Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Litteratur - Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London 1867]; R. K. Douglas, The language
and litt. of China [London 1875]; Stan.
Julien, Mélanges de la litt. chinoise [Paris 1834];
H. Cordier, Bibliotheca Sinica, Dictionnaire
bibliographique [2 Bd, Paris 1878—85, Suppl.
1893—1908]; H. A. Giles, Chinese Biographical
Dictionary [1898]; Samme, History of
Chinese Literature [1901; 2. Udg. 1909]; Wilh.
Grube, »Die klassische Literatur der
Chinesen« [Berlin 1901]; Samme, »Geschichte der
chinesischen Literatur« [1902]; Samme, »Die
chin. Literatur« [»Kultur d. Gegenwart«, 1906]).
(V. S.). F. de F.
Kunst.
Kinesisk Kunst er for en væsentlig Del
mørkt Fastland for Kunsthistorien; mangfoldige
af det uhyre Riges Kunstskatte er sikkert endnu
ukendte for den ikke-kin. Forsker, der kun af
ret tilfældige Brudstykker maa slutte sig til
Udviklingsgangen. Længe før gr. og vesterlandsk
Kultur efter Alexander den Stores Erobringstog
i svage Dønninger naaede K., var der her
en selvstændig kulturbaaren Kunstindustri og
Kunstvirksomhed, fortsat i fast Overlevering
gennem Tiderne. Fra Indien sivede vesterlandsk
Kunst saa smaat ind over K.’s Grænser (ind.-gr.
Kunst). Længere N. paa, saaledes i Persien,
brødes Strømninger fra V. mod Udløbere fra
kin. Kunst. For Japan blev K.’s Kunst senere
hen det store Forbillede trods
Forskelligartetheden i de to Rigers Folkekarakter og den deraf
flg. Væsensulighed i deres Kunsts Udformning.
Litterært set ved vi grumme meget om K.’s
Malerkunst, idet Kunstfilosofi og
Kunsthistorie har været dyrket langt tilbage i
Tiderne og tidligere end i Europa. Der foreligger
herom en hel Litt., ikke blot i de ældgamle
Encyklopædier, men i særlige Skr. og teoretiske
Afhandlinger fra 4. og 5. Aarh. e. Kr. — delvis
oversatte — om Malerkunsten, endvidere i
Kataloger over kejserlige og private
Kunstsamlinger (de ældste fra 6.—7. Aarh., den berømteste
en Fortegnelse 1120 over Kejser Hui’tsung’s
Galeri). Vi kender en stor Mængde kin. Maleres
Liv og Virksomhed næsten bedre end europ.
Kunstneres fra ældre Tid, især gennem utallige
betegnende Anekdoter i Biografier fra 6. Aarh.
e. Kr. og senere. — Skønt der i den seneste Tid
er gjort et stort Arbejde for at drage kin.
Malerkunst ind under Selvsyn og underkaste den
en selvstændig iagttagende og ordnende
kunst-hist. Værdsættelse, staar vesterlandsk
Kunstforskning dog endnu paa højst usikker Grund
og maa stadig ty til Andenhaandsviden. Der er
ganske vist efterhaanden samlet værdifuld kin.
Kunst i Europas Museer, Amerika har
erhvervet betydelige maleriske Skatte (Boston Mus.),
og med stort Udbytte kan K.’s Kunst nu
studeres i jap. Galerier, men det afgørende og
vistnok overvældende Materiale i selve K. er endnu
til Dels en lukket Bog for Kunstforskningen,
hengemt i Templer, Paladser og i Privathuse, hvor
der vaages skinsygt over Skattene, pietetsfuldt
sammenrullede og omsorgsfuldt bevarede i
kostbare Hylstre for at hænges enkeltvis op til
Beskuelse ved passende Lejligheder efter
Maleriets Symbol- og Kultusværd, saaledes
Aneportrætterne i Pavillonen med Husalteret. Endelig
vil særlige Forhold i kin. Kunst berede moderne
Kunstforskere store Vanskeligheder og Tvivl m.
H. t. Original og Efterligning; den dybe
Respekt for Fortidens Kunst fik senere Kunst til
atter og atter at tage Kopier af gl. klassisk
Kunst, saaledes den fra 1.—10. Aarh., og man
kopierede Kunstnersignaturerne og
Samlermærkerne med; hertil kommer den faste
Overlevering i kin. Kunst, hvorefter Malerne gennem
Aarhundreder kan male det samme Emne i
den fra Fortiden nedarvede Form, blot med en
Del fine Ændringer, der vel netop røber
Mesterskabet, men kræver et Kenderblik, som først
erhverves, naar man gennem et rigt Materiale
er bleven fortrolig med kin. Maleri.
Som alt antydet, fremtræder kin. Malerkunst
som Maleri af Skriftrullens Form,
Billedrulle. Dog har ogsaa det egl. Vægmaleri
været dyrket; der tales om mægtige Vægbilleder i
en Art Fresko-Stil ell. i transportabel Form,
som Maleri paa spanske Vægge. Den ældste
Form for Billedrullen var den smalle og lange
Makimono, der udfoldedes horisontalt med
fortløbende Billedrækker, som gled over i
hinanden, men saaledes at de kun skulde betragtes
partivis. Heraf udviklede sig den vertikalt
rettede Kakemono, med større Højde end
Bredde, bestemt til Ophængning, og anbragt paa
en Rullestok. Ogsaa den flade, ikke
sammenfoldelige Vifte var et yndet Malegrundlag. Der
maledes paa Silke, fra 4. Aarh. e. Kr. ogsaa
paa Papir — opr. brugtes Bambus og Stylus
— og der maledes med Tusch, i dennes mange
fortrinlige kin. Arter, og med Vandfarve. Den
tyndt paasatte Tusch og Farve opsugedes
hurtig paa Silken og Papiret. Det kom derfor an
paa det hastige, afgørende Penselstrøg (ell.
Fingerstrøg). Heri viste Mesterskabet sig, ligesom
i den med Malerkunsten saa nøje beslægtede
kalligrafiske Skrivekunst — »Aanden lever i
Penselens Spids«, hed det i K.
Det kalligrafiske i Malerkunsten har sit
Udspring i den faste Enhed, hvormed Kineseren
ærefrygtsfuldt sammenknyttede Billeder og
Skrift, denne sidste jo selv en Udviklingsform
af Billedhieroglyfen. Som en Maler fra
Sung-Tiden siger: Malen og Skriven er samme Kunst;
hvem har vel hørt tale om en god Skriver,
som begyndte med en Skizze? Maleren skulde
derfor eje den fuldendte Penselføring, der
straks satte det afgørende Strøg, og
fuldkomnest var den, der (som Lu i 5. Aarh.) gjorde et
Billede med et eneste Penselstrøg. Fremstaaet
af Skriftrullen taalte da ogsaa Billedrullen
Skrift inden for sine Rammer. Det kalligrafiske
Drag i megen kin. Kunst har bidraget til
den dekorative Holdning og faste Stil, der har
gjort den saa skattet af moderne vesterlandsk
Kunstopfattelse. Stærkest tiltrækkes f. T. dog
denne af kin. Malerkunsts udpræget
anti-naturalistiske Værdier. Skønt den kin. Maler, hvad
Litteraturen viser, ikke er ukendt med
Perspektivens Love, gaar kin. Malerkunst — saa
fremragende i Luftperspektivet — suverænt
ligegyldig hen over de matematiske
Perspektivlove med Øjepunkt og Horisont og laver sit
eget Perspektiv, det »omvendte« Perspektiv ell.
en Art Fugleperspektiv, ofte ud fra de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
