Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fleste Iagttagelser; men der behøvedes til at
indstille K. en med Aksen parallel Refraktor
— Søger — og en Medhjælper til at foretage
denne Indstilling. Denne havde Herschel i sin
Søster Caroline. Da enhver Refleksion er
forbundet med Lystab, vilde man vinde en Del
ved at borttage det plane Spejl. Dette
opnaaede Herschel ved at lade Hulspejlet hælde mod
Rørets Akse og lade Iagttageren betragte
Objektet gennem et i Sidevæggen anbragt
Okular (se Fig. 5). Herschel kaldte dette Instrument
Front view telescope. Saaledes er det af Earl
of Rosse 1844 forfærdigede Kæmpeteleskop,
Draper har ændret Newton’s Konstruktion
derhen, at han anbragte i Stedet for det plane
Spejl et totalt reflekterende Prisme, og denne
Idé har Schrøder benyttet videre til at
konstruere et Spejlteleskop, hvor Søgerens Okular
ligger lige ved K.’s Okular. Af andre
Konstruktioner fra den senere Tid kan nævnes Loewy’s
ækvatorial coudé (se Ækvatorial), hvoraf
der i alt eksisterer 7 (det største findes paa
Observatoriet i Paris, det har et Objektiv af 60
cm Diameter og 18 m Brændvidde), og det af
Fritsch og Forster til Marineobservatoriet i
Pola 1880 leverede Brachy-Teleskop;
dette er en Art Cassegrain’s K., men med den
Ændring, at Objektivspejlet ikke er
gennemboret, men hælder noget mod Rørets Akse,
hvorved det lille konvekse Spejl er anbragt i
et Rør for sig ved Siden af det, hvortil
Objektivspejlet er fæstet, og det hele Instrument
derved er blevet hændigere. Allerede 1811 har
Bode udkastet Tanken til et sligt Reflektor.
Som ovf. nævnt antog Newton, at det ikke
vilde være muligt at hæve den kromatiske
Aberration ved at benytte fl. Linser. Euler
derimod kom, rigtignok ud fra en urigtig
Forudsætning, til det Resultat, at der maatte gives
akromatiske Linsesystemer, og Klingenstierna
paaviste Fejlen i Newton’s Ræsonnement samt
viste, hvorledes man kunde faa akromatiske
Linser. Den første, hvem det lykkedes at lave
en akromatisk K., var Chester Moor Hall 1733;
men det synes, som hans K. ikke har været
fuldt ud tilfredsstillende, saa det alm. anføres,
at det var Dollond, som 1757 konstruerede den
første akromatiske Linse ved at benytte som
Objektiv en dobbelt Linse ɔ: en Samlelinse af
Crownglas og en Spredelinse af Flintglas. Og
nu begyndte man paa ny at benytte
Refraktorer, om end disse havde meget beskedne
Dimensioner; thi paa Dollond’s Tid kunde man
ikke drive det videre end at levere en god
farvefri Refraktor paa 5—8 cm’s Aabning, og disse
var Herschel’s Teleskoper langt underlegne;
thi med større Aabning viste der sig en ny
Fejlkilde til at gøre Billederne utydelige,
nemlig det sekundære Spektrum (se
Linse). Euler foreslog for at ophæve ell. til
en vis Grad at forringe denne Fejl at benytte
Vædskelinser ɔ: at indeslutte Vædsker
mellem urglasformige Plader, og fl. Vædsker
viste sig ogsaa tjenlige hertil og gav gunstigere
Resultater end Glasset; men dette Forslag
maatte opgives, fordi selv smaa
Temperaturvariationer ændrede paa en altfor generende
Vis den optiske Evne ved en saadan Linse.
Fabrikationen af en K. er i høj Grad
afhængig af den Højde, hvortil man kan drive det i
at fremstille Materialet (se Glas) og
bearbejde dette (den praktiske Optik). I Slutn. af 18.
Aarh. havde man ikke smaa Vanskeligheder
at overvinde for at fremstille større homogene
Flintglasskiver. For at forringe denne
Vanskelighed blev der foreslaaet at anbringe
Flintglaslinsen ikke lige ind til Crownglaslinsen,
men nærmere Okularet, hvorved man kunde
slippe med en Flintglaslinse af mindre
Dimensioner. Disse sidstnævnte saakaldte
dialytiske K., der væsentlig blev leverede af Plössl,
var i sin Tid meget udbredte, men er nu
næsten ganske forladte. Thi det lykkedes i første
Fjerdedel af 19. Aarh. væsentlig gennem
Fraunhofer at forbedre i høj Grad den tekn.
Udførelse og ved Gauss, Listing og i den sidste Tid
ved Abbe at gennemarbejde Linsens Teori
saaledes, at man nu kan konstruere K., af næsten
hvilke Dimensioner man ønsker. Og de
Underværker, hvormed Fraunhofer 1824 og 1837
forbavsede Verden, idet han til Observatorierne i
Dorpat og Berlin leverede Refraktorer af 24
cm’s Aabning og 4 m’s Brændvidde, som i
Lysstyrke og Billedskarphed fuldstændig stod paa
Højde med Herschel’s Teleskoper af
Middelstørrelse, blev snart satte i Skygge af hans
Efterfølgere Merz og Mahler, der 1840 leverede
til Pulkova en Refraktor med 38 cm’s Aabning
og 6,8 m’s Brændvidde og 1843 en lgn. til
Harvard College i Cambridge Mass. Men
hermed mente man ogsaa at have naaet Grænsen
for, hvad der kunde præsteres paa dette
Omraade, og München-Firmaet var lige til
1850’erne ene om at forsyne Verdens Observatorier
med Refraktorer. Men da blev det overfløjet af
3 Konkurrenter: Cooke i York, Grubb i Dublin
og Alyan Clark i Cambridgeport, Mass. Det
sidstnævnte Firma har leveret Verdens til Dato
største K., der er opstillet paa
Yerkes-Observatoriet (1897) i Wisconsin (Objektivet har en
Aabning af 102 cm og en Brændvidde af 18,9
m), samt den næststørste: paa
Lick-Observatoriet (1888, 91 cm’s Aabning og 17,6 m’s
Brændvidde). Af andre større K. fra dette Firma kan
nævnes: Pulkova (1882) med 76 cm’s Aabning
og 12,8 m’s Brændvidde og Washington (1871)
med 66 cm og 9,9 m. Cooke’s største K. findes
nu i Cambridge, England (1868); den har 63
cm’s Aabning. Af Grubb findes en i Wien (1878)
af 68,5 cm’s Aabning og, 10 m’s Brændvidde.
Brødrene Henry i Paris har leveret en
Refraktor til Observatoriet i Meudon (1891) af 82
cm’s Aabning og 16 m’s Brændvidde samt til
Nizza (1889) med 77 cm’s Aabning og 16 m’s
Brændvidde. I det hele findes der nu vel 70
Refraktorer af 30 cm’s Aabning, saa
Fraunhofer’s Mesterværk kommer langt ned i
 |
| Fig. 5. Herschel’s Spejlteleskop. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
