- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
878

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina - Historie - III. Opløsningstiden. Dynastierne Tang 618-907 og Sung 960-1279 - IV. Mongol-Dynastiet Juan 1280-1368 og Ming-Dynastiet 1368-1644 - V. Mantshudømmets Storhedstid 1644-1820

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bogtrykkerkunstens Opfindelse, blev dets Magt stadig
svagere, baade indadtil, idet de enkelte
Landskaber blev næsten uafhængige, og udadtil over
for de tilgrænsende Folkeslag. 907—960
herskede de saakaldte »5 Dynastier«, 960—1127 det
nordlige Sung-Dynasti. Men medens
Landet i tidligere Tider trængtes mest af
tatariske Stammer V. fra, var det nu de nordlige
Folkeslag, som traadte i Forgrunden,
Mantshuerne ell. deres Stammefrænder, kaldte Khitan.
De indtog 1043 fl. nordlige Landskaber og tvang
andre til at yde Skat; endelig grundlagdes,
dog af en anden Stamme, et nyt Dynasti Kin,
som 1115 tog hele det nordlige K. i Besiddelse,
medens det kin. Herskerhus, det sydlige
Sung-Dynasti
(1127—1279) forlagde sit
Sæde til Nanking. Da det heller ikke her kunde
hævde sin Uafhængighed, indkaldte det
Mongolerne til Hjælp. Disse kom ogsaa villige,
indtog 1215 Peking og omstyrtede 1234 det
nordlige Kin-Rige — det fortælles, at de under
Kampen har brugt Kanoner, »slyngede ved en
Blanding af Salpeter og Svovl Stene og Kugler ud
af lange Jernrør«; — men de nøjedes ikke
hermed og rettede siden 1251 deres Angreb mod
det sydlige Rige, hvor til sidst 1279 Kejserhuset
druknede sig for ikke at overleve
Ydmygelsen, og ligeledes Mandarinerne i stort Tal
øvede Selvmord.

IV. Mongol-Dynastiet Juan
1280—1368 og Ming-Dynastiet 1368—1644
.

Det var Mongolrigets Overhoved, Kublaj
Khan
ell., som han kaldes paa Kinesisk, Sitsu
(1260—95), der overtog K.’s Styrelse og
grundlagde Dynastiet Juan (1280—1368). Han
viste stor Dygtighed, gav en udmærket Lovbog
og indførte mange nyttige Indretninger,
deriblandt et godt Postvæsen. Han regulerede
Hoang-ho-Flodens Oversvømmelser og
paabegyndte Anlægget af den store Kejserkanal samt
smykkede Hovedstaden Peking med prægtige
Bygninger, bl. a. et astron. Observatorium. Til
hans glimrende Hof kom Venetianeren Marco
Polo, hvis Skildring først gav Europa nøjagtig
Kundskab om det østlige Asien. Han tvang ikke
alene Cochinchina, men ogsaa Birma til
Underkastelse; gjorde derimod fl. forgæves Forsøg
imod Japan, Formosa og Java. Selv Hedning
(nærmest Tilhænger af Lamaismen, ligesom fl.
af hans Efterfølgere) var han dog meget
tolerant baade overfor Kristne og Muhammedanere,
endsige Buddhisterne. Omtr. samtidig kom de
første kat. Missionærer til K.; 1307—69 var der
en katolsk Menighed i Hovedstaden.
Efterhaanden gik det tilbage med Mongolernes Kraft; de
optog lidt efter lidt kin. Kultur og smeltede til
Dels, ligesom i sin Tid Tatarerne, sammen med
det overvundne Folk.

