- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
853

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kimstængel - Kimsæk (Embryosæk) - Kimtraad (bot.) - Kimære (fr. chimère) - Kin (King) - Kina - Terrainforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er Grænsen mellem Kimstængel og Kimrod ikke
let at angive, men den sidste er gerne mørkere
end Stænglen og bærer Rodhaar; tillige er den
kendeligt tyndere og grener sig hurtigt.
(V. A. P.). A. M.

Kimsæk (Embryosæk) 1) se Foster.

2) (bot.) kaldes hos Blomsterplanterne den
(ell. de) i Æggets Kerne ved bestemte Delinger
opstaaede, ofte relativt meget store Celle, i
hvilken ved en ganske særegen
Kernedelingsproces de ved Befrugtningen betydningsfulde
Celler samt Frøhvide cellerne dannes. K., der
er homolog med Makrosporen hos
Karsporeplanterne, opdagedes af Marcello Malpighi
1671. Smlg. Befrugtning,
Generationsskifte, Æg.
(V. A. P.). A. M.

Kimtraad (bot.) kaldes det i Reglen
traadformede, flercellede Legeme, hvortil den
befrugtede Ægcelle hos Blomsterplanterne samt
hos Dværgulvefod umiddelbart udvikler sig, og
ved hvis Endecelles Delinger den egl. Kim først
udformes; undertiden danner den et med
Næring fyldt Legeme, der ernærer Kimen, saaledes
hos mange Bælgplanter.
(V. A. P.). A. M.

Kimære (fr. chimère), Hjernespind,
Fantasibillede, uigennemførlig Plan. Ordet betyder
egl. fabelagtigt Uhyre (se Chimaira).
Kimærisk, uigennemførlig, eventyrlig-fantastisk
og lign.

Kin (King), Sølv- og Møntvægt i Kina og
Japan = 16 Liang = 601,163 g, anvendes ogsaa
som Vægtlod ved offentlig Vejning i de kin.
Havne, men er i øvrigt paa forsk. Vis, særlig
i den indenlandske Omsætning, af meget
afvigende Størrelse, jfr Catty. I Tuskhandelen
i Kiachta bruges som Handelsvægt en K. (=
583,426 g), der er 2 %, og en »lille« K. (=
575,092 g), der er 3,4 % mindre end en K.
Kronvægt for Sølv, 595 1/3 g. Fra 1. Oktbr 1906 er en
K. i Japan sat = 600 g. I Kina er ved Traktat
med England fastsat en K. = 604,79 g, ved
Traktat med Frankrig, Tyskland og Italien en
K. = 604,53 g. I Handelen regnes dog alm. en
K. = 605 g.
H. J. N.

Kina (hermed et Kort), Republik i Østasien,
begrænses mod Ø. af det sydkinesiske Hav
(Nanhai) og det østkinesiske Hav
(Tunghai), hvorfra det gule Hav (Hoanghai)
skærer sig ind mellem K. og Korea; herfra
fører atter Petshili-Strædet mellem Halvøerne
Shantung og Liaotung ind til Petshili-Bugten,
hvis nordlige Del kaldes Liaotung-Bugten. N. f.
det gule Hav grænser K. til Korea, mod hvilket
Land Floderne Jalu og Tumen danner den
største Strækning af Grænsen. Mod N. grænser K.
til Sibirien, hvorfra det paa den østlige Del af
Grænsestrækningen adskilles ved Floden Amur
med dens Bifloder Ussuri og Argun; længere
mod V. dannes Grænsen af Kentei-Bjergene og
de sajaniske Bjerge. Mod V. danner Tienshan
en stærk Grænsemur mod Turkestan, ligesom
Himalaja i S. mod britisk Indien og
Himalaja-Staterne. Ogsaa den sydøstlige Del af Grænsen,
mod Birma og Tonkin, dannes af uvejsomme
og tyndtbefolkede Bjergegne, saa at det
kinesiske Rige paa alle Sider af Naturen er stærkt
afspærret fra sine Naboer. Til K. hører først
det egentlige K., 3877000 km2 og en
Befolkning, der anslaas til 302,1 Mill. Indb.
Administrativt henhører til det egl. K. endnu
Hsinchiang (1426000 km2 med 1,8 Mill.
Indb.) og Mantshuriet (939000 km2 med
12,7 Mill. Indb.)« Hertil kommer to Bilande
Mongoliet (2788000 km2 med 1,8 Mill. Indb.)
og Tibet (2109000 km2 med 1,8 Mill. Indb.),
saa at hele Riget omfatter et Areal af 11139000
km2 med 320 Mill. Indb., en Befolkning, der,
forudsat at Antagelsen om dens Størrelse
nogenlunde svarer til Virkeligheden, udgør mere
end en Femtedel af hele Jordens Folkemængde.
Om Bilandene se de særlige Artikler.

