- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
943

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkemusik - Kirkemøder - Kirkenes - Kirkens Band - Kirkens Vadmel - Kirkenævn - Kirke- og Undervisningsministeriet - Kirkeordinans - Kirkeparade - Kirkepatron - Kirkeprotokoller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verdi gjort sig bemærkede, i den
protestantiske Verden Mendelssohn, senere Fr.
Kiel
og Johs. Brahms, i Danmark J. P.
E. Hartmann og for Reformen af
Salmemelodiernes Vedk. Th. Laub.
A. H.

Kirkemøder. Derved forstaas dels mere
officielle Møder, altsaa Kirkeforsamlinger,
Koncilier, Synoder, dels friere, ved privat Initiativ
foranstaltede Møder, saaledes de skandinaviske K.,
hvoraf der har været afholdt 4: 1857 i Kbhvn,
1859 i Lund, 1861 i Kria og 1871 i Kbhvn. 1886
holdtes i Kbhvn et alm. dansk K. Dermed
indlededes de saakaldte Bethesda-Møder, som
fortsattes i en Aarrække, og hvor alle Folkekirkens
Retninger mødtes til Forhandling om kirkelige
Spørgsmaal.
A. Th. J.

Kirkenes, Arbejderby i Sydvaranger
Herred, Finmark Fylke, ved Bunden af Bøkfjord.
Her findes betydelige Kajanlæg og
Oplagstomter for A/S. Sydvaranger Jernfelter samt en
god Havn. Fra K. fører en c. 10 km lang
Jernbane S. over til Malmfelterne, som ligger paa
Østsiden af Langfjord, samt en c. 10 km lang
Vej til den tidligere russ. Skolteby Boris Gljeb.
Der udgives to Blade: »Folkets Frihed« og
»Sydvaranger« to Gange ugentlig. Her findes
Post-Telegrafstation, Apotek og en
Korporalskole. K. er Standkvarter for Finmarkens
Bataillon. Indbyggerantallet varierer med
Intensiteten af Grubedriften og kan gaa op i nogle
Tusind. Der er godt Laksefiske.
M. H.

Kirkens Band, se Band.

Kirkens Vadmel var i Middelalderen
Betegnelse for en Afgift til Kirken bestaaende i
nogle Stykker groft Klæde. Da dettes Vævning
efterhaanden afjaskedes mere og mere, blev
K. V. Betegnelse for slet og usælgeligt Klæde;
senere blev det anvendt om løse,
usammenhængende Prædikener.

Kirkenævn, se Nævninger.

