Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Befolkning - Finansvæsen - Handel og Skibsfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
østasiatiske Folk er der stor Forskel paa Højden
hos Mænd og Kvinder. Ansigtet er rundt med
fremstaaende Kindben, flad Næse og stor Mund.
Øjnene er sorte, ofte, men ingenlunde altid,
med skæv Øjenspalte. Haaret er sort og glat,
Skægvæksten er sparsom og den øvrige Del af
Legemet næsten ganske uden Haar. Fra denne
Type kan naturligvis forekomme Afvigelser;
særlig i de højere Samfundsklasser
forekommer en anden Type med kroget Næse, smalle
Øjne og tynde Læber. Ligeledes hersker
Forskelligheder mellem de forsk. Egne af Landet.
Nordkineseren er i Alm. af højere Vækst end
Folk fra Syden, han er lysere, gullig hvid,
Børnene i Nordkina er endog rødkindede, medens
Sydkinesernes Hudfarve snarere maa kaldes i
brunlig. Skønt Kineserne betragter sig som een
Nation, gives der dog bl. dem Stammer, der i
Sprog, Levevis og Legemsbygning afviger fra
Hovedmassen af Befolkningen, saaledes
Hakkaerne i Kwangtung og paa Formosa. For øvrigt
udlignes mange af Forskellighederne inden for
Folket ved Forskydninger af Befolkningen
mellem de enkelte Provinser. Særlig er
Indbyggerne af Honan og Kiangsu af meget blandet
Herkomst, idet Taiping-Oprøret og de derefter
flg. Oversvømmelser særlig gik haardt ud over
disse Provinser, som derpaa koloniseredes af
Indvandrere fra alle Egne af Riget. Ogsaa til
de tyndt befolkede kin. Bilande gaar stadig
en Strøm af Udvandrere fra det egl. K.
Mantshuriets Befolkning er næsten udelukkende kin.,
især stammende fra Shantung. Den sydøstlige
Del af Mongoliet er ogsaa blevet opdyrket af
kin. Bønder og er nu indlemmet i Provinserne
Petshili og Shansi, men ogsaa i den øvrige
Del af Mongoliet, særlig i de frugtbarere Egne
ved Sibiriens Grænse, og ligeledes i Hsinchiang
og den tibetanske Kuku-Nor-Provins findes
talrige kin. Kolonier. I det sydøstlige Tibet
trænger Kineserne frem mellem de Indfødte,
og en større Strækning af Grænselandet er
blevet indlemmet i Prov. Szetshwan. Da
Mændene bl. de kin. Indvandrere er i stort Overtal,
tager de sig gerne Hustruer bl. de Indfødte,
og Børnene bliver da Kinesere. At en saadan
Optagelse af fremmede Elementer har fundet
Sted i umindelige Tider, derom vidner de
mange Rester af Urbefolkningen, der endnu har
holdt sig paa afsides Egne rundtom i Sydkina.
Foruden de mange Smaastammer i Szetshwan
og Jynnan kan fremhæves Stammerne Miaotse
i Kweitshou, Tshwangkolau i Kwangsi, Loi
paa Hainan, hvilke dog alle mere og mere
smelter sammen, blander sig med Kineserne
og antager disses Sprog og Sæder. Ud over
K.’s Grænser gaar en stadig Strøm af
Udvandrere til Bagindien, hvor Kineserne i Siam
udgør omtr. 1/4 af Befolkningen og ved deres
større Dygtighed fortrænger de Indfødte fra alt
Erhverv. Paa Malakka og i det ind. Archipel
fandtes kin. Handlende allerede paa
Opdagelsestiden; i den nyere Tid finder de tillige i stort
Antal Beskæftigelse som Plantage- og
Minearbejdere. Efter at Guldlejerne var opdagede i
Australien og Kalifornien, begyndte Kineserne
ogsaa at udvandre derhen særlig fra
Kwangtung og Fukien, men ved den stærke
Konkurrence, som de ved deres ringe Fordringer til
Livet kunde gøre de hvide Arbejdere, gjorde
de sig saa forhadte, at de australske Kolonier
lagde Skat paa Indførselen af Kinesere, og de
forenede Stater ganske forbød dem at
indvandre. I mange tropiske Lande har de i den
senere Tid faaet Bet. som Arbejdere, f. Eks.
