Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirkestævne - Kirkesyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
læses til K., hvilket særlig gælder forsk.
kommunale Kundgørelser. Læsning ved K. finder
St. ved Sognefogeden ell. Kirkesangeren, i
Norge ved Lensmanden. Det siger sig selv, at
Læsning ved K. har tabt sin væsentlige Bet. ved
Kommunikationsmidlernes Udvikling. Endnu kan
man dog i mere afsides Egne navnlig i Norge,
hvor lgn. Læsning finder St. paa »Kirkebakken«
(s. d.), se Mændene samle sig ret interesserede
om den Oplæsende.
O. D.
Kirkesyn var allerede foreskrevet i Christian
V’s D. L. 2—22-6, N. L. 2—21—8, at skulle
holdes aarlig af Provsten med 4 vederhæftige
Sognemænd. Denne Bestemmelse ændredes i
Danmark ved Reskr. 19. Novbr 1802 saaledes,
at det aarlige Syn skulde holdes af Provsten og
tvende bygningskyndige Mænd, af hvilke
Provsten fornemmelig skulde skønne over, hvad der
var fornødent til Gudstjenestens Tarv, og de
tvende bygningskyndige Mænd fornemmelig
bedømme, hvorvidt Kirkens Bygninger og de til
Kirken hørende Genstande var i forsvarlig
Stand. Af Synsforretningen skulde Genpart
indsendes til Kancelliet — senere Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet —, hvem det
derefter paahvilede at foretage det fornødne i
H. t. D. L. 2—22—4, der bestemmer, at »lader
Patronus ell. den, som til Kirkens Indkomst er
berettiget, Kirken forfalde og ikke raader Bod
paa hvis Mangel, han af Superintendenten
advares om, da bør han ell. hans Arvinger at
erstatte Kirken Oppebørselen til dens
Reparation, og Kirken selv sine Indkomme beholde til
godt Regnskab under dens Tilsyn, som Kongen
dertil forordner«. Til Bestemmelse af, hvad der
hørte til, for at en Kirke og dens Tilbehør
kunde indrømmes at være i forsvarlig Stand,
savnedes derimod faste Regler, indtil L. 19. Febr.
1861 om nogle Bestemmelser vedrørende K.,
Præstegaardssyn m. v. blev given. Iflg. denne
Lov skulde alle Kirker være underkastede et
aarligt Syn af tvende bygningskyndige Mænd
under Ledelse af Distriktsprovsten. Disse
saakaldte Provstesyn vil nu bortfalde i H. t. L. om
Vedligeholdelse af Kirker og Kirkegaarde m. v.
af 30. Juni 1922, og Tilsynet vil overgaa til
Menighedsraadet ell. for de Kirkers Vedk., der
ikke ejer sig selv, Ejeren af Kirken ell. dens
Midler. Hvert Aar i Maj Maaned skal disse i
Forening med en bygningskyndig Mand og for
de ikke selvejende Kirkers Vedk. et Udvalg af
Menighedsraadet foretage et fuldstændigt
Eftersyn af Kirkebygningen med Tilbehør samt
Kirkegaarden og afgive skriftlig Indberetning om
sammes Tilstand og de Mangler, der er
forefundne, til Provstiudvalget, der derefter afgør,
hvad der videre skal foretages. Hvad de
Fordringer angaar, der skal kunne stilles til
Kirkerne ell. deres Ejere, skal de nærmere Regler
gives ved kgl. Anrd., idet Loven selv væsentlig
indskrænker sig til at opstille nogle
Hovedsynspunkter. Disse gaar ud paa, at Menighedsraadet,
Kirkens Ejer og dens Tilsyn skal vaage over,
at Kirkebygningen med Tilbehør og Omgivelser
vedligeholdes fuldt forsvarligt, og Kirkegaarden,
med hvad der hører til den, holdes i sømmelig
Stand, og skal derfor sørge for, at Brøst og
