Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Historie - I. Oldtid indtil 249 f. Kr. - II. Kina som samlet Rige under Dynastierne Tsin og Han (249 f. Kr.-220 e. Kr.) - III. Opløsningstiden. Dynastierne Tang 618-907 og Sung 960-1279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som endnu i sine Virkninger behersker kin.
Samfundsliv i dets mindste Enkeltheder. I dette
Tidsrum levede K.’s tre store Tænkere, Lao-tse
(f. 604), Fornuftlærens Grundlægger (»K.’s
Pythagoras«), Kung-fu-tse (551—479), der især
lagde Vægt paa Sædelæren, og Meng-tse (372—289).
II. Kina som samlet Rige under
Dynastierne Tsin og Han
(249 f.—220 e. Kr.).
Det flg. Tidsrum under Dynastiet Tsin
(249—206 f. Kr.) faar sit Præg af den store Hersker
Shihuangti (246—210), der baade var en
lapper Kriger og en dygtig Statsstyrer, men
tillige en streng Tyran. Han gjorde Ende paa
Peudalvæsenet, undertrykte Underkongerne og
udryddede deres Slægt; samlede i Løbet af 25
Aar hele Riget med List ell. Magt indtil
Jang-tse-kiang og grundlagde Enevælden. Riget
deltes i 36 Landskaber, der styredes af hans
Embedsmænd; en stor Hær uddannedes, og han
paabegyndte Bygningen af den store Mur langs
Nordgrænsen imod Hunnerne, ligesom der
byggedes Veje gennem Landet, for at han lettere
kunde rejse rundt deri. Efter et heftigt
Sammenstød med den lærde Stand, der misbilligede
hans Regeringssystem o. a. ny Skikke som
stridende imod Overleveringen, foretog han den
store Bogopbrænding (213 f. Kr.), navnlig rettet
mod Smaastaternes Rigsaarbøger. Ogsaa en Del
af Kung-fu-tse’s Skr gik tabt, og kun det
reddedes, som hemmelig bragtes til Side; af sine
lærde Modstandere lod han 460 levende
begrave. Efter hans Død fortrængtes hans Hus
snart; men under det flg. Han-Dynasti
(206 f. Kr.—220 e. Kr.) falder K.’s
Blomstringstid. Dog var ingenlunde alle dets Herskere lige
gode: allerede 199—180 nævnes en regerende
Kejserinde Liu, der blev kendt for sin
Grusomhed, medens hendes Eftermand Wenti
(179—157) og senere Wuti (140—86) og
Kuang Wuti (25—58) regnes bl. K.’s bedste
Fyrster. I dette Tidsrum blomstrede Litt. og
Videnskaben, de gl. Skr fremdroges igen, og
Kung-fu-tse’s Lære slog Rod bl. de dannede
Klasser samt toges til Rettesnor for den fremtidige
Styrelse. Under Wuti’s Regering levede K.’s
første og betydeligste Historieskriver,
Se-ma-tsien (c. 145—85). Hans hist. Memoirer
(shiki) er Hovedværket for K.’s ældste Historie.
Papir og Tusk opfandtes i 2. Aarh. e. Kr.
Ogsaa udvidedes Riget ved Landvindinger til flere
Sider, i Mongoliet mod N. og i Turfan mod V.,
men især Sønden (for Jang-tse-kiang, hvor store
Landstrækninger, saasom Fukien, Kwantung og
Jynnan, der hidtil var beboede af halvt
barbariske Folk, tilknyttedes og til Dels fik kin.
Nybyggere, samt derved efterhaanden Del i den
kin. Kultur. Ogsaa Tongking bragtes nu i
nærmere Afhængighed, og fra Ferghana indførtes
115 f. Kr. af en kin. Rejsende Vinstokken,
Hamp o. a. Kulturplanter. Omtr. 100 e. Kr.
strakte K.’s Grænser sig til det kaspiske Hav,
og samtidig omtales en kin. Sendefærd til det
parthiske Rige. Under Mingti (58—75)
sendtes Pan-tsjao mod V., han underlagde sig
hele Centralasien og naaede til det kaspiske
Hav og Partherrigets Grænser. 166 e. Kr. siges
Sendebud at være komne til K. fra det rom.