Derimod vaagnede dettes
Selvstændighedsfølelse, og 1342 begyndte Oprør mod de
fremmede Herrer. I Spidsen herfor stillede sig snart
Tsju-juan-tsjang; han indtog 1355 Nanking, som
han gjorde til Rigets Hovedstad (50 Aar senere
flyttedes dog Herskersædet igen til Peking),
omstyrtede efterhaanden Mongolernes
Herredømme og forjog deres sidste Kejser til hans
opr. Hjemstavn, samt grundlagde under
Kejsernavnet Hungwu (1368—98) det ny nationale
Dynasti Ming (1368—1644). Han genindførte
den gammeldags Tarvelighed og
Sparsommelighed, genoprettede det gl. kungfutsianske
Skolevæsen, samt lod udarbejde en omfattende
Lovbog. Ogsaa udstrakte han igen Riget til dets gl.
Grænser og staar i det hele som en af K.’s
ypperste Herskere. Ogsaa Sønnen Jung-lo
(1403—24) var en kraftig Hersker, der
opretholdt Rigets Magt udadtil, men ingen af de
øvrige Ming-kejsere var særlig fremragende,
hvorfor ogsaa Herredømmet i Bagindien snart
gik tabt, og Riget hjemsøgtes af indre
Uroligheder. Alligevel trivedes dog Folkets alm.
Udvikling, og det Tidsrum, hvori Ming-Dynastiet
herskede, staar derfor i Kinesernes Tanker som
en lykkelig Tid. Under dets Styre begyndte
Europæerne til Søs at besøge K. 1517 kom et
portugisisk Skib dertil, men det fik ikke Adgang,
og 1523 blev en Skibsfører tagen til Fange af
Kineserne og henrettet p. Gr. a. hans
hensynsløse Optræden. Dog satte Portugiserne sig 30
Aar senere (c. 1555) fast paa Macao og fik 1560
Lov at grundlægge en Koloni her; en anden,
som 1523 grundlagdes i Ningpo, ødelagdes helt
1545. Te og Porcelæn førtes 1590 første Gang
fra K. til Europa; Tilvirkning af Porcelæn skal
skrive sig fra 7. Aarh. 1624 søgte ogsaa
Hollænderne at faa Adgang til Macao, men
fortrængtes af Portugiserne; derimod slog de sig
ned paa Pescadores-Øerne og senere paa
Formosa. 1634 viste Engelskmænd sig først ved K.’s
Kyster uden dog at opnaa Handelsforbindelse
før 80 Aar senere. 1581 kom Jesuitermissionærer
til K., bl. a. Ricci, og de prædikede med ikke
ringe Held. Desuden hjalp Missionærerne med
at forbedre den kin. Tidsregning og med at
sætte Observatoriet i god Stand.

V. Mantshudømmets Storhedstid
1644—1820
.

Imidlertid var en ny Fjende vokset op, ell.
rettere en gl var igen kommen til Kræfter, men
under det ny Navn Mantshuerne, og de skulde
snart blive af indgribende Bet. for K.’s Fremtid.
De trængte i Beg. af 17. Aarh. over K.’s
Nordgrænse og fik Tilladelse til at bosætte sig paa
Halvøen Liaotung, men gjorde sig snart
uafhængige, hvorefter deres Høvding 1635 tog
Kejsertitel som Tai-tsung. Da der desuden
udbrød et alvorligt Oprør, og en tidligere
Røverhøvding Li Tsheking 1644 indtog Peking,
medens Kejseren i Fortvivlelse hængte sig,
indkaldte en af de kin. Feltherrer, Wu-san-kwei,
Mantshuerne som Hjælpere imod Oprørerne,
ligesom i sin Tid Mongolerne indkaldtes imod
Mantshuernes Forgængere. Og nu gik det ligesom
400 Aar tidligere. I Løbet af faa Aar gjorde
Mantshuerne sig til Herrer over hele K. og
grundlagde det 21. Dynasti Tsing ell. rettere
Ta-Tsing (stor og ren) 1644—1912. Den første
Kejser Shuntshi (1644—61) paabød 1651 som
Tegn paa sit Herredømme Kineserne Brugen af
Haarpisk og mantshuisk Dragt, men lod
Mandarinerne beholde deres Embeder og fortsætte den
gl. Forvaltning. 1655 indrømmedes der Russerne
Ret til aarlig at sende en Handelskaravane til
Peking, og omtr. samtidig tilstodes der
Engelskmænd og Hollændere Lov til at handle paa
Kanton. 1661 blev Kanghsi (f. 1653, d. 20.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free