Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kinetisk Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Molekyler imellem Pladerne, at et Molekyle kan
naa over fra B til A uden at træffe andre
Molekyler ell. i hvert Fald kun efter meget faa
Sammenstød, vil den overførte
Bevægelsesmængde og altsaa ogsaa den indre Gnidning
aabenbart være proportional med Antallet af
Molekyler; thi hvert enkelt
Molekyle naar A med praktisk talt
selve B’s tangentielle Hastighed, og
Virkningen maa da vokse med
Antallet af Stød mod A. Saaledes er
Forholdet, naar Luften er saa
fortyndet, at Middelvejlængden for
Molekylerne er stor i Forhold til
Afstanden mellem Pladerne, og den indre
Gnidning er da proportional med Antallet af
Molekyler og altsaa med Trykket. Naar imidlertid
Trykket bliver stort, vil et Molekyle, som rammer
B, praktisk talt aldrig naa over til A; det vil
støde sammen med de nærmest liggende
Molekyler, disse igen med de næste o. s. fr. Den
tangentielle Hastighed vil derved efterhaanden
aftage, og de Molekyler, der rammer A, vil kun
have en Brøkdel af B’s Hastighed, og
Virkningen af hvert enkelt Stød mod A vil altsaa blive
formindsket. Men paa den anden Side vil A
modtage desto fl. Stød, jo fl. Molekyler der
findes i Mellemrummet, og Beregningen viser, at
den indre Gnidning ved højere Tryk, d. v. s.
naar Middelvejlængden er lille i Sammenligning
med Pladeafstanden, er uafhængig af Trykket.
Dette overraskende Resultat blev fundet ad
teoretisk Vej af Maxwell og er senere godtgjort
ved Forsøg.
8) Varmeledning. Naar Varme ledes
fra et varmere til et koldere Sted, sker det
efter den k. T. ved, at de varme Molekyler med
den til deres højere Temp. svarende Energi
støder sammen med Molekyler med lavere
Temp. og altsaa med mindre Energi. Derved
udlignes Energien efterhaanden, idet de varme
Molekyler afleverer Energi til de kolde. M. H.
t. Varmeledningen kan ganske de samme
Betragtninger gøres gældende som ovf. ved den
indre Gnidning; det drejer sig her om
Transport af Energi, og der om Transport af
Bevægelsesmængde. En Luftmasse tænkes at befinde
sig mellem to plane parallelle Vægge, af hvilke
den ene holden paa en højere Temp. end den
anden. Saa længe der i Mellemrummet mellem
Væggene kun er faa Molekyler, kan et
Molekyle naa fra den varme til den kolde Væg efter
faa ell. ingen Sammenstød, altsaa med hele den
til den højere Temp. svarende Energi i
Behold. Naar derimod Antallet af Molekyler er
stort, vil Molekylerne genere hverandre: de
vil kun ramme den kolde Væg med en Brøkdel
af den Energi, de havde, da de forlod den
varme Væg, idet Resten efterhaanden er
fordelt til de mellemliggende Molekyler;
Virkningen af et enkelt Stød mod den kolde Væg er
saaledes formindsket, men samtidig er Antallet
af Stød forøget. Den nærmere Beregning
giver, at Varmeledningsevnen ligesom den indre
Gnidning ved lave Tryk er proportional med
Trykket, men ved højere Tryk er uafhængig
af dette, og dette er fuldkommen bekræftet ved
Forsøg. Teorien viser imidlertid ogsaa, at
Forholdet mellem Varmeledningsevnen og den
indre Gnidning netop skal være lig vedk. Luftarts
Varmefylde ved konstant Rumfang. Dette har
Forsøgene imidlertid ikke bekræftet, men
Afvigelsen kan i det mindste delvis skyldes flg.
af Martin Knudsen opdagede Forhold: et
Molekyle vil ved et enkelt Stød mod en varm Væg
ikke antage hele den til Væggens Temp.
svarende Energi, og heller ikke ved Stød mod en
bevæget Plade opnaa hele dennes
Bevægelseshastighed; der maa indføres en
»Akkomodationskoefficient«, karakteristisk for de forsk.
Luftarter. Der skal imidlertid ikke gaas nærmere
ind herpaa.
9) Varmefylde. Tilføres der en
Luftmasse en vis Varmemængde, idet Luftens
Rumfang holdes konstant, vil Varmen bruges dels
til at forøge den translatoriske Energi og dels
til at forøge den indre Energi af
Luftmolekylerne. Holdes ikke Rumfanget, men Trykket,
konstant, vil en Del af den tilførte Varme
bruges til at forøge Luftens Rumfang: er den
indesluttet i en Cylinder under et Stempel, vil
dette løftes, hvortil kræves Energi. Til 1 Grads
Opvarmning kræves altsaa i sidste Tilfælde mere
Varmetilførsel end i første. Betegnes Luftens
Varmefylde pr Grammolekyle ved konstant
Tryk ved cp og Varmefylden ved konstant
Rumfang ved cv, giver Termodynamikken, at cp —
cv bliver lig Gaskonstanten R = 1,986
Gramkalorier ell. rundt regnet 2 Gramkalorier.
Opfattes nu som ovf. omtalt eenatomige
Luftarter som fuldkommen faste Kugler uden indre
Energi, giver den k. T. cv = 3 Gramkalorier;
cp bliver altsaa lig 5 Gramkalorier og
Forholdet mellem dem k = cp/cv = 5/3
= 1,666. Disse
af Teorien beregnede Værdier passer ganske
med Forsøgsresultaterne.
For at kunne beregne Varmefylden for to-
og fleratomige Molekyler indfører den k. T.
Begrebet »Frihedsgrader«; henføres alle
Molekylerne til et retvinklet Koordinatsystem, er et
eenatomigt Molekyles Plads fuldkommen
bestemt, naar man kender dets 8 Koordinater. Et
eenatomigt Molekyle siges derfor at have 3
»Frihedsgrader«, og da cv fandtes lig 3, kan
man sige, at der tilkommer hver Frihedsgrad
en Varmefylde paa 1 Gramkalorie, idet der
ingen Grund er til, at den ene Frihedsgrad
skulde have mere end de andre. Et toatomigt
Molekyle sammenlignes med en »Haandvægt«:
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