Rige, men det har rimeligvis kun været syriske
Købmænd. 65 e. Kr. under Mingti’s
Regering trængte Buddhismen frem til K., dens
Skr oversattes, og dens Gudsdyrkelse tillodes;
dog varede det endnu 4—500 Aar, før den vandt
alm. Udbredelse. Den livlige Forbindelse med
Indien og Vestasien medførte en livlig Handel
og fik stor Bet. for K.’s Kunst og Industri (se
Han).
III. Opløsningstiden. Dynastierne
Tang 618—907 og Sung 960—1279.
Efter Han-Dynastiets Ophør var K. i 45 Aar
delt i 3 Riger, og derefter følger en 300 Aars
Opløsningstid, hvor Riget hærgedes ved stadige
Indfald af Tatarerne, der opr. kom som
Lejetropper ell. Forbundsfæller for de indbyrdes
kæmpende Partier. Desuden var der stærke
Brydninger mellem Kung-fu-tse’s Tilhængere og
Buddhisterne. Der dannedes forsk. Riger, især
i det nordlige K., som snart forenedes igen,
snart skiltes paa ny; ogsaa fulgte en Række
kortvarige Dynastier efter hinanden. 420
stiftede Tatarerne et eget Rige i det nordlige K.,
medens der i det sydlige var et ægte kin. Rige.
Efter mange Tronstridigheder og Brydninger
mellem Kinesere og Tatarer lykkedes det en
kin. Feltherre at forene Norden og Syden og
grundlægge et nationalt Dynasti Sui
(581—617), der igen afløstes af et nyt Herskerhus
Tang, stiftet af Hertugen af Tang, som Kejser
kaldet Kao-tsu (618—626).
Under Tang-Dynastiet (618—907)
oplever K. en lgn. Blomstring som i Han-Tiden.
Kao-Tsu’s Søn, Tai-tsung (627—649) regnes
for en af K.’s betydeligste Herskere. Over
Centralasien til det kaspiske Hav udvider han sin
Magt, i Khorasan (Nordpersien) og Nepal
herskede kin. Vasaller; 643 sendte Kejser
Theodosios i Byzans et Gesandtskab til det kin. Hof.
Den genvakte Forbindelse med Vestasien gav
Handelen nyt Liv, og til Søs drev Araberne en
livlig Handel paa Kanton. Grænsefolkenes
Angreb afværgedes, Tog gjordes mod Korea og
Birma, Tibet og Kashgar bragtes i
Afhængighed, og Fred og Orden genoprettedes under
en velordnet Forvaltning. Ogsaa trivedes Litt.
og Videnskaberne, og Hanlin-Akademiet
stiftedes c. 760. Men efter Taitsung’s Død indtraadte
snart ny Opløsning. Tatarerne vedblev at gøre
Indfald og underlagde sig store
Landstrækninger, især i det nordlige K.; men efterhaanden
smeltede disse indtrængende Herrer sammen med
den store undertvungne Masse og gik op i det
kin. Folk. Høvdingene fik kin. Prinsesser til
Ægte og knyttedes derved nøjere til K. Det er
ogsaa i dette Tidsrum, at den kin. Kultur
vinder Indpas i Japan, hvormed den første
Forbindelse knyttedes omtr. 600; ligeledes gøres det
første Forsøg paa at vinde Besiddelser ude i
Havet, særlig Liukiu-Øerne; men det
mislykkedes. I 7. Aarh. kom Nestorianerne og i 9.
Arabere til K.; hine bragte Kristendom med
sig, disse Muhammedanisme og tillige
Kendskab til Astronomi. I Midten af 8. Aarh. skal K.
have talt 52 Mill, Indb., men det samme Tal
opgives ogsaa omtr. Aar 1500.
Medens K.’s Kultur i Midten af 10. Aarh.
gjorde et meget stort Fremskridt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
