Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinin - Kinipitu - Kinizarin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter Vinaandens Afdestillation. Den varme,
svovlsure Alkaloidopløsning neutraliseres med
Soda, hvorefter største Delen af K.
udkrystalliserer ved Afkøling som Sulfat i uren Tilstand;
ved Omdannelse til det sure Salt, som let kan
faas rent ved Omkrystallisation, vindes dernæst
det rene Sulfat ved at neutralisere en Opløsning
af Bisulfatet med Soda. I øvrigt er
Enkelthederne ved Fremstillingen af svovlsur K.
Fabrikshemmeligheder. Af Opløsningen af det
svovlsure K. fældes rent K. ved Alkalier ell.
kulsure Alkalier som et hvidt amorft ell. fint
krystallinsk Pulver, henh. vandfrit ell. med 3
Moleculer Vand alt efter Opløsningens
Temperatur og den Tid, Bundfaldet er i Berøring
med Vædsken. Det vandholdige K. smelter ved
57°, det vandfri ved 173°. K. er opløseligt i c.
2000 Dele Vand, letopløseligt i syreholdigt Vand,
i Alkohol, Æter, Kloroform, Svovlkulstof. En
Kininopløsning drejer Polarisationsplanet til
venstre og giver med Klorvand og Ammoniak
en smuk græsgrøn Farve, Thalleiochin
(Kiningrønt). Ved Destillation af K. med
Kalihydrat opstaar Kinolin. K. reagerer alkalisk og
danner med Syrer to Rækker Salte, hvilke i
Reglen er hvide, krystallinske, af neutral
Reaktion, af intensiv bitter Smag. Kininsalte af
iltholdige Syrer viser i sure Opløsninger blaa
Fluorescens, f. Eks. de svovlsure, vinsure,
fosforsure o. fl. a., medens Haloidsaltene ikke
fluorescerer. Det mest benyttede Kininsalt er
det neutrale, svovlsure K. (C20H24N2O2)2 .
(H2SO4+8H2O), Sulfas chinicus, der
forekommer som fine, hvide, silkeglinsende Naale, uden
Lugt, af en meget bitter Smag, opløseligt i c.
800 Dele koldt Vand, i 25 Dele kogende Vand,
i 90 Dele kold og i 6 Dele kogende Vinaand,
næsten uopløseligt i Æter og Kloroform; ved
Henliggen i Luften i længere Tid taber det 6
Molekuler Krystalvand, medens de to resterende
Molekuler først gaar bort ved 100°; det
fuldstændig tørre Salt tiltrækker atter hurtig de to
Molekuler Vand. En Opløsning af svovlsurt K.
i Eddikesyre giver med Jod og Jodbrinte
smukke grønne Krystaller af Herapathit.
Saltsurt K., C20H24N2O2 . HCl+2H2O,
Chloretum chinicum, faas ved Vekselvirkning
mellem Klorbarium og svovlsurt K.; det danner
hvide, naaleformede Krystaller af meget bitter
Smag, opløseligt i 35 Dele koldt, i 3 Dele
kogende Vand og i 3 Dele Vinaand. Garvesurt
K., C20H24N2O2 . 2C14H10O9, Kinintannat,
Gallotannas chinicus, faas ved Fældning af en
Opløsning af svovlsurt K., syret med Eddikesyre
med en Opløsning af Garvesyre som et gulhvidt
amorft Pulver af meget svag bitter Smag, kun
lidt opløselig i Vand, noget lettere opløselig i
Vinaand. Foruden disse Kininsalte anvendes i
Medicinen baldriansurt K., arsensurt K.,
citronsurt Jernkinin, salicylsurt K., fosforsurt K. o. fl.
a. K. blev opdaget 1820 af Pelletier og
Caventou.
(A. B.). E. K.
