Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirtel (fysiol.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Epithelcellerne, der beklæder K.’s Hulhed.
Heidenhain og talrige andre Undersøgere viste
særlig ved Undersøgelser af Spytkirtlerne, at
disse K.’s Epithelceller — ell. Kirtelceller, som
de i Reglen kaldes — skifter Udseende under
Afsondringens Gang. Under Hvilen ophobes der
i dem store Mængder af Produkter, ofte under
Form af smaa Kugler (Granula), der atter
under selve Sekretionen udtømmes som Sekret.
Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at
Hovedsagen ved Sekretionens Mekanisme i saadanne
Tilfælde er et selvstændigt
Cellearbejde udført af
Kirtelepithelcellerne. At der foregaar et Arbejde i K. under
Sekretionen, viser sig ogsaa derved, at K. under
denne optager langt mere Ilt fra Blodet og
afgiver langt mere Kulsyre til dette end under
Hvile. Sekretionen forøger altsaa K.’s
Stofskifte. Kendskabet til de kem. og fys. Processer,
som foregaar i Kirtelcellerne under Sekretionen,
er endnu ret ufuldstændigt, trods meget talrige
Undersøgelser herover. Der er sikkert stor
Forskel paa Processerne i de forsk. K., og i enkelte,
som Nyrerne, synes Sekretionsprocessen at være
af meget kompliceret Natur, idet Sekretet, som
dannes ved Kirtelrørenes Beg., forandres under
sin Passage gennem disse og først efterhaanden
antager det færdige Sekrets (Urinens) Karakter.
K.’s Sekreter dannes altsaa ved Kirtelcellernes
Arbejde, men Stofferne, hvoraf Sekreterne
dannes, optager Kirtelcellerne naturligvis fra Blodet
og Lymfen. Nogle af de optagne Stoffer, som
Vand, Salte, en Del af Urinens organiske
Bestanddele, udskiller Kirtelcellerne uforandret i
Sekretet, hvor de faste Bestanddele dog ofte
findes opløste i hel anden Koncentration end i
Blodet, andre af de optagne Stoffer omdannes
helt i Kirtelcellerne, og derved nydannes som
ovf. nævnt de Substanser i Sekreterne, som ikke
findes i Blodet ell. Lymfen.
Enkelte K. afsondrer uafbrudt Sekret, f. Eks.
Nyrerne og Leveren, de fleste er derimod
afvekslende i Hvile og i Virksomhed, og hos disse
sidste kan Virksomheden sættes i Gang paa to
Maader. Den ene og hyppigste Maade er
gennem særlige sekretoriske Nerver; saaledes
afsondrer f. Eks. Spytkirtler og Mavesaftkirtler
kun Sekret, naar de modtager Impulser
gennem deres Nerver. Den anden Maade er
gennem kem. Irritation af Stoffer i Blodet.
Saaledes kan Bugspytkirtlens Sekretion fremkaldes
af et særligt Stof (Sekretin), som dannes i
Tarmslimhinden, naar Maveindhold træder ud
i Tarmen, og fra Tarmslimhinden gaar over i
Blodet. Der findes ogsaa særlige Giftstoffer
(Pilokarpin), som fremkalder
Kirtelsekretion, naar de findes i Blodet. Der findes andre
Giftstoffer, som standser Kirtelsekretion
(Atropin).
Sekretionen af de K., der secernerer uafbrudt
(Nyrer, Lever), paavirkes rimeligvis ogsaa af
særlige Nerver, uden at man dog ved noget
sikkert herom, men desuden paavirkes disse K.’s
Sekretion stærkt af Blodtrykket, af
Kredsløbsforholdene i K. selv (spc. af, om Blodkarrene i
K. trækker sig sammen ell. udvides under
Paavirkning af Blodkarnerverne), og af Blodets
Sammensætning; forøges f. Eks. Blodets
Indhold af Galdebestanddele, bliver Leverens
Galdesekretion livligere.
Sekretets Natur og Anvendelse.
De paa denne Maade af K. afsondrede
Stoffer er til Trods for K.’s Lighed i Udvikling
og anatomisk Henseende af højst forskellig
Natur og spiller en yderst forsk. Rolle i
Organismen. For det første udtømmes de paa højst
forsk. St. For de aabne, med Udførselsgang
forsynede K., der har ekstern Sekretion, sker
Udtømmelsen dels i Tarmkanalen
(Spytkirtlerne, Mavesaftkirtler, Bugspytkirtler og Lever),
dels uden for Legemet, idet Udførselskanalerne
enten direkte fører ud paa Legemets Overflade
(Svedkirtler, Talgkirtler i Huden) ell.
middelbart gennem et særligt Udførselsapparat, som
for Urinens, og Galdens Vedk. De lukkede K.
med intern Sekretion (Skjoldbruskkirtel,
Binyrer, Hypofyse, Paraskjoldbruskkirtler o. a.)
maa antages at afgive deres
Sekretionsprodukter direkte til Blodet og Lymfen. Imidlertid har
man fundet, at der for enkelte ogsaa af de
aabne K. finder en Udtømmelse af Stoffer
St. i Blodet, altsaa en indre Afsondring
ogsaa for disses Vedk. Dette forklarer de
overmaade indgribende Forandringer, der foregaar
efter Ødelæggelsen af visse K., saaledes
Optræden af Sukkersyge ved
Bugspytkirtelens Tilgrundegaaen, mangelfuld Udvikling af
Kønskaraktererne m. m. efter Fjernelsen af
Kønskirtlerne fra unge Dyr (se Kastration).
Disse indre Sekretioner, saavel af de
lukkede som af de aabne K., har i det hele i
den sidste Tid tiltrukket sig høj Grad af
Opmærksomhed. Det har nemlig vist sig, at hvis
disse Afsondringer standses derved, at K. er
sygelig forandret, opstaar der overmaade
alvorlige Forstyrrelser i Organismen. Det er
saaledes, at en sygelig Degeneration af
Skjoldbruskkirtlen frembringer Sygdommen Myxødem, en
Ødelæggelse af Binyrerne en ejendommelig,
meget alvorlig Sygdom (Morb. Addisonii).
Bugspytkirtelens Forhold til Sukkersygen er ovenfor
nævnt. Dette har igen ledet til, at man har
forsøgt at helbrede disse Sygdomme ved
Indsprøjtning af eller blot ved at spise sunde K. med
deres Indhold af indre Sekret, men kun
Anvendelsen af Skjoldbruskkirtelsubstans overfor
Myxødem har givet udmærkede Resultater
(Organoterapi, s. d.). De i Tarmen udtømte
Sekreter er for en stor Del »Fordøjelsesvædsker« ɔ:
de indeholder Stoffer (Fermenter), der opløser
og omdanner Næringsstofferne (se
Fordøjelse), men i Tarmen udtømmes dog ogsaa
Sekreter, der indeholder Udskilningsstoffer
uden Værdi for Legemets Økonomi, nemlig
Galden, der dog ogsaa har Betydning for
Fordøjelsen og Processerne i Tarmen. Denne sidste
Gruppes (Ekskreternes) vigtigste
Repræsentanter er imidlertid Nyrernes, Svedkirtlernes og
Talgkirtlernes Sekreter. En Stilling for sig
indtager de i Forplantningens Tjeneste staaende
K.: paa den ene Side Mælkekirtelen,
fordi dens Sekret, uagtet det udtømmes uden
for Legemet, dog indeholder talrige for
Organismen meget værdifulde Substanser, der skal
tjene det ny Individ til Næring, paa den anden
Side Kønskirtlerne, Testiklerne hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