Kuba, Trinidad, Britisk Guyana, Peru og
Hawaji. (Litt.: Om den ikke-kin.
Urbefolkning se Angivelsen af Litt. til Jynnan og
Kweitshou samt Jeremiasen, Loi aborigines of
Hainan and their Speech [The China Review,
1893]; Vial, Les Gni ou Gni-pa, tribu lolote
du Yun-Nan [Les Missions catholiques, Lyon
1893—94]; Heige, »Die Religion und Kultur
Chinas« [Berlin 1900]; Haberer, »Schädel
und Skeletteile aus Peking« [Jena 1902]; The
1910 Census of the Population of China
[Leyden 1912]).
M. V.
Finansvæsen.
K.’s Finanser er for Øjeblikket i stor Uorden.
Forsøg paa at dæmpe Oprørene i Sydkina har
kostet uhyre Summer, som er laante fra
Japan. Nøjagtige Oplysninger om Indtægter og
Udgifter findes ikke. — Efter officiel Opgivelse
skulde Aaret 1913 opvise Indtægter til 333,9
Mill. Doll., Udgifter til 642,2 Mill. Doll.
Budgettet for 1916 balancerede med 472,8 Mill. Doll.
Alle Toldindtægter indbetales til de fremmede
Banker, som deraf præsterer Udbetalinger af
Renter og Afdrag paa Laan, som er sikrede
ved Toldindtægterne. 1918 beløb
Toldindtægterne sig til 36,3 Mill. Taels ell. 9,6 Mill. £.
Saltskatten indbragte 1917 38 Mill. Taels og
Opiumsskatten 0,2 Mill. Taels (tilsammen 8,2 Mill.
£ efter Aarets Kurs). 1916 var Rigets Gæld
171,9 Mill. £, Provinsernes 14,3 Mill. £, men
siden har Regeringen laant store Summer i
Japan, af hvilke 200 Mill. Yen er offentlig
bekendt, men hertil kommer hemmelige Laan,
hvis Størrelse er ubekendt. K. er herved
kommet i fuldstændig finansiel Afhængighed af
Japan.
M. V.
Handel og Skibsfart.
Allerede fl. Aarh. f. Kr. eksisterede der
Forbindelse mellem Europa og K., idet Romerne
gennem de mellemboende Folk fik Silke derfra.
En egl. Søfartsforbindelse kom dog først i Stand
efter Omsejlingen af det gode Haabs Forbjerg,
og det var da først Portugiserne, senere
Spanierne, der drog sig Forbindelsen til Nytte;
disse Nationer afløstes saa atter i denne Handel,
som i andre, af Hollænderne og Englænderne.
For Danmarks Vedk. blev der af det ostindiske
Kompagni i den saakaldte glimrende
Handelsperiode drevet en ret betydelig Handel med K.
i den sidste Halvdel af 18. Aarh. Imidlertid
foregik Handelen paa K. under store
Besværligheder og paa meget hemmende Vilkaar; den
dreves til Lands over Maimatshin med
Rusland, til Søs over Kanton. Heri indtraadte en
Forandring, da K. 1842 ved Freden i Nanking
blev tvunget til at aabne 5 Havne, først for
England, snart efter ogsaa for andre Nationer.
Disse saakaldte Traktathavnes Antal er senere
fra Tid til anden blevet forøget. Forbindelsen
med K. og andre Lande er efterhaanden blevet
større. Ved Fredsslutninger og traktatmæssige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
