Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirtel (fysiol.) - Kirtel (bot.) - Kirtelsvulst - Kirtelsyge - Kiruna - Kirunavaara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Manden og Ovarierne hos Kvinden, hvor den
væsentlige Bestanddel af Sekretet bestaar af
levende, ikke til Grunde gaaede Celler:
Sædlegemerne og Ægget. Hos forskellige Dyr findes
Kirtler med ejendommelig Funktion, f. Eks.
Giftkirtlerne hos Slanger, der er omdannede
Spytkirtler, Silkeormenes Silkekirtler, Kirtler
hos Blæksprutter, der afsondrer den blækagtige
Vædske, o. s. v.
(S. T.). L. F.
Kirtel (bot.) betegner lokale
Udskillelsesapparater, hvis Celler afsondrer et eller andet
specielt Stof (Slim, Sukker, æteriske Olier,
Balsam). Dette sker enten ved Hjælp af de levende
Celler, hvis Cellekroppe direkte udpresser
Sekretet, ell. dette er et Desorganisationsprodukt
af en eller flere Celler; i sidste Tilfælde er K.
et indre Organ, saaledes som Oliekirtlerne i
Bladene af Myrter og Oranger (Balsam- og
Gummigangene hos henholdsvis Naaletræer og
Koglepalmer er ganske analoge Dannelser),
medens de i førstnævnte oftest er udvendige
Organer, som er anbragte paa bestemte Steder og
til bestemte, meget ofte rent lokale Formaal.
Af disse sidste K. kan anføres Nektarierne eller
Sukkerkirtlerne, hvis Sekreter skal hidlokke
visse Dyr, Fordøjelseskirtlerne, som hos de
insektædende Planter udskiller Slim og
peptoniserende Fermenter, Kirtelhaarene, som hos
mange Planter, f. Eks. Læbeblomstrede, Hamp,
Humle, udsondrer karakteristiske, æteriske.
Olier eller harpiksagtige Stoffer (se Haar, S.
598). Hos K., hvis secernerende Parti ikke er
ligefremme Haardannelser, frembringes
Sekretet af et spc. Epithel, saaledes hos mange
Nektarier. De indre K. kan efter deres Oprindelse
være lysigene, dersom de er opstaaede ved
Vævets (delvise) Opløsning, eller skizogene,
hvis de fra først af dannes som
Intercellularrum, der idelig forstørres. Endelig kan deres
Anlæg være skizogent, men deres videre
Udvikling lysigen; de kaldes da skizolysigene K. Selve
Sekretets egl. Oprindelse og Dannelse er endnu
ikke nærmere kendt, og Nytten deraf er heller
ikke lige aabenbar; i nogle Tilfælde strømmer
ved Beskadigelser af Planten Sekretet til og
udelukker derved Vand og Luft, hvilket
forhindrer Forraadnelse; i andre Tilfælde menes
den Planterne omgivende Atmosfære, der
hidrører fra Kirtler med æterisk Olie, at
nedstemme Fordampningen; og i atter andre Tilfælde
tjener æteriske Oliers Duft Blomsternes
Bestøvning.
(V. A. P.). A. M.
Kirtelsvulst kaldes den ved en akut ell.
ironisk Betændelse fremkaldte sygelige
Forstørrelse af en Lymfekirtel.
P. H.
Kirtelsyge er i Reglen Betegnelse for den
i Barndommen optrædende Form af
Tuberkulose, kaldet Skrofulose (Scrophulosis), som
fortrinsvis optræder hos dertil disponerede Børn,
der lever i daarlige hygiejniske Kaar.
Sygdommen viser sig ved svulne Kirtler, navnlig paa
Halsen, ved Øjenkatarrh, der ofte er
forbunden med stærk Lysskyhed; ved kronisk Snue,
som kan irritere Huden omkr. Næse og Mund,
saa at Overlæben bliver svullen, og saa at der
optræder Saar og Ekzem, der i øvrigt ogsaa
hyppigt findes andre Steder i Ansigtet og i
Haarbunden. Børn med K. er som Regel
underernærede, blege og tilbøjelige til Katarrher.
Foruden de synlige Kirtelsvulster paa Halsen
er tillige altid en Rk. indre Kirtler spec.
Lungekirtlerne (glandulæ bronchiales) mere ell.
mindre angrebet, og man kunde derfor med
lige saa god Ret tale om K. hos de Børn, hvor
fortrinsvis disse Kirtler var Sædet for
Sygdommen, uden at samtidig de ovenn. Katarrher,
som karakteriserer Skrofulosen, var til Stede.
At det ved disse Lidelser drejer sig om en
tuberkuløs Infektion, er bevist ved, at man har
fundet Tuberkel-Baciller i Kirtelsvulsterne, og
ved at Børnene reagerer kraftigt paa
Tuberkulinprøver (s. d.), hvilket ikke er Tilfældet med
en Rk. Børn, hvis sygelige Symptomer
undertiden kan minde meget om Skrofulosens (Børn
med saakaldt exsudativ Diathese), men hvis
Lidelse intet har med Tuberkulose at gøre.
Skrofulosen er nu p. Gr. a. de bedrede sociale
og hygiejniske Forhold sjældnere end tidligere.
Behandlingen gaar ud paa at skaffe Børnene
et sundt Opholdssted med saa meget Lys og
frisk Luft som muligt og samtidig søge at
ophjælpe Ernæringstilstanden med
hensigtsmæssig Kost.
Med dette for Øje er der her i Danmark
som andet Steds oprettet Kystsanatorier, hvor
Børnene under et fl. Maaneders Ophold
desuden kan gennemgaa forsk. Friluftskure. Som
understøttende Behandling kan foruden
Levertran bl. a. anvendes Jern og Arsenik.
P. H.
Kiruna [’ki-], Bjergværksby i
Jukkasjärvi Sogn i det nordlige Sverige, nær Kirunavaara,
grundet 1