Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kileskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
engelsk-ostindiske Kompagnis Opmærksomhed vaktes
herved. Gennem sine Befuldmægtigede i Basra
erhvervede det 1800 en interessant Samling
Oldsager med K., der s. A. kom til London,
deriblandt den pragtfulde, fortrinligt
forarbejdede og bevarede East-India-House-Inscription,
hvis lange, af Sir Henry Rawlinson udgivne K.
opregner Babyloniens fra Bibelen saa velkendte
Konge Nabukuduruzur’s ell. Nebukadnezar’s
Byggeforetagender i Babylon. Men Antallet af
Mindesmærker o. l. med ass. og bab. K., som
man i Europa havde til Raadighed, var dog
længe stadig meget ringe; Materialet var alt
for utilstrækkeligt til, at Dechifreringen kunde
skride godt fremad. Der maatte systematiske
Udgravninger til, og de kom omsider. Frankrig
gik i Spidsen. P. E. Botta sendtes som Konsul
til Mossul og sattes i Stand til at udgrave
Khorsabad og til at udgive de mange af ham
fundne Indskrifter med K. og øvrige
Mindesmærker i sine: Monuments de Ninive. England
fulgte efter og lod A. H. Layard og siden
Rassam udgrave Kujundshik (Akropolis i Ninive).
Her fandtes mange Tusinder af højst vigtige
Lertavler med K., der udgør en af British
Museums største Skatte. Senere er andre Fund
af K. gjorte ved eng. Ekspeditioner under Sir
Henry Rawlinson, George Smith o. a., ved
franske under Place, Oppert og E. de Sarzec,
og endelig for nylig af amerikanske
Ekspeditioner under Hilprecht, Peters o. a., ligesom ikke
mindst ved det tyske Orientselskabs
Udgravninger i Babylon og i de Ruinhøje V. f. Tigris, der
stammer fra den ældste ass. Hovedstad Assur,
hvilket Sted af Omegnens Beboere kaldes
Kalah-Shergat e. l. — Uagtet, takket være den
højst skarpsindige Dr. E. Hincks i Irland, F.
de Saulcy, Westergaard, Longpérier o. a.,
Dechifreringen af den assyro-babylonske K. stadig
skred fremad, var der dog endnu Hundreder
af Tegn, som man ikke kunde læse. Men
pludselig overvandtes Vanskelighederne. Den
udmærkede Lærde, General Sir Henry Rawlinson tog en
nøje Kopi af den højst vanskeligt tilgængelige
Indskrift ved Bisutun (Behistun), Oldtidens
Bagistan, d. e. Gudeklippen (baga stana). Denne
vigtige Tresprogs-Indskrift udgaves efter
Rawlinson’s Arbejder af Norris i Journ. of Royal Asiat.
Society Bd X (Lond. 1847) og XII; ny fuldstændig
Udg. af Kinch og Thomson: The Sculptures and
Inscriptions of Darius on the roch of Behistun
(1907). Ved Hjælp af de 90 Egennavne, der
findes i denne Tresprogs-Indskrift, bestemte han
Værdien af de fleste hidtil ukendte Tegn og
tolkede hele Indskriften. Dechifreringen af den
assyriske K. gik nu hurtig fremad, takket være
Rawlinson og Hincks i England, Oppert og
Menant i Paris, til hvem efterhaanden mange
yngre Assyriologer i Europas fleste Lande har
sluttet sig (se Assyriologi).
Dechifreringen af den mellemste Kolonne
gjorde længe ingen Fremskridt; men pludselig
løstes Vanskelighederne af Westergaard ved
Hjælp af nøjagtige Afskrifter, han selv havde
taget i Persien; se hans On the Deciphering of
the Second or Median Species of Arrowheaded
Writing i Mémoires de la Société des
Antiquaires du Nord (Kbhvn 1840—44). Da Rawlinson
fra Bisutun skaffede nyt Materiale til Veje,
lykkedes det E. Norris og Westergaard selv (»Om
den anden ell. sakiske Art af Akhæmenidernes
Kileskrift« [Kbhvn 1856, i »Videnskab. Selsk.
