heiberg og V. Kuhr,
hidtil udkommet 1.—3. Bd (Kbhvn 1909—20),
der er fulgt paa den kritiske Udg. af K.: »S.
K.’s Samlede Værker«, udg. af A. B.
Drachmann, J. L. Heiberg og H. O. Lange (Kbhvn
1901—06). I den nyeste Tid har K. vakt
stigende Opmærksomhed ikke blot i de nordiske
Lande, men ogsaa i Tyskland, Rusland og
Frankrig. (Litt.: A. Bärthold, »S. K.,
eine Verfasser-Existens eigener Art« [1873] og
senere fl. Skr.; G. Brandes, »S. K.« [1877];
F. Petersen, »S. K.’s
Kristendomsforkyndelse« [Kria 1877]; W. Rudin, »S. K.’s person
och författerskap« [Sthlm 1880]; H. S.
Vodskov, »Spredte Studier« [S. 1—30, 1884]; H.
Høffding, »S. K. som Filosof« [1892; ny
Udg. 1919]; »Dansk biogr. Leks.« [1895];
Victor Deleuran, Esquisse d’une Étude sur
S. K. [1897]; Chr. Jensen, »S. K.’s
religiøse Udvikling« [1898]; Carl Koch, »S. K.«
[1898; 2. Udg. 1916]; P. A. Rosenberg, »S.
K.« [1898]; »S. K.-Studier«, udg. af P. A.
Heiberg og V. Kuhr, 1.—3. [Kbhvn 1912, 1915,
1918]; P. A. Heiberg, »Bidrag til et
psykologisk Billede af S. K. i Barndom og Ungdom«
[Kbhvn 1895]; V. Ammundsen, »S. K.’s
Ungdom« [Univ.-Program, Kbhvn 1912]; Willum
Leenderts, »S. K.« [Amsterdam 1913];
»K.’ske Papirer, Forlovelsen«, udg. af Raph.
Meyer [Kbhvn 1904]).
Cl. W.
Kierulf (Kierulff), Slægt, se Kjærulf.
Kierulf [’kjæ.rulf], Christian
Thorvald, norsk Læge, nedenn.’s Broder, f. i Kria
11. Febr 1823, d. smst. 7. Septbr 1874. K. blev
cand. med. 1846, deltog 1849 i Krigen mellem
Danmark og Tyskland (Rye’s Brigade og
Augustenborg Feltlasaret) og var senere
Reservelæge ved Fødselsstiftelsen, Børnehospitalet
og Rigshospitalet 1852—57. Fra Febr 1855 var
han Sekretær i Medicinalkomiteen, og da denne
ophævedes 1857, blev K. Ekspeditionschef for
Medicinalvæsenet. I denne Stilling gennemførte
han en stor Mængde Reformer (Love om
Sundhedskommissionen 1860, om de personlige
Apotekerprivilegier 1860, om Metersystemets
Indførelse i Medicinalvægten 1866 og om
Husdyrenes Sygdomme 1866). Han udgav den norske
Medicinalstatistik fra 1853, og skrev meget, bl.
a. »Sundheds- og Medicinalforhold i Kria By
i ældre Tider« (1857).
J. S. J.
Kierulf [’kjæ.rulf], Otto Richard, norsk
Officer og Statsminister, f. i Kria 29. Jan. 1825,
d. 7. Jan. 1897. Efter at have gennemgaaet den
militære Højskole gjorde K. en hurtig
Karriere. I sit Specialvaaben Artilleriet havde han
gjort dyberegaaende Studier, hvis Resultater
blev nedlagte i en Del Afh. foruden i den
Undervisning, han 1851—60 meddelte i Faget som
Lærer ved Højskolen. I den forholdsvis unge
Alder af 35 Aar blev K. udnævnt til
Oberstløjtnant og Felttøjmester. I denne Stilling
forblev han, indtil han 1. Novbr 1871 indtraadte
i det Fr. Stang’ske Ministerium som
Statsminister i Sthlm. Indtil dette Tidspunkt havde K.’s
Deltagelse i det offentlige Liv indskrænket sig
til det kommunale Omraade, idet han havde
siddet i Hovedstadens Formandskab 1857—64
og i dens Repræsentantskab 1865—71; ellers
harvde han af det konservative Parti 1870
været kaaret som anden Stortingssuppleant.
Lejlighed til at gøre sig mere fremtrædende
bemærket som Politiker havde han altsaa savnet,
da han pludselig i en begyndende konstitutionel
Konfliktstid kaldtes til at indtage en ledende
Stilling i det politiske Liv. Hensynsløs
Paagaaenhed laa ikke i hans Karakter; han
stillede sig heller ikke helt afvisende over for
Grundlovsændringen ang. Ministrenes
Deltagelse i Stortingets Forhandlinger, da en partiel
Ministerkrise udbrød paa dette Spørgsmaal
1872; men da han ikke ligesom Kollegerne O.
J. Broch og N. C. Irgens dengang traadte ud,
blev han efterhaanden drevet med ind i den
stadig mere tilspidsede Kamp mod det stærkere
Demokrati og i den passive Modstandspolitik,
som endte i gold Negation. Ved at hævde for
Kongemagten et absolut Veto i Grundlovssager
for derigennem at hindre Parlamentarismens
Gennemførelse endte det Selmer-K.’ske
Ministeriums Modsætningsforhold til
Stortingsflertallet i Rigsretten 1883—84. Dommen over K.,
der under Proceduren demonstrerende gav
Afkald paa enhver Defension, faldt 17. Marts
sidstnævnte Aar og lød paa, at han havde sit
Embede som Statsminister og Medlem af
Kongens Raad forbrudt. 4 Dage senere fratraadte
kan sin Stilling, men fik under 26. Maj s. A.
kgl. Tilladelse til atter at indtræde som Oberst
og Felttøjmester i Artilleribrigaden, 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
