Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Kultur - Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langt ringere Bredde end mod N., hvor
Samkvemmet sker ved Hjælp af Vogne, der trækkes
af Okser ell. Muldyr. Paa Husenes Væg hænger
lange, broget malede ell. forgyldte Skilte samt
en Tavle, hvorpaa der skal være anført alle i
Huset boende Personers Navne.
Familieliv. Husfaderen er Familiens
uindskrænkede Herre, hvem saavel Hustruen
som Børnene blindt adlyder. Flerkoneri er
tilladt, men er kun alm. bl. de Rige. Een af
Hustruerne betragtes dog som den retmæssige, de
andre er i Reglen Slavinder, hvis Børn
kommer til at tilhøre den retmæssige Hustru.
Ægteskabet finder sædvanlig St. i en meget tidlig
Alder og ordnes ganske af Forældrene. Efter
Brylluppet optages Bruden i Brudgommens
Forældres Hus, dersom han endnu ikke har
faaet selvstændigt Erhverv. Kvindens Stilling i
K. er meget underordnet, hun maa endog
adlyde sin ældste Søn. I Forbindelse med
Forfædredyrkelsen staar Kinesernes store Iver for
at skaffe sig mandligt Afkom, der kan
vedligeholde Familiens Anekultus. Fødselen af en Søn
hilses derfor med stor Glæde, hvorimod Mord
ell. Udsættelse af Pigebørn er overordentlig
alm. Fl. St. findes Hittebørnshospitaler, hvori
udsatte Børn optages, de fleste for at blive
solgte til rige Kinesere som Konkubiner. Som
Følge af det store Underskud, der ved
Barnemordene opstaar af Kvinder, er mange Mænd
udelukkede fra Ægteskab. Regeringen har fra
gl Tid af gjort sig megen Umage for at
forandre dette Forhold, og i den nyeste Tid har
de kristne Missionærer sat sig i Spidsen for
Kampen mod denne Uskik, men hidtil kun med
lidet Held.
Fødemidler. Folkets Masse lever yderst
tarvelig. De to daglige Maaltider bestaar af Ris,
Bælgfrugter og Gemyse, tilberedt paa forsk.
Maade. Af dyrisk Føde træder Fisk i
Forgrunden, dernæst Fjerkræ, Svinekød og forsk.
Havdyr. Ogsaa Havalger fiskes og bruges til Føde.
Maden serveres paa smaa lakerede Skaaler, een
til hver Person, og spises med to Pinde, der
holdes som en Tang i højre Haand. De Rige
anvender en meget raffineret Kogekunst og
overgaar ved festlige Lejligheder Europæerne langt
i Henseende til Retternes Antal. Østers og
Salaganreder indføres i Masse til K. fra
Nabolandene for at tilfredsstille Gourmandernes
Efterspørgsel efter disse Varer. Det nationale
Nydelsesmiddel er Te, der nydes af alle Stænder;
dog bruger de Fattige ogsaa forsk. Surrogater.
Brugen af Tobak er alm. udbredt baade som
Røg- og Snustobak. Brændevin fremstilles af
Ris og Hirse og nydes varm, men sjælden til
Overmaal. I de sidste to Menneskealdre har
Opiumsrøgningen bredt sig i K. og er bleven
en Livsfornødenhed. Man regner, at der aarlig
bruges for c. 300 Mill. Kr Opium, hvoraf de tre
Fjerdedele indføres fra Udlandet. Denne Last,
der fuldstændig slapper Viljen og ødelægger
Legemet hos den, der er bleven dens Slave, er
en national Ulykke, der ødelægger Landets
Velstand og lammer Folkets Kraft.
Alt Arbejde hviler under Nytaarsfesten, der
fejres i Febr i 14 Dage med Fyrværkeri og
larmende Forlystelser. Andre Folkefester
(Dragefesten, Lampefesten o. a.) indtræffer i Aarets
Løb. Forsk. Spil (Skakspil, Boldspil) er yndede,
Hasardspil drives med stor Lidenskabelighed.
Særlig Fornøjelse finder Kineserne i at lade
Papirsdrager stige til Vejrs, ogsaa Gøgler- og
Teaterforestillinger er yndede Fornøjelser.
Oplysning. Lærdom staar i K. i høj
Anseelse; dog har Undervisning indtil 1905 været
en privat Sag. Det var sjældent, at Kvinder nød
nogen Undervisning, og paa Landet regner
man, at kun c. 10 % af Befolkningen kan læse
og skrive, hvilket imidlertid med den
besværlige Skrivemaade ogsaa er noget, der tager fl.
Aar at lære. De offentlige Eksamener, der gav
Adgang til Embeder, stod under Regeringens
Kontrol og lededes af en dertil beskikket
Embedsmand i hver Provins. Hver Gang disse
Eksamener holdtes, samlede Tusinder af
Kandidater sig for at underkaste sig Prøven, ved
hvilken et meget stort Antal faldt igennem.
Dog kan Bestikkelser udlette store Ting, saa at
der ikke mangler meget uvidende Mandariner.
De Kundskaber, der kræves, er et grundigt
Kendskab til K.’s klassiske Litteratur. Alt dette
er fuldstændig forandret. Ved Statens Univ. i
Peking underviser europæiske og japanske
Professorer i de samme Fag som ved
europæi-ske Universiteter. Desuden findes et Univ. i
Tientsin, fl., medicinske Skoler o. a. højere
Skoler. Fagskoler, Gymnasier og Folkeskoler
myldrer frem overalt i K. Oversættelser af
europæiske oplysende Skr ses i Landets fjerneste
Afkroge. (Litt.: Doolittle, The social life
of the Chinese [Lond. 1866]; Gray, China, a
history of the laws, manners and customs of
the people [Lond. 1878]; Katscher, »Bilder
aus dem chinesischen Leben« [Leipzig 1881];
Coltman, The Chinese, their present and
future [Philadelphia og Lond. 1891]; Brandt,
»Sittenbilder aus China« [Stuttgart 1895];
Matignon, Superstition, crime et misère en
Chine [Paris 1899]; Headland, Home life
in China [London 1914]; Leong & Tao,
Village and Town life in China [London 1915]).
M. V.
Religion.
Bl. de forsk. Religioner, der findes i K., er
Forfædredyrkelsen den ældste og
endnu langt den vigtigste. Hver Mand ærer sine
Forfædre og bringer dem Offer, for at de i den
anden Verden ikke skal lide Nød. De
Velhavende har i deres Boliger et særligt til denne
Tjeneste indrettet Værelse, hvor Familiens
Stamtavle er ophængt paa Væggen, og hvor der
ofres Røgelse og hensættes Skaaler med Te og
Ris. I Sammenhæng hermed staar Kinesernes
store Agtelse for Gravfreden og deres Angst for
at dø uden mandligt Afkom ell. i et Land, hvor
Offeret til hans Aand ikke kan bringes, da hans
Sjæl i saa Fald maa føre en ynkelig Tilværelse.
Foruden sine egne Forfædre dyrker man ogsaa
afdøde Vismænds, Heroers og Kejseres Aander.
Den upersonlige Natur tænkes ligeledes at
være besjælet af Aander, af hvilke Tien (Him:
melen) ell. Shangti (den højeste Hersker)
er den øverste, til hvem Kejseren hvert
Solhverv under stor Højtidelighed ofrer. Selv
efter Republikkens Indførelse betragtes den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
