Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 897 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinesisk Porcelæn - Kinesiskrødt, d. s. s. Cinnober (Svovlkvægsølv) - kinesisk Skrift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rosa Familien. Blegrød Bund med hvide Udsparinger, i hvilke der er broget malede Blomster. (Højde 30 cm).

væsentligt med en grønlig Glasur, men der nævnes
dog baade en hvid, blaa og gul. Den første
egl. Fabrik anlagdes i denne Periode efter.
Kejser Ching Té’s (1004—1007) Ordre og
kaldtes Ching-tê-chên. Porcelænet herfra udførtes
udelukkende for det kejserlige Palads og
forsynedes med Tidsmærker.

Anden Periode regnes fra Sung- til
Ming-Dynastiets (960—1367) Begyndelse. Dekorationer
kendtes endnu ikke, kun farvede Glasurer,
særlig Celadon, en jernholdig Glasur af en
graalig, grøn Farve, der for øvrigt varierer i
alle Nuancer heraf. Af andre Glasurer fra
denne Periode findes hvid, violet, rød,
mørkeblaa og senest sort.
ligeledes enkelte Vaser med
flammede Glasurer
(Yaopien ell.
»Forvandlings«-Vaser).

Tredie Periode falder
sammen med
Ming-Dynastiet (1368—1683).
Herunder fremkommer det
fortrinlige første
»blaamalede« Porcelæn (1420—1480),
malet under Glasuren, det
kaldes muhammedansk ell.
Muselmændenes Blaat,
fordi den blaa Farve
(Kobolt) skal være hentet fra
Persien, Fra Slutn. af
Ming-Dynastiets
Regeringstid begynder man den
egl. Dekoration med
Farver — Figurer, Blomster
etc. —, hvortil Motiverne
væsentlig tages fra
Broderier og Silketøjer.
Under Wan’-Li (1595—1619)
tager Overglasurfarverne
rigtig Fart, og der
opstaar den Klasse af k. P.,
der kaldes »den grønne Familie« paa Grund
af den grønne (Kobber) Farves dominerende
Anvendelse, sammen med Jernrødt, blaat,
gult og brunt.

Fjerde Periode under Ch’ing-Dynastiet
omfatter Tiden fra Midten af 17. Aarh. til Beg. af
det nuv. K. P. naar heri sin højeste Udvikling
og — sit Forfald. Under K’ang-Hsi’s Regering
(1662—1722) er den kunstneriske Aand vel naaet
Kulminationen, skønt den tekniske Udvikling
fortsattes til Slutn. af 18. Aarh.
Ching-Tê-Chên-Fabrikken skal paa den Tid have beskæftiget
over 1 Mill. Mennesker ved mere end 300 Ovne.
Fra samme Tid stammer »Okseblodsvaserne«,
der den Dag i Dag regnes for et af
Keramikkens Vidundere og trods talløse Forsøg fra
Alverdens Fabrikker endnu er uopnaaet i Glans,
Dybde og Livfuldhed. Ogsaa den blaa, pudrede
(bleu paudré ell. soufflé) stammer fra samme
Tid. Dog, det, der mest karakteriserer denne
Periode, er Opfindelsen af den blege, røde
Guldfarve (Cassius Purpur), som gav
Anledningen til Fremkomsten af »Rosa Familien«, med
en helt ny Farveskala af afblegede, rigt
nuancerede Farver, der beherskes af den ovf. nævnte
røde. Porcelænet, der anvendtes hertil, var af
en lidt afdæmpet, hvid Farve med den saakaldte
»æggeskallede« Glasur. Omtr. samtidig
begynder den europ. Paavirkning at gøre sig
gældende i det saakaldte »Ostindiske Porcelæn«,
der fik sit Navn, fordi det blev fragtet til
Europa af de ostindiske Handelskompagnier, men
i øvrigt ikke havde det ringeste med Ostindien
at gøre. Dekorationerne var oftest udført efter
europ. Tegninger, Kobberstik o. l.: Landskaber,
Vaaben, Navnetræk etc. Farverne var ligeledes
dannet efter europ. Behov. Ogsaa for Siam,
Tyrkiet og Persien forarbejdede Kineserne
Porcelæn efter de forsk. Landes Smag. 1861, under
Taiping-Oprøret, ødelagdes
Ching-Tê-Chên-Fabrikken, og fra den Tid af produceres væsentlig
billige Handelsvarer uden kunstnerisk Værdi.

De vigtigste Mærker paa k. P. er
Tidsmærkerne, men desuden findes ogsaa Stedsmærker,
samt symbolske Mærker, der betyder Tilegnelse
og gode Ønsker, ell. en Lovprisning af selve
Genstanden, hvorimod Fabrikkens ell.
Fabrikantens Navn sjældent findes. Mærkerne er
oftest i Blaat under Glasuren, undertiden
graveret, ell. i Relief. Tidsmærkerne bestaar i
Reglen af 2 Rækker lodrette Skrifttegn: 3
i hver. Det nederste tilhøjre og det øverste
tilvenstre angiver den regerende Kejsers Navn.
Nr 2 i anden Række Dynastiets. De 3 øvrige
er uden Bet. for Tidsbestemmelsen. De 3
hyppigst brugte Ønskemærker er: fuh (Lykke),
shou (langt Liv) og luh (Rigdom); de findes baade
som Skrifttegn og som symbolske
Fremstillinger af Dyr, Planter og Genstande, f. Eks. Hejre,
Blad, Flagermus, Lotusblomst, Mønt etc. (Litt.:
Du Sartel, La Porcelaine de Chine [Paris
1881]; Gulland, Chinese Porcelain [London
1898]; Grandidier, La céramique chinoise
[Paris 1894]; Hopson, Chinese Porcelain
[London 1915]).
Arn. K.

Kinesiskrødt, d. s. s. Cinnober
(Svovlkvægsølv).

kinesisk Skrift, det for Kineserne
ejendommelige Skriftsystem, naar sikkert meget
langt tilbage i Tiden; i ethvert Tilfælde maa det
have været kendt og i Brug længe før Aar 2000
f. Kr. Da k. S. har været anvendt i fl.
Aartusinder og paa et vidtstrakt Landomraade, i
hvilket Forbindelsen mellem Landsdelene ikke
sjælden var vanskelig og sparsom, er det let
at fatte, at Tegnene til de forsk. Tider har
kunnet se meget forsk. ud, og at de til samme Tid
ofte ikke ser ens ud i Rigets forsk. Dele.
Materialets Beskaffenhed spiller ogsaa en stor
Rolle. I de ældste Tider ridsede man Skriften
ind paa Tavler af Bambus med et spidst
Redskab. Siden opfandtes Penselen, hvormed man
malede Tegnene, først paa Bambus, siden paa
Papir, da man havde opfundet dette Materiale.

Den k. S. er ikke blot i Henseende til
Tegnenes ydre Form meget forsk. fra vor Skrift;
den er ogsaa bygget efter et helt andet
Princip. Medens vi opløser Ordene i deres
Bestanddele, og betegner Lydene ved Bogstaver, har
den k. S. et Tegn for hvert Ord, er
en Ordskrift. Da Ordene kun bestaar af
een Stavelse, kan den k. S. paa en Maade ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>