Skr.«]), ligesom ogsaa E. Hincks, at forbedre
Tolkningen, Den er siden skredet videre
fremad, takket være J. Oppert, Le peuple et la
langue des Mèdes (Paris 1879), og F. H.
Weisbach, »Die Achämenideninschriften zweiter
Art« (Leipzig 1890). Sproget i denne mellemste
Kolonne af Akhæmenidernes
Tresprogs-Indskrifter, hvis Hjem man længe havde
Vanskelighed med at bestemme, kaldes nu efter
Hüsing, en af Nutidens bedste Kendere af disse
Sprog, i Reglen for elamitisk; og i
Virkeligheden er det sikkert, at Sproget har hørt
hjemme i Landskabet Elam i Sydvest-Persien
ell. i dettes Nærhed. Vort Kendskab til de
etnografiske og politiske Forhold i disse Egne
i den fjerne Oldtid er jo desværre endnu kun
meget mangelfuldt. En anden Art K. findes
anvendt i Indskrifter i Susa; en Del er opdagede
af Loftus; de vigtigste er fundne 1898 af J. de
Morgan. Denne Art K. minder meget om bab.
K. og er vel optaget fra Babylonien. I en anden
Egn af Susiana, ved Mal-Amir, er der fundet
en fra K. i Susa forsk. K.; den er dechifreret
af A. H. Sayce (i Orientalistkongresberetningen
fra Leyden 1883).
I de Strækninger, der nærmest maa svare til
Oldtidens egl. Medien, synes der ikke indtil nu,
i det mindste ikke i større Afstand fra
Assyriens Grænser, at være fundet Indskrifter i K.,
hvorimod saadanne er opdagede fl. St. i
Armenien. Her fandt 1829 den Rejsende F. E. Schulz
nær Søen Van en Del Indskrifter, affattede i
en Art K. Han tog nøje Kopier af dem, hvilke
reddedes, medens Schultz selv satte Livet til. De
kom lykkeligt til Paris, hvor de fl. Aar efter
blev udgivne ved J. Mohl i Journal Asiatique,
III. Serie (1840). Senere er andre Indskrifter
i K. blev opdagede af russ. o. a. Rejsende
paa fl. St. i Armenien. Disse K. er blevne
grundigt behandlede af A. H. Sayce i Journal of
the Royal Asiatic Society, N.—S., XIV (1882).
Foruden disse K. fra Elam er der ogsaa i denne
Del af Persien fundet K. i helt ukendte Sprog,
hvoraf Tekster er udgivne af Scheil i Délégation
en Perse: Mémoires VI; Textes Élamites
Sémitiques (Paris 1905): Documents archaïques en
écriture protoélamite, VI, S. 57—128 (med
Tydningsforsøg af Scheil) og med Plancher 1—24.
— Fra Syrien foreligger en Del monumentale
Indskrifter i K., der skyldes ass. Konger,
saaledes Assurhaddon (saavel i Sindjerli som ved
Udløbet af Nar-el-Kelb ved Beyruth). Paa det
sidste St. samt i Wadi-Brissa er der ogsaa
bab. Konge-Indskrifter. De første er opdagede
af Julius Løjtved. Tavler af brændt Ler med
Indskrift i K., mest fra ass. Tid, er fundne i
Syrien paa fl. St. Paa Cypern fandtes et
Mindesmærke i ass. K., som i sin Tid af Assyrerne
er blevet sendt til Øen og anbragt som
Vidnesbyrd om, at den hørte til Assyrerkongens
Besiddelser. Mindesmærket er i Berlin.
Det mærkeligste Fund af Tavler med
Indskrifter i K., der er kommet frem uden for
Hjemlandet, stammer fra Tell-el-Amarna i
Egypten. Det fandtes 1887. Hvad der er reddet
af Tavlerne, er alt nøje undersøgt og beskrevet
af afdøde Prof. I. A. Knudtzon i Kria:
»Tell-el-Amarna Tafeln mit Einleitung u.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