K.’s Virkning paa den menneskelige
Organisme retter sig efter den Mængde, i hvilken det
benyttes. Ved ganske smaa Doser mærkes kun
den bitre Smag og noget forøget Afsondring af
Mavesaft. Ved lidt større Doser faas en
stimulerende Virkning paa Hjertet (hurtigere
Puls; forøget arterielt Tryk). Forøges Dosis
yderligere (c. 1/2—1 1/2 g), kommer der ved
Siden af de nævnte Virkninger tillige Nedsættelse
af Legemsvarmen, hvis denne er sygelig
forhøjet; men desuden ses ved disse Doser næsten
altid Bivirkninger, lettere ell. sværere
Forgiftningstilfælde, den saakaldte Kininrus, hvis
Symptomer yderligere forøges, naar Dosis
stiger. I sin letteste Form optræder Kininrusen
med Ringen for Ørene, Øresusen og let
Tunghørighed. Der kan komme Kvalme,
Opkastning, Forstemthed, Døsighed. Tilfældene kan
stige til intens Hovedpine, Døvhed, Lamhed,
langsom, lille Puls, og Døden kan indtræde ved
Lammelse af Aandedrætsorganerne. Som
Bivirkning ved Kininforgiftning er set Blindhed og
forskelligartet Hududslet, som kan ligne
Udslettet ved Skarlagensfeber. Som vigtige, men
mindre let iagttagelige Virkninger af K. kan
nævnes, at Milten formindskes, og at den
Betændelsen ledsagende Udvandring af hvide
Blodlegemer gennem Karvæggene formindskes ell.
standses. Endelig kan nævnes, at K. har en
dræbende Virkning paa fl. af de laveste
Organismer, særlig de saakaldte Amøber, og at
det har en om end ringe antiseptisk Virkning.
Næsten alt det optagne K. udskilles igen med
Urinen, men i en noget omdannet Tilstand.
Paa de beskrevne Virkninger baseres
hovedsagelig K.’s Anvendelse som Lægemiddel.
I første Række staar her K.’s specifike
Virkning mod Koldfeber (Malaria) og hermed i
Forbindelse staaende Lidelser; den beror paa, at
K. dræber de i Blodet værende Plasmodier, der
er denne Sygdoms Aarsag. Det gives herimod i
stor Dosis, 0,5—2 g, som oftest delt. Paa lgn.
Maade gives det som temperaturnedsættende i
Sygdomme, der ledsages af Feber. Mod
Hovedpine og Nervesmerter hjælper K. undertiden,
selv om de ikke er afhængige af Malaria; det
gives her som mod Feber ell. i noget mindre
Dosis. Som styrkende Middel bruges smaa
Doser (10—20 Cgr. fl. Gange daglig), ofte i
Forbandelse med Jern. Som stimulerende
Appetit og Fordøjelse bruges ogsaa smaa Doser; da
her den bitre Smag er af Bet., kan ikke bruges
Piller (ellers det mest anvendte), men Pulver
ell. Opløsning — ogsaa Udtræk af Kina-Barken,
ofte med andre Sammensætninger, som i de
meget benyttede »sammensatte Kina-Draaber«
(Roboransdraaber).
(Lp. M.). L. F.
Kinipitu, en næsten ukendt, eskimoisk
Stamme, som lever paa de saakaldte Barren Grounds
V. f. Hudson-Bugten. Det, der giver K. en
Særstilling bl. Eskimoerne, er, at de som
Indlandsstamme kun undtagelsesvis kommer ud til
Havet og i St f. af Sælfangst hovedsagelig lever
af Renjagt, hvorfor deres Forhold til den
typiske Eskimo-Kultur endnu er uopklaret. K. vil
første Gang blive nærmere undersøgt paa den
af Knud Rasmussen ledede 5. Thule-Ekspedition
1921 ff.
K. B.-S.
Kinizarin (Chinizarin) er en
Oxyantrakinon C6H4(CO)2 . C6H2(OH)2, isomer med
Alizarin o. fl.; det dannes ved Behandling
af Hydrokinon med Ftalsyreanhydrid og
Svovlsyre ved c. 170°, medens Pyrokatekin under
samme Vilkaar giver Alizarin og Hystazarin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
