Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kinizarin - Kinkaju - Kinkel, Johann Gottfried og Johanna - Kinker - Kinmansson, Helfrid - Kinn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resorcin giver Xanthopurpurin. K. danner
gulrøde Blade ell. mørkerøde Naale,
tungtopløselige i Vand, letopløselige i organiske
Opløsningsmidler; Opløsningen i
Kaliumhydroxydopløsning er intensiv blaa.
R. K.
Kinkaju (Viklebjørn), se Halvbjørne.
Kinkel [’keŋkəl], 1) Johann Gottfried,
tysk Digter og Kunsthistoriker, f. i Nærheden af
Bonn 11. Aug. 1815, d. i Zürich 13. Novbr 1882,
blev 1836 Docent i Kirkehistorie i Bonn, hvor
han sluttede Venskab med Geibel, af hvem han
modtog stærke Impulser i poetisk Retning.
1837—38 foretog han en Rejse gennem Frankrig og
Italien til Rom, og efter sin Hjemkomst gjorde
han Bekendtskab med Simrock, Freiligrath og
Wolfg. Müller, samt med sin senere Hustru (se
ndf.). Imidlertid var han 1840 bleven
Religionslærer ved Gymnasiet og Hjælpepræst ved den
lutherske Menighed i Köln, hvor hans
Prædikener vandt overordentligt Bifald. Men han kom
efterhaanden paa Kant med Ortodoksien og
den herskende Gejstlighed, og navnlig hans
Forhold til Johanna, som var Katolik, og som
maatte gaa over til Protestantismen for at
kunne ægte ham (1843), vakte alm. Anstød, saa
at Præsteembedet blev ham berøvet. 1843 havde
K. samlet og udgivet sine »Gedichte«, som
modtoges med udelt Bifald, og efter et aabent Brud
med Teologien gik han over til det filosofiske
Fakultet. 1845 udgav han »Die Ahr, Landschaft,
Geschichte und Volksleben« og »Geschichte der
bildenden Künste bei den christlichen Völkern«
(1. Bd). 1846 blev han ansat som ekstraordinær
Prof. i Kunst og Kulturhistorie og udgav s. A.
sin friske og yndige romantiske Digtning »Otto
der Schütz«, men p. Gr. a. et politisk Digt,
»Männerlied«, blev den ny Stilling ham
fratagen, og hans Deltagelse i de republikanske
Uroligheder 1848 og 49 tvang ham til at flygte
til Pfalz, hvor han deltog i den
pfalzisk-badensiske Opstand, blev saaret og fangen og dømt
til livsvarig Tugthusstraf i Naugard i Pommern.
Men da han under en Transport fra Köln,
hvorhen han var bleven bragt til Forhør,
havde gjort Forsøg paa at flygte, blev han 1850
sat paa Fæstningen i Spandau, hvor han blev
behandlet som de andre Fæstningsslaver, indtil
det i Novbr s. A. ved et Vidunder lykkedes en
af hans Beundrere, Karl Schurz, at befri ham.
K. flygtede til London, hvorhen hans Familie
fulgte ham, og efter en politisk Rejse i
Nordamerika (1851) trak han sig efterhaanden ud
af al politisk Virksomhed og modtog 1853 en
Ansættelse som Prof. i tysk Sprog og Litteratur
ved Westbourne College, samt Docent i tysk
Litteratur ved London University College. I
London skrev han Dramaet »Nimrod« (1857)
og grundlagde det tyske Ugeskrift »Hermann«
(1859). Efter sin Hustrus Død giftede han sig
med en eng. Dame og syntes at have indlevet
sig fuldstændig i eng. Forhold. Men 1866
modtog han en Kaldelse som Prof. i Arkæologi og
Kunsthistorie ved »Polytechnicum« i Zürich.
Her skrev han »Die Brüsseler Rathausbilder
des Rogier van der Weyden« (1867) og en Rk.
