Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinematograf - Kinematografi, levende Billeder, se Kinematograf - Kinematokolormetoden - Kinematoskop, d. s. s. Kinematograf - Kineschma - Kinesere, se Kina - Kinesergult, en Slags gul Okker - Kinesias - kinesiske Hav - kinesiske Kartofler, se Dioscoreaceæ - kinesiske Mur - kinesiske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammenhørende Billeder samtidigt gennem
passende Farvefiltre hen paa Lærredet, saaledes at
de 3 Billeder falder sammen til eet, hvorved
man fik et Billede i naturlige Farver. Ved
Kinematokolormetoden (s. d.) anvendes kun to
farvede Billeder.
C. E. A.
Kinematografi, levende Billeder, se
Kinematograf.
Kinematokolormetoden er en af G. A.
Smith og Chr. Urban opfundet Metode, hvor
man ved Hjælp af to Farver fremstiller et
tilnærmelsesvis farverigtigt levende Billede. Der
anvendes to Farvefiltre, et orangerødt og et
grønblaat, der roterer mellem Objektivet og den
Film, der fotograferes paa, saaledes at det røde
Filter f. Eks. befinder sig foran alle Optagelser
med lige Numre, det blaa foran de ulige.
Dersom man ved Fremvisning af de positive
Billeder indskyder to tilsvarende Farvefiltre, der
roterer saaledes, at Farven kommer til at
passe med det Billede,, der samtidig er fremme,
vil man paa det hvide Lærred faa Indtryk af et
naturligt farvet Billede, idet Øjet fastholder
Indtrykket af det foregaaende Billede samtidig
med, at det ser det næste. Der fordres et
dobbelt saa stort Antal Billeder som ellers ved
levende Billeder, saaledes at der, naar det
normale Antal er 16 Optagelser i Sekundet, ved
denne Metode maa optages 32 i Sekundet.
C. E. A.
Kinematoskop, d. s. s. Kinematograf.
Kineschma [’kinæ∫ma], By i det mellemste
Rusland Guv. Kostroma, ligger ved højre Bred af
Volga og har c. 5000 Indb., der forfærdiger
Lærred, Papir og Helgenbilleder. I Omegnen drives
betydelig Bomuldsindustri. Handelen er livlig. K.
led meget ved en Ildebrand 1890.
G. Ht.
Kinesere, se Kina.
Kinesergult, en Slags gul Okker.
Kinesias, attisk Dithyrambedigter c. 420 f.
Kr., som Aristofanes i »Fuglene« spotter p. Gr.
a. den ny Manér, han anvendte i sine
Kompositioner.
K. H.
kinesiske Hav, sammenfattende Betegnelse
for det sydkinesiske, det østkinesiske og det
gule Hav.
kinesiske Kartofler, se Dioscoreaceæ.
kinesiske Mur, Fæstningsmur, der forsvarer
Kinas Nordgrænse mod Mongoliet, kaldes af
Kineserne Wanlitshangtsheng (Muren paa 1000
Li) og skal være bygget af Kejser Shiwangti
(3. Aarh. f. Kr.) mod Tatarerne; dog er der
næppe noget tilbage af den oprindelige Mur.
Den nuværende Mur, der rimeligvis stammer
fra 14. Aarh., danner Nordgrænsen for
Provinserne Kansu og Shensi og strækker sig
derfra videre ind gennem Provinserne
Shansi og Petshili. Muren gaar over Bjerg og
Dal; mod Ø. er den to- ell. tredobbelt, prydet
med Taarne. Ø. f. Peking fortsættes den af en
Palisadevold op gennem Mantshuriet. Da den
k. M. i Nutiden er uden Bet. for Forsvaret,
vedligeholdes den ikke og forfalder mere og
mere. (Litt.: Möllendorf, »Die grosse
chinesische Mauer« [»Zeitschr. der Deutschen
Morgenländischen Gesellschaft«, XXXI]).
M. V.
kinesiske Oldsager. Omend Vidnesbyrd
om Stenalderen i Kina hidtil er meget spredte
og ligeledes den kin.
Bronzealders hele Stilling endnu er
omtvistet, synes der i alt Fald Ikke
at være Tvivl om, at Kina har
haft en Stenalder, en Bronzealder,
der sluttede i de sidste Aarh. f.
Kr. F. (i Kiusu-Egnen dog
allerede i 7. Aarh.), og endelig en
Jernalder, saaledes samme
Udviklings-Trinfølge som Europa.
Længere tilbage end til
Chang-Dynastiet (1766—1122 f. Kr. F.)
synes det ikke muligt at følge den
kin. Bronzealder. Ogsaa de
ældste Genstande, som henføres til
Bronzealderen, har kin. Karakter,
og de kin. Forf. hævder, at
ligeledes det foregaaende Dynasti var
kin. Kun faa Oldsager er endnu
naaede til Europa, og brugbare
forhistoriske Undersøgelser fra
europ. Side er endnu et
Fremtidsønske.
Til Kinas Bronzealder
henføres adskillige Vaaben og
Dekoratiorsformer. Dolke (Fig. 1), Økser,
en Art simple Hellebarder,
Spejle og Offerkedler, sidstnævnte i
Hovedsagen af samme Form, som
endnu bruges. Ikke sjælden bærer
de gl. Skrifttegn. En saadan
Offerkedel, rigt dekoreret, henføres til
812 f. Kr. (Fig. 2). Allerede i
denne fjerne Tid havde de kin.
Frembringelser et eget Særpræg.
Gennem Handel naaede de frem
til Sibirien og Vestasien, hvor
Fremskridtet var langsommere.
Derimod er der ikke paavist
nogen Art af Forbindelse med
den forasiatisk-europæiske
Kulturkreds. En saadan
Forbindelse spores først i det ældre
 |
| Fig. 1. Gammel kinesisk Bronzedolk. L. 0,36 m. |
 |
| Fig. 2. Gammel Offerkedel (812 f. Kr. F.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
