- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
940

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkeligt Udvalg - Kirkelov - Kirkelovgivning - Kirkelysepenge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vedtoges ligeledes endelige Udkast til Love om
folkekirkelige Retssager og om Besættelse af
Præste-, Provste- og Bispeembeder i
Folkekirken (Præstevalg), og Betænkning over disse
Sager afgaves af Formanden til Ministeriet 18.
Febr. 1907. Intet af disse Forslag naaede dog
senere at blive vedtaget af Lovgivningsmagten.
Ved Siden heraf havde Udvalget behandlet og
behandlede endnu i to efterfølgende Samlinger
— Udvalgets sidste Mødfe afholdtes 12. Oktbr.
1907 — en Mængde Sager, der dels var
forelagte det af Ministeriet, dels indbragte af
Medlemmerne selv ell. i Form af Andragender til
Udvalget. Af senere Bestemmelser, der
væsentlig er byggede paa K. U.’s Forarbejder, skal
nævnes: L. 27. Jan. 1905 om Ændring i
Valgmenighedsloven; L. 19. Apr. 1907 om forsk.
Forhold vedrørende Begravelser (borgerlig
Begravelse), kgl. Resol. 26. Febr. 1908 om Ordningen
af det kbhvn’ske Kirkefonds Forhold til de af
det opførte Kirker, Anordn. 17. Decbr 1908 om
Præstevielse af værnepligtige teologiske
Kandidater, Anordn. 1. Febr. 1909 ang.
Konfirmationen, Bekendtg. 9. Febr. 1909 ang. Adgang til
Brugen af Særkalke ved Uddelingen af
Nadveren, Bekendtg. 13. Juli 1909 ang. Præsters
Selvkommunion og L. om Kirkens Bestyrelse m. m.
af 1. Oktbr 1915. Ligeledes hvilede den Ordning
af Præsternes Løoningsforhold, der fandt St.
ved L. 14. Marts 1913, væsentlig paa et af K. U.
fremsat Forslag, ligesom det var i
Overensstemmelse med et af K. U. herom fremsat Forslag,
naar den i tidligere Grundlove (rev. Grl. 28.
Juli 1866 § 77) optagne Bestemmelse om, at
enhver, der ikke godtgjorde at være Medlem af
et i Landet anerkendt Trossamfund, til
Skolevæsenet skulde svare de til Folkekirken
lovbefalede personlige Afgifter, ikke fandt
Optagelse i Grl. af 5. Juni 1915. Om K. U.’s
Forhandlinger foreligger stenografisk Beretning i
6 Bd, ligesom ogsaa ovenn., af Formanden
afgivne Betænkning med tilhørende Udkast til
Love om Kirkeforfatning, Præstevalg og kirkelig
Retspleje er udkommen i Trykken (Kbhvn 1907).

