Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Handel og Skibsfart - Andre Næringsveje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de mange Kanaler og sejlbare Floder, dels ad
et stort, men daarlig vedligeholdt Vejsystem.
Jernbanenettet er i Forhold til Landets
Størrelse yderst ringe, 10 à 12000 km. Den ældste
Linie (Woosung-Linien) anlagdes 1876.
Telegrafvæsenet, for hvis Udvikling Store Nordiske
har haft megen Bet., staar adskilligt højere, og
Postvæsenet er undergaaet en stor Udvikling
i de sidste 25 Aar. 1914 tiltraadte K.
Verdenspostforeningen. Af Banker findes der i de aabne
Havnebyer store for fremmed Kapital oprettede
Pengeinstitutter, og i andre Stæder kin.
Nationalbanker, bl. a. med Skatteopkrævning o. a.
Statsintrader som Formaal. Desuden findes
rundt om i Landet talrige smaa Bank- og
Vekselererforretninger, der især driver
Pengehandel. Den endnu bestaaende Sølvmøntfod og
de uregulære Pengeforhold giver rig Anledning
til saadan Handel.
J. D.
Andre Næringsveje.
Agerbruget, der i K. beskæftiger
Hovedmassen af Befolkningen, er ikke forbundet
med Kvægavl, de faa Bøfler og Okser holdes
kun som Trækdyr. Kineserne benytter kun
meget lidt dyrisk Føde og kender ikke Brugen af
Mælk og Smør. Følgen heraf er, at de umulig
kan have store Stykker Land under Kultur,
da det saa vilde skorte paa den nødvendige
Gødning til at vedligeholde Jordens
Frugtbarhed. Hertil kommer endvidere, at Risen, den
vigtigste Kornsort, kræver kunstig Vanding,
der fordrer store Anlægsomkostninger og
gunstige Terrainforhold. De kin. Bondegaarde har
da ogsaa i Reglen kun 1—3 ha Jord. Den, der
ejer 6 ha, anses for en meget rig Mand; dog
findes enkelte store Godser paa fl. Hundrede
ha. De smaa Landejendomme ligger da tæt
sammenhobede paa Sletterne ell. i Bjerglandets
Dale, medens store, mere kuperede
Strækninger efter Skovenes Ødelæggelse ligger hen som
uproduktivt Krat. Bebyggelsen bliver derved
meget tæt paa visse Steder, tynd paa andre.
Jorden anses for at være Statens Ejendom,
hvoraf Brugeren svarer en vis Arvefæsteafgift,
3—12 Kr aarlig pr ha efter Jordens Godhed.
Jorden bearbejdes mest med Hakke, kun paa
større Gaarde anvendes i Rismarken en Plov,
trukket af Bøfler. I Nordkina er dog Ploven
mere anvendt og trækkes der af Okser. Kornet
og de andre Kulturplanter saas ell. plantes i
Rækker; der tages i Sydkina fl. Afgrøder
aarlig. Som Gødning anvendes først og fremmest
menneskeligt Affald, dernæst Oliekager, og hvad
der ellers kan skaffes til Veje. Dyrkningen er
meget intensiv og maa nærmest sammenlignes
med vor Havedyrkning. Den vigtigste Kornsort
er Risen, der dog ikke trives i Nordkinas
Bjergegne. Desuden dyrkes Hvede, Byg, Majs,
Boghvede og Hirse (Panicum miliaceum og Setaria
italica), en Art af Durra (Sorghum
saccharatum) anvendes til Fremstilling af Alkohol. Af
største Bet. er forsk. Køkkenurter saasom
Kartofler, Løgvækster, Bælgplanter (Sojabønner)
og Cucurbitaceer. Særlig yndet er Ægplanten
(Solanum melongera), hvis smukke violette
Frugter tilberedes paa mangfoldige Maader. Bl.