Kineserne har fl. Betegnelser for deres Land.
Siden Shang-Dynastiets Tid (1500 f. Kr.) har
Navnet Tshungkwo (Riget i Midten) været
alm. brugt. Det mantshuriske Dynasti kaldte
Landet Tatsingkwo (det store rene Rige),
medens det efter Republikkens Indførelse (1912)
kaldes Tshunghua Minkwo (Blomsten i
Midtens Republik). I den tidlige Middelalder
sondrede Araberne meUem Tshin (Sydkina)
og Katai (Nordkina), under hvilket sidste
Navn Riget var bekendt i Europa paa Marco
Polo’s Tid, ligesom det endnu af Russerne
kaldes Kitai. Man afleder dette Navn fra en
Folkestamme, Kitah, der i 10. Aarh. udbredte
sit Herredømme over Nordkina. Navnet K.
(anamesisk Sina, pers. Shin) stammer fra det
indiske Maha-tshina (det store K.), der
allerede nævnes i Manu’s Lovbog, men Bet. er
ukendt. De latinske Betegnelser Seres, Serica
stammer fra Ordet ser, Silke. Kineserne
betegner sig selv Tshungkwodjin (Folk fra
Riget i Midten) ell. Handjin efter
Han-Dynastiet (200 f. Kr.). Ogsaa bruges Betegnelsen
Tshingdjin efter det sidste Dynasti.

Terrainforhold.

K. er ganske overvejende et Bjergland.
Sletter findes ved Kysten og ved Floderne, men
naar kun mod N. større Udstrækning.
Bjerglandet er af meget gl Oprindelse, idet der ikke
forekommer marine Dannelser, der er yngre
end Kulformationen; men i den geologiske
Bygning saavel som i Terrainets Former viser der
sig en betydelig Forskel mellem Nordkina og
Sydkina. Disse to Hoveddele af Landet
adskilles ved den østlige Fortsættelse af Kwenlyn,
der som et System af parallelle Bjergkæder
under forsk. Navne gennemskærer K. fra V.
til Ø. Længst mod V. danner Nanshan
Grænsen mellem Prov. Kansu og Thibet og naar
Højder paa 6000 m o. H. Ø. f. Hoangho
fortsættes Kwenlyn-Systemets Kæder af
Tshinlingshan, Funiushan og
Hwai-Bjergene. I disse Kæder er Tapaishan (3350
m) i Tshinlingshan det højeste Punkt, Passerne
ligger her i en Højde af 1400—2000 m o. H., de
øvrige Kæder er lavere (1200—2000 m med
ganske lave Pashøjder). N. f. disse Bjergkæder
ligger Nordkinas Højland, der imidlertid ved
det store kinesiske Lavland deles i to Dele, af
hvilke den østlige opfylder den største Del af
Provinsen Shantung. Længst mod Ø. i denne
Prov. danner Lai-Bjergene Halvøen
mellem det gule Hav og Petshili-Bugten; de naar
i Kwaniushan en Højde af 880 m og
begrænses mod V. af en Sænkning, der gaar fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0869.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free