Et nyt K. U. nedsattes i H. t. L. 10. Septbr
1920. Anledningen til Udvalgets Nedsættelse var
de sønderjydske Landsdeles Genforening med
Danmark, og Opgaven var den at gøre Forslag
til saa vidt muligt ensartede Regler paa den
kirkelige Lovgivnings Omraade i disse
Landsdele og det øvrige Land, navnlig for saa vidt
angik Bestemmelserne om
Menighedsreprabsentationer, Menighedernes Deltagelse i
Præstevalg og Præsternes Lønningsforhold. Her
udover kunde Kirkeministeren ogsaa forelægge
Udvalget andre Sager, ligesom Udvalget selv
kunde optage Spørgsmaal af kirkelig Art til
Betænkning. Udvalgets Sammensætning var
væsentlig den samme som i 1903; dets Medlemstal
var 39. hvoraf 8 (3 Præster og 5 Lægmænd)
valgtes henholdsvis af Præsterne og af
Menighedsrepræsentationerne i de sønderjydske
Landsdele. Til Formand for K. U. valgte Kirkeministeren
Stiftamtmand, Kammerherre V. Bardenfleth. K.
U. holdt sit første Møde 8. Febr 1921 og
sluttedes 19. Decbr s. A. Der blev af Udvalget
udarbejdet 9 Udkast til Lovforslag (om
Menighedsraad, Folkekirkens Lønningsvæsen. Kirkers
Bestyrelse, Vedligeholdelse af Kirker og
Kirkegaarde, Adgang til Præsteembeder, Valg af
Biskopper, Adgang til at faa kirkelige Handlinger
udførte ved andre Præster end Sognets,
Indførelse af dansk Kirkelovgivning i de
sønderjydske Landsdele), hvilke alle — med Undtagelse
af Udkast til Lønningslov for Kbhvn og
Frederiksberg — fremsattes i Folketinget af
Kirkeministeren 18. Febr 1922 tillige med et paa
Grundlag af en Betænkning fra K. U.
udarbejdet Forslag om Oprettelse af to nye
Bispeembeder og blev efter at være vedtagne af
Rigsdagen stadfæstede som Love 30. Juni 1922.
Desuden afgaves der Betænkning ell. fremsattes
Udtalelser af Udvalget i 10 andre Sager, for en
Del vedr. sønderjydske Spørgsmaal
(Kirkesproget, Søndagsgudstjenestens Ordning, Haderslev
Provstis fælles Kirkekasse m. v.). Om Resultatet
af det kirkelige Udvalgs Forhandlinger
foreligger der udgivet en Beretning, hvorimod der
ikke, som ved det første k. U., er optaget noget
stenografisk Referat af Forhandlingerne.
O. D.

Kirkelov, den Skaanske (kaldes ogsaa
den skaanske Skraa) og den sjællandske.
Saaledes plejer man at kalde to
Overenskomster mellem Ærkebiskop Eskil og Skaaningerne
og mellem Biskop Absalon og Sjællænderne om
deres indbyrdes Retsforhold. Den sjællandske
Overenskomst er afsluttet paa et Møde i
Ringsted 21. Juli 1171, den skaanske rimeligvis
omtr. paa samme Tid. Paa uvæsentlige
Punkter nær er Overenskomsterne enslydende; de
indeholder en Kontrakt mellem Bisp og Bonde,
hvorved Bispen nedsatte de Bøder for Brud paa
K.„ som før havde været gældende, og i det hele
lettede Bøndernes Stilling over for K., medens
Bønderne »til Gengæld for denne Ret« gav
Bisperne Bispetiende, 1/3 af Korntienden,
medens de hidtil kun havde ydet de 2/3 til
Deling mellem Kirke og Præst, og i det højeste
i St f. Bispetienden en Afløsning i Penge. Den
skaanske K. blev i 13. Aarh. Genstand for de
heftigste Angreb fra Ærkebisperne Jakob
Erlandsen’s og Jens Grand’s Side, fordi dens
Indhold efter Ærkebispernes Paastand stred mod
kanonisk Ret, hvilket ganske vist ogsaa var
Tilfældet; men Konge og Folk hævdede bestemt,
at Ærkebisperne, hvis de vilde have
Bispetienden, ogsaa maatte respektere K., der var
et Vederlag for Tienden, og det lykkedes ikke
Ærkebisperne at faa K. hævet. Skaanske K. er
sammen med Skaanske Lov udg. af P. G.
Thorsen (Kbhvn 1853) og af C. I. Schlyter i 9. Bd
af Sveriges gl. Love (Lund 1859). Sjællandske
K. er, i Forening med Valdemar’s sjællandske
Lov, udg. af P. G. Thorsen (Kbhvn 1852).
(Ludv. H.). P. J. J.

Kirkelovgivning, se Kirkeret.

Kirkelysepenge kaldtes en Afgift, der iflg.
Reskr. 2. Jan. 1739, jfr. Frd. 23. Jan. s. A. § 33,
skulde svares af Kirkerne til Skolevæsenet, og
som skulde udgøre lige saa meget, som der
hidtil til Kirkelys var udgivet. Samtidig
afskaffedes den befalede Brug af Lys paa Alteret
undtagen til Froprædiken og Aftensang,
hvormed tilsigtedes, »at Kirken og Landet maatte af
denne aarlige Udgift og dens Anvendelse, efter
andre evangeliske Rigers Eksempel, til et ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:23 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0958.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free