Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kilo - Kiloampère - Kilogram - Kilogramkalorie - Kilogrammeter - Kiloliter - Kilometer, en - Kilovoltampère - Kilowatt - Kilowatttime - Kilpatrick - kilre - Kilrush - Kilsyth - Kilt - Kilung - Kilwa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kilo, græsk tusinde, i Sammensætninger med
Størrelsesbenævnelser i det metriske System,
f. Eks. Kilogram = 1000 g, Kilometer =
1000 m.
Th. O.
Kiloampère [aŋ’pærə], 1000 Ampère, se
elektriske Maalenheder.
Kilogram = 1000 g.
Kilogramkalorie, se Kalorie.
Kilogrammeter (kgm), d. s. s.
Meterkilogram (mkg), er det Arbejde som udfordres til
at løfte et Kilogramlod 1 m lodret opad. Smlg.
Energi, S. 191.
K. S. K.
Kiloliter = 1000 l.
Kilometer, en = 1 km = 1000 m. I
Jernbanestatistikken anvendes adskillige
sammensatte kilometriske Begreber og Udtryk for at
betegne visse Enheder, der danner Grundlag for
Bedømmelsen af en Jernbanes Driftsresultater,
som — da de fl. Enheder er internationalt
vedtagne — gennem disse direkte kan
sammenlignes med andre Baners Resultater. Af disse
Enheder er flg. de væsentligste: 1 Bane-K. =
1 km af Banenettets Længde, 1 Lokomotiv-,
Tog-, Vogn-, Aksel-, Ton-,
Vognladnings-, Person- og Plads-K. =
henholdsvis 1 Lokomotiv, 1 Tog, 1 Vogn, 1 Aksel,
1 Ton, 1 Vognladning (= 10 Tons), 1 Person og
1 Personvognsplads befordret over en
Strækning af 1 km. Ønsker man f. Eks. at udregne
de i et vist Tidsrum paa en vis Banestrækning
præsterede Vogn-Akselkilometre, faas de som
Summen af hver enkelt over Strækningen
indenfor det givne Tidsrum befordret Vogns
Akselantal multipliceret med det samlede Antal
km, hvorover den paagældende Vogn er
befordret paa Strækningen. De forannævnte Enheder
kan specificeres ud i forsk. Grupper, f. Eks.
kan Tog-K. deles i Plantog-, Særtog-,
Ballasttog-, Persontog-, Godstog-K.
o. fl. og Lokomotiv-K. i f. Eks.
Toglokomotiv-, Forspands-, Rangerings-,
Reserveholds-K. o. s. v.; heraf fremgaar, at
de under en Jernbaneforvaltning ell. paa en
bestemt Banestrækning i et vist Tidsrum
præsterede, samlede Antal Lokomotiv-K. som Regel
ikke er lig med de præsterede Tog-K. Da de af
Lokomotiverne virkelig tilbagelagte km ved f.
Eks. Rangeringstjeneste ikke kan udregnes
direkte, bliver disse km beregnet efter den Tid,
hvori der er rangeret, og efter en ganske
bestemt Omsætningsskala; saaledes regnes ved
de danske Statsbaner 1 Rangeringstime = 10
km; paa samme Maade forholder man sig m.
H. t. Reservehold (ɔ: Lokomotivet staar under
Damp som Reserve i Remisen), idet en
Reserveholdstime sættes = 2 km.
Foruden Ton-K. anvendes de mere
specificerede Enheder, Nettoton-, Taraton- og
Bruttoton-K. De under en Jernbane
forvaltning i Løbet af et vist Tidsrum præsterede
Nettoton-K. faas som Summen af Egenvægtene
af de indenfor Tidsrummet befordrede
Rejsende, Gods m. v. (Nyttelasten), hver især
multipliceret med det samlede Antal km, hvorover
den paagældende Rejsende, henholdsvis Stk.
Gods m. v. er blevet befordret, eller kortere
sagt: er lig med Summen af Produkterne af
Egenvægtene af de befordrede Rejsende og
Gods m. v. og deres respektive, samlede
Befordringslængder inden for Tidsrummet. Paa
samme Maade bliver de præsterede Taraton-K.
lig med Summen af Produkterne af Egen (Tara-)
vægtene af Lokomotiver, Tendere, Vogne og
øvrige Køretøjer (inkl. Vand, Brændsel,
Betjeningsmandskab m. v.) og deres respektive,
samlede Befordringslængder inden for
Tidsrummet. Bruttoton-K. bliver lig med Summen
af de to foregaaende K.
Endelig benyttes i forsk. Lande, hvor særlige
Forhold gør sig gældende, forsk. lokale
Enheder; her i Danmark, hvor Færge- og
Skibssejlads indgaar som Led i Statsbanernes Drift,
regnes saaledes yderligere med
Overfarts-K. og Sejlads-K., hvis Bet. fremgaar af
Benævnelsen, samt f. Eks. 1 Færgespor-K. =
1 m Spor paa Færge, bevæget over en
Strækning af 1 km.
G. K.
Kilovoltampère [-aŋ’pærə], forkortet
Betegnelse kVA, 1000 Voltampere, praktisk Enhed
for tilsyneladende elektrisk Effekt. Benyttes til
Angivelse af Vekselstrømsmaskiners Størrelse.
Abs. L.
Kilowatt [-’vat-], forkortet Betegnelse kW,
1000 Watt, praktisk Enhed for elektrisk Effekt.
Benyttes til Angivelse af elektriske Maskiners
Størrelse. 0,736 kw = 1 HK.
Abs. L.
Kilowatttime [-’vat-], forkortet Betegnelse
kWh, 1000 Wattimer, praktisk Enhed for
elektrisk Energi; anvendes ved Opgørelse af
Betaling for Elektricitetsforbrug.
Abs. L.
Kilpatrick [ki£’pätrik], to Byer i det vestlig
Skotland, Dumbartonshire. 1) Old ell.
West-K. ligger ved Udmundingen af Forth-Kanalen
i Clyde og har (1921) 55668 Indb. 2) New ell.
East-K. ligger længere mod Ø., har (1921)
10057 Indb. og Bomuldsindustri.
G. Ht.
kilre (Søv.). Et Udtryk for, at Sejlene
bevæger sig frem og tilbage, naar Vindens
Indfaldsvinkel bliver saa lille, at Sejlet ikke kan
fyldes.
C. B-h.
Kilrush [ki£’ra∫], Søstad i det sydvestlige
Irland, Grevskabet Clare, ved Mundingen af
Shannon, har c. 5000 Indb., en Havn, Handel
med Fisk og Tørv.
G. Ht.
Kilsyth [ki£’sa^iþ], By i Mellemskotland,
Stirlingshire, har (1921) 10364 Indb., betydelige
Væverier og Ruiner af et gl. Slot.
G. Ht.
Kilt, Højskotternes Skørt.
Kilung (Kelung, Kelong), Havnestad i
Japan paa Nordøstkysten af Formosa, ligger
ved en rummelig Bugt og har 10000 Indb.
Havnen er aabnet for udenlandsk Handel. Byen
udfører Kamfer, Te, Indigo, Sesam og Fisk samt
Kul fra de nærliggende Miner. En Jernbane
forbinder den med Tamsui, 30 km længere mod
V.
M. V.
Kilwa (Quiloa), to Havnestæder paa
Afrikas Østkyst, britisk Koloni Tanganyika
Territory (tidligere Tysk Østafrika).
K.-Kivindje er en vigtig Havneplads, til Trods for
at den ligger paa en flad, usund Kyst, hvor
Skibene maa ankre langt fra Stranden, men
den er Udgangspunkt, for en vigtig Karavanvej
til Nyassa-Søen; c. 10000 Indb. —
K.-Kissivani er nu kun en ubetydelig By, men en af
de ældste Fremmedkolonier paa Afrikas
Østkyst. Den blev grundlagt af Araberne omkr.
1000, men besat af Portugiserne (1498), der ejede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