Frugttræerne maa især fremhæves Kaki
(Diospyros kaki), Oranger, Ananas, samt længst mod
S. tropiske Frugttræer. Spiseolie vindes af
Sesam og Jordnød, desuden er Raps (Brassica
chinensis) meget dyrket. Frøene af Elæococca
cordata leverer en Olie, der benyttes til at
fremstille Sod til Tuskfabrikationen. Af
Tekstilplanter dyrkes Bomuld, der næppe mangler
i nogen Provins, men dog ikke dækker
Forbruget, fremdeles Ramié (Boehmeria nivea),
Hamp og Hør. Til Brug ved Papirfabrikationen
dyrkes Broussonetia papyrifera. Af
Farveplanter kan fremhæves Indigo, Polygonum
tinctorium og Isatis tinctoria. Sukkerrøret
dyrkes i Kwangtun og Fukien. Af særlig Vigtighed
er Tedyrkningen, der især drives i Fukien,
Tshekiang, Hunan, Hupe, Kiangsi, Nganhwei
Kwangtung og Szetshwan. Plantagerne
anlægges mest paa den nederste Del af
Bakkeskraaningerne. Buskene plantes i Rækker med saa
stor Afstand, at man let kan færdes mellem
dem, og holdes ved Beskæring i en Højde af c.
1 m. Ved forsk. Behandling fremstilles grøn
Te og sort Te. Af Affald og gl. Blade
fremstilles Murstenste, der er presset sammen til
murstenslignende Tavler og udføres til
Centralasien, Mongoliet og Rusland. Opium dyrkes især
i Szetshwan, men vinder stadig stærkere
Udbredelse ogsaa i de andre Provinser. Tobak
dyrkes overalt. Som Lægeplante er Ginseng
(Panax ginseng) meget skattet, Produktionen
er dog utilstrækkelig, og store Masser af
Ginseng-Rod indføres fra Japan. Rhabarber spiller
en ikke ringe Rolle som Udførselsartikel fra de
vestlige Provinser. (Litt.: Plath, »Die
Landwirtschaft der Chinesen« [München 1874];
Cholnoky, »Flussregulirung und
Bodenmeliorationen in China« [Budapest 1905]).
Husdyravlen er ubetydelig. De smaa
Heste og Æsler anvendes som Lastdyr.
Desuden holdes Svin, Faar, Okser, Bøfler, Hunde,
Katte, Høns, Ænder og Gæs. Særlig Ænderne
er af stor Vigtighed, og deres Æg spises. Af
største Bet. er Silkeavlen, der drives i den
største Del af Landet, især i Szetshwan og
Tshekiang. I Shantung vindes tillige Silke af
Egespindere (Bombyx mylitta og pernyi).
Fiskeriet beskæftiger mange Mennesker.
Det drives hyppig ved Hjælp af afrettede
Skarver (Kormoraner). Rismarkernes
Vandingskanaler benyttes til rationel Fiskeavl.
Bjergværksdrift. Kul og Jern findes i
uhyre Mængder næsten overalt i Riget, men
benyttes i meget ringe Maalestok ell. efter
aldeles forældede Metoder, idet Jordbrugeren
udsmelter sit Jern med det Kul, han har gravet
paa sin Mark. Stordrift kendes kun nogle St. i
Kystprovinserne. K.’s Kullejer er maaske de
mest udstrakte og de rigeste i Verden. Meget
rige Lejer findes i Shantung i den vestlige Del
af Bjerglandet. Derfra mod V. strækker
Kullagene sig sandsynligvis videre under Slettens
Alluvialdannelser og kommer atter frem i
Bjerglandet baade i det nordlige (Kaiping) og
det vestlige (Petshili). Provinsen Shansi er
overordentlig rig paa Kul, ogsaa Honan,
Shensi og Kansu har Kullejer. Sydkinas Kullejer er
langtfra af den Udstrækning som de i
Nordkina, men dog er de, som findes i Jynnan,
meget betydelige, ligeledes findes Kul i Szetshwan,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