Afhandlinger, som til Dels udkom samlede
under Titel »Mosaik zur Kunstgeschichte« (1876)
og »Peter Paul Rubens« (1874). I den 2. Saml.
af hans »Gedichte« (1868) findes den alt 1845
paabegyndte Digtning »Der Grobschmied von
Antwerpen«, der udkom i Særtryk 1872. S. A.
udkom ogsaa den 25 Aar tidligere paabegyndte
fortrinlige Landsbyhistorie »Margret«. 1883
udkom hans sidste (episke) Digtning »Tanagra,
Idyll aus Griechenland«. (Litt.:
Strodtmann, »G. K.« [2 Bd 1850]; Henne am
Rhyn, »G. K., ein Lebensbild« [1883];
Lübke, »Lebenserinnerungen« [1893]; J. Joesten,
»Literarisches Leben am Rhein« [Leipzig 1899];
Samme, »G. K.« [Köln 1904]; Schurz, »K.’s
Befremng«, udg. af Houben [1920]).
2) Johanna, tysk Forfatterinde, ovenn.’s
Hustru, f. i Bonn 8. Juli 1810, d. i London 15.
Novbr 1858. Hun var først gift med en
Musikhandler Mathieux i Köln, men forlod ham efter
et halvt Aars Ægteskab og rejste til Berlin,
hvor hun uddannede sit store musikalske
Talent. Efter en halv Snes Aars Ophold her og
efter at være bleven lovformelig skilt fra sin
Mand vendte hun tilbage til sin Fødeby (1840),
hvor hun lærte K. at kende og sluttede sig nær
til ham. Under Landflygtigheden i London
bidrog hun ved Musik- og Sangundervisning
væsentlig til Husets Underhold. Men hun kunde
ikke taale Klimaet, og i et Anfald af Aandenød
styrtede hun ud af Vinduet og slog sig ihjel.
Hun deltog i sin Mands litterære Arbejder og
udgav sammen med ham »Erzählungen von G.
und J. K.« (1849). Om Livet i London minder
hendes efterladte Roman »Hans Ibeles in
London« (2 Bd 1860). (Litt.: M. v.
Meysenbug, »Memoiren einer Idealistin« [1876];
Fanny Lewald, »Zwölf Bilder aus dem Leben«
[1888]; Joesten, »Kulturbilder aus dem
Rheinlande« [Bonn 1902]).
(C. A. N.). C. B-s.
Kinker, smaa Øjer ell. Bugter, som kan
danne sig paa et Tov ell. en Kæde, naar der
arbejdes. Naar Tovet ell. Kæden er frit for K.,
ikke bekniber sig og er ordentlig opskudt,
kaldes det klart.
F. W.
Kinmansson [’t∫inmansån], Helfrid, født
Torsslow, sv. Skuespillerinde, f. 1831 i
Sthlm, d. smst. 1906, var Datter af det ansete
Skuespillerpar T. og tilhørte Scenen fra Barn.
Sin egl. Debut fik K. 1847 paa Mindre Teatern,
der 1863 blev en kgl. Institution, og ved denne
Scene virkede hun indtil sin Afsked 1895. K.
var i Ungdomstiden en overbevisende
Fremstillerinde af de elskende unge Kvinder
(Shakespeare’s Julie, Oehlenschläger’ Valborg, Hertz’
Jolanthe), og udviklede sig paa ikke alm. Vis
i sine senere Aar til at blive en ypperlig
Karakterskuespillerinde, hvis Skikkelser baade var
hjertevindende og komiske (Madam
Rundholmen i »De Unges Forbund«, »Madam Røntved
i »Strandby Folk«). Selv hvor det givne Stof
var ringe, ejede hun Evne til at skabe en
træfsikker Type (Kokotten Sarah i »Odette«). 1853
blev hun gift med Skuespilleren Gustaf K., der
tilhørte en kendt Skuespillerslægt. (Litt.:
Johs. Svanberg, »Kungl. Teatrarne« I
[Sthlm 1917]).
R. N.
Kinn, Herred, Sønd- og Nordfjord
Sorenskriveri, Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 4900
Indb., er et Kystlandskab liggende i Fylkets
vestlige Del. Det omfatter Svanø, Eikefjord og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
