Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv i kin. Litt. baade som den første K.’s
Historie i den store kin. Stil og som stilistisk
Mesterværk. Navnlig 5. Afsnit er livfuldt
skrevet.
I 1. Aarh. f. Kr. begyndte den buddhistiske
Indflydelse i K. at efterlade stærke Spor i Litt.
En Mængde buddhistiske Skr oversattes fra
Indisk paa Kinesisk. I en anden Henseende
mærkes Virkningerne af Buddhismens Indflydelse,
nemlig ved det Opsving, som
Rejsebeskrivelserne fik. Mange Pilegrimme vandrede fra K. til
Indiens for Buddhisterne hellige Steder og
optegnede deres Iagttagelser. De vigtigste er, ved
Aar 400, Fa-Hien, hvis Rejseværk er oversat
af Rémusat (Paris 1836), af Beal og af H. A.
Giles (Shanghai og London), udg. og overs. af
Legge (Oxford 1886); Hiuen-Tsang
(629—645), hvis Værk er overs. af Stan. Julien (Paris
1857—58) og af S. Beal (London 1869, ny Udg.
1911), og I-tsing (634—713), behandlet og
overs. af Chavannes i Mémoire sur les
Religieux par I-tshing (Paris 1894).
De Tider, i hvilke den buddhistiske Litt.
udfoldede sig saa kraftig i K., var ingenlunde
altid lykkelige. Dynastiet Han maatte ofte
kæmpe mod voldsomme Oprør, og i de flg. Aarh.
var K. delt i fl. Riger, medens tyrk. Stammer
ofte beherskede store Dele af Nord-K. I de
urolige Tider ødelagdes det kejserlige Bibliotek
4 Gange, men ny Samlinger bragtes til Veje.
En Katalog fra 3. Aarh. nævner 29945 Værker,
en fra 5. Aarh. 10010 og en senere 37000
Værker i det kejserlige Bibliotek i Si-ngan-fu.
Ikke liden Bet. for den kin. Litt. fik de
mærkelige Opfindelser, som blev gjorte i K. efter det
store Stormløb mod den gl.
Litt. under Shi-huang-ti.
Maaske i selve
Forfølgelsens Dage opfandtes
Børsten ell. Penselen, hvormed
Kineserne skriver ell. maler
deres Tegn (se Fig.). Et
Par Menneskealdre senere
opfandtes Papiret og 593 e.
Kr. Bogtryk, som dog ikke
straks blev alm., men først
et Par Aarhundrede senere trængte helt
igennem.
Efter de mange blodige Kampe kom atter
gode Tider, saaledes under Dynastiet Tang
(620—908). Baade i politisk og litterær
Henseende var det en lykkelig Tid, hvor
Digtekunsten udfoldede sin højeste Blomstring. Allerede
i 4. Aarh. f. Kr. havde der levet en mærkelig
Digter, Kiüh-Juan, Minister i den lille Stat
Tsu. Han blev afsat af sin Fyrste, og da han
forgæves søgte at retfærdiggøre sig ved sine
Digte, druknede han sig i en Flod. Hans Digte
kaldes: »Elegierne fra Tsu« (overs. af
Pfizmaier, »Das Li-Sao und die neun Gesänge«
[Wien 1852]). Disse Elegier vakte stor
Opmærksomhed og er ofte blevne kommenterede og
efterlignede. I Modsætning til disse Elegier
udmærkede Han-Tidens Lyrik sig ved en mindre
svulstig Naturdyrkelse. Under Dynastiet Tang
levede to højtpriste Digtere Li-tai-pe
(699—762), K.’s Anakreon, der sang om Vin og
Kærlighed, og Tu-fu (712—770), hvis Digte
nærmest er af lyrisk, didaktisk Indhold, men som
er en alm. Yndlingslæsning i K. endnu den Dag
i Dag. En tredie af Tang-Tidens store Digtere
var Po-Kiü-i (772—846), af hvem nogle Digte
er overs. til Dansk af L. v. Kohl (Po-Chü-i,
»Den evige Elskov o. a. Digte«, 1914). —
Kejserne af dette Herskerhus drog ogsaa Omsorg
for, at Litt. blev lettere tilgængelig for Folket;
744 dannedes en litterær Komité, der lod den
ældre Litt. omskrive med de af Datiden alm.
brugte Tegn.
Under Sung-Dynastiet (960—1126) maa
fremhæves Historieskriveren Se-ma-kuang
(1019—86), hvis store Værk i 294 Bøger efter
Se-ma-tsien er den første hist. Fremstilling i stor Stil.
Polyhistoren Tsju-hsi forfærdigede en
forkortet Udgave deraf under Titlen
Tung-kien-kang-mu, hvis væsentligste Dele oversattes til
Fransk af de Maillac i dennes Hist. générale
de la Chine, 12 Bd 1777—83,
Endnu i 12. Aarh. frembragte K. en betydelig
litterær Personlighed, den lærde Tsju-hsi
(1130—1200), »Litteraturens Fyrste«. Han skrev
Kommentarer til ældre Skr, men optraadte
ogsaa som selvstændig Tænker, som den sidste af
K.’s store Filosoffer. Gennem det
encyklopædiske Værk Siao-hjo (»den lille Lære«, overs. af
de Harlez i Ann. du musée Guimet, XV, 1889)
trængte hans Læresætninger dybt ned i Folket,
og ham mere end nogen skyldes det, at
Kungfutsianismen fra nu af fastsloges som et
ubrydeligt System af Læresætninger og Leveregler.
Endnu i 13. Aarh. havde K. en Mand af
vidunderlig omfattende Lærdom,
Encyklopædiforfatteren Ma-tuan-lin (se ndf.).
Men fra nu af optræder der ikke mere
epokegørende Personligheder i den kin. Litt.
Derimod tager Omfanget stadig til. Ved Aar 1400
efter de lange ulykkelige Tilstande og blodige
Kampe bestod det kejserlige Bibliotek af 300000
Bd. Aarh. efter Aarh. flyder Litt.’s Strøm
rigelig, men kun lidet særlig mærkeligt
kommer frem. Flere Kejsere havde megen
Interesse for Litt., saaledes Kang-hsi (1662—1722),
den anden Mantshukejser, der lod 6109 af Litt.’s
Hovedværker optrykke paa ny og lod
udarbejde en stor kin. Ordbog. Ang. Nutidens Forf.
fortjener det maaske at nævnes, at den i
Europa vel kendte Vicekonge Li-Hung-Tshang er
Forf. af et større Værk med Oplysninger om
fl. Forhold i K.
Idet vi til Slutning kaster et flygtigt Blik paa
de enkelte Grene af den kin. Litt., møder vi
først Digtekunsten med talrige Samlinger af
lyriske Digte fra alle Tidsaldre, Shi-king, (se
ovf.), Tsu’s Elegier (»Tsu-tse«), Li-tai-pe’s og
Tu-fu’s Digte o. s. v. Der fremkom stadig store
Masser Digte, hvoraf der oftere udgaves
Udvalg. Fra 1. Aarh. e. Kr. udgav man oftere en
Digters Værker efter hans Død.
Digtsamlingerne er ikke sjælden meget omfangsrige; een
Samling indeholder saaledes 1027 Bd Digte; en
anden, paa hvilken 2200 Forf. og Digtere har
arbejdet, bestaar af 900 Bøger med 48900 Digte.
Af denne Syndflod af Digte er naturligvis kun
lidet behandlet af europ. Lærde. (Litt.: C. de
Harlez, La Poésie Chinoise [i L’Université
Catholique, XI, 1892]; Samme, La Poésie
 |
| Kinesisk Skrivning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