Mangler, hvor saadanne viser sig, afhjælpes,
virke til, at navnlig Kirkebygningens Indre
og dens Tilbehør fyldestgør Fordringerne til
Orden, Sømmelighed og Bekvemmelighed, saa
at Gudstjenesten ikke lider og Andagten ikke
forstyrres ved Mangler i saa Henseende, og at
der foretages saadanne Forandringer og
Anskaffelser, som efter Tidens alm. Krav maa
anses for at være tjenlige til at øge
Kirkebygningens Hygge og Værdighed og Gudstjenesternes
Højtidelighed, og som kræves, for at de
kirkelige Handlinger kan udføres værdigt i
Overensstemmelse med de til enhver Tid derom givne
Forskrifter, samt paase, at der, naar
Ombygning ell. Forandring ved Kirkebygningen og
dens Tilbehør skal finde Sted, altid forud sker
Henvendelse herom til Kirkeministeriet, medens
dette gennem sine sagkyndige Konsulenter, de
kgl. Bygningsinspektører og Nationalmuseet,
paaser, at der foruden til Kirkebygningens og
Inventarets Bet. som hist. Mindesmærke, tillige
tages tilbørligt Hensyn til, at Kirkens Tjenlighed
til gudstjenestelig Brug ikke herved forringes.
Foruden disse alm. Regler indeholder Loven af
1922 ogsaa Bestemmelser om, hvorledes der
skal forholdes i nogle enkelte Tilfælde, nemlig
ved Nedlæggelse af Gravkapeller i Kirken,
Bortfald af tidligere Stolestaderettigheder,
Anbringelse af Mindesmærker m. v. i Kirken,
Anskaffelse af Harmonium ell. Orgel,
Belysningsredskaber og Brød og Vin til Altergang, Kirkers
Opvarmning og Opførelse af Redskabs- og
Nødtørftshuse samt Ligkapeller paa Kirkegaarden.
Adgang til at indanke et Provstesyns
Udsættelser for et Oversyn er bortfaldet, men
Provstiudvalgets Afgørelser kan i St. f. indankes for
Ministeriet, ligesom der er givet Adgang til
at indanke Spørgsmaalet om, hvorvidt der
er paalagt Kirken noget, som i Henhold til
Loven og den kongelige Anordning ikke kan
paalægges den, kan indankes for Domstolene.
Endelig opretholder Loven den Ministeriet
ogsaa tidligere tilkommende Adgang til at
bestemme, at fortrinlig vigtige Kirkebygninger kan
henlægges under et særligt Kirkesyn, saavel som
til i særlige Tilfælde, hvor en Kirke skal
underkastes en Hovedistandsættelse ell. større
Udvidelse, at nedsætte et særligt sagkyndigt Syn
paa tre Medlemmer til at træffe Bestemmelse
om, hvad der skal foretages, og at overvaage
Arbejdets Udførelse.
O. D.
De til D. L. 2—22—6 svarende Bestemmelser
for Norge i N. L. 2—21—8 blev afløst ved L.
3. Aug. 1897 om Kirker og Kirkegaarde. For
hvert af Rigets Bispedømmer danner
Stiftamtmanden (Fylkesmanden) og Biskoppen
Kirkernes Overtilsyn. For de enkelte Provstiers Vedk.
har Provsten at føre Indseende med alt, der
vedrører Kirker og Kirkegaarde. Kirkernes
Tilsyn udøves af Menighedsraadet (L. 3. Deebr
1920), med Tiltrædelse af et af Sogne- eller
Bystyret valgt Medlem. Som Kirketilsyn har
Menighedsraadet særlig at paase, at Kirke og
Kirkegaard holdes i lovlig Stand og i sømmelig
Orden, at de for samme gældende
Bestemmelser overholdes, at der føres Fortegnelse over
Kirkens Formue og Tilbehør, samt at der
aarlig indsendes til Overtilsynet Afskrift af
Regnskaberne. Det har derhos hvert Aar at indgive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