Kirke- og Undervisningsministeriet ell.
— som dets officielle Betegnelse lød —
»Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet« (i
daglig Tale som Regel kaldet
Kultusministeriet) traadte i Virksomhed 5. Apr. 1848,
samme Dag som det kgl. danske Kancelli
ophørte med at eksistere. Allerede ved
Martsministeriets Dannelse 22. Marts 1848 var der
imidlertid udnævnt en Minister for K. o. U. og
»den kgl. Direktion for Univ. og de lærde
Skoler« henlagt under ham. Da Kancelliet ophørte,
henlagdes ogsaa de Kirkevæsenet og
Gejstligheden samt Borger- og Almueskolevæsenet vedk.
Forretninger under K. o. U., hvis Forretninger
derefter ved en kgl. Resol. af 18. Maj s. A.
fordeltes imellem to Departementer. K. o. U.’s
1. Departement overtog Kirkevæsenet samt fra
1. Juli 1859, da Missionskollegiet hævedes, de
Sager, der hidtil var afgjorte af dette
Kollegium; 2. Departement fik samtlige med
Undervisnings- og Skolevæsenet og deslige forbundne
Anliggender samt fra 1859 Kunstanstalterne, der
vel fra 25. Juni 1849 havde været henlagte
under Ministeriet, men havde indtaget en
Særstilling, idet alt, hvad der angik disse Anstalter
(Kunstsamlingerne, det kgl. Akademi for de
skønne Kunster samt det kgl. Teater og Kapel),
havde været overdraget en umiddelbart under
Ministeren ansat Sekretær. 31. Marts 1855
oprettedes der et særligt Departement for det
lavere Undervisningsvæsen, som altsaa udgik
fra 2. Departement; men dette 3. Departement
nedlagdes igen 1. Apr. 1866, og dets Kontor
overgik nu til 1. Departement. 30. Jan. 1872
nedlagdes ogsaa dette Departement, og
Departementschefsforretningerne varetoges derefter
delvis af Kontorcheferne og af Chefen for 2.
Departement. 1. Apr. 1892 oprettedes 1.
Departement paa ny og overtog da alene
Kirkevæsenets Anliggender. Fra Indenrigsministeriet
overtog K. o. U. 1. Apr. 1869 Bestyrelsen af
Kongerigets Arkivvæsen, der fra 1. Apr. 1889
indordnedes under det samtidig oprettede Rigsarkiv.
Ved kgl. Resol. af 28. Apr. 1916 henlagdes de
under K. o. U.’s 1. Dept hørende Sager til
det samtidig oprettede Kirkeministerium (s. d.)
og de øvrige under K. o. U. hørende Sager til
et nyt Ministerium, under Navn af
Undervisningsministeriet (s. d.). 22. Marts 1848—28. Apr.
1916 har K. o. U. 29 Gange skiftet Chef; een,
nemlig Monrad, har 3 Gange og een, nemlig
Hall, har 2 Gange været Minister for Kirke- og
Undervisningsvæsenet. (Litt.: G. N.
Kringelbach
, »Den civile Centraladministration
1848—93« [Kbhvn 1894]). Om det tilsvarende
norske Ministerium, se
Kirkedepartementet.
O. D.

Kirkeordinans kaldes den Lov, som Kong
Christian III udstedte 2. Septbr 1537, og i
hvilken han, efter at ved Kongens Haandfæstning
af 30. Oktbr 1536 og hans saakaldte
Kjøbenhavnske Reces af samme Dato med Rigens
Raads og Rigsdagens Samtykke den
biskoppelige Styrelse var bleven ophævet og Retten os
Pligten til at varetage Befolkningens religiøse
Anliggender var overtagen af Staten, gav
Regler for den Omordning af Gudstjenesten m. v.,
som var bleven nødvendiggjort ved den ny
Ordning. K. af 1537 udstedtes oprindelig paa Latin
som fælles Lov for hele Monarkiet med Kongens
Segl alene og Datum efter Fortalen, men uden
tillige at være beseglet af Rigens Raad. Paa en
Herredag i Odense 14. Juni 1539 udstedtes
Ordinansen imidlertid atter og denne Gang paa
Modersmaalet med menige Danmarks Rigens
Raads Raad og Samtykke under Kongens og
Rigens Raads Segl, altsaa i den alm.
forfatningsmæssige Lovgivnings Form. Den danske Overs.
af K. var besørget af Palladius. — Norge fik sin
særlige K. 1607, hvilken ved en Frd. af 29.
Novbr 1622 udvidedes til at gælde for Island.
O. D.

Kirkeparade, se Parade.

Kirkepatron, se Kaldsret, Kirke og
Patronatsret.

Kirkeprotokoller skal være til Stede ved
enhver dansk Kirke. I K., der autoriseres af
Stiftsøvrigheden, skal indføres en i det enkelte
gaaende Beskrivelse af Kirken med
Kirkegaarden, Oplysning om dens Ejendoms- og
Bestyrelsesforhold samt en Fortegnelse over dens
Løsøre og øvrige Tilbehør, en Fortegnelse over
Kirkens faste Ejendomme, Kapitaler o. a.
Indtægtskilder saavel som over dens Gæld og de
den mulig paahvilende faste Byrder,
Oplysninger om Brandforsikring af Kirken, dens Løsøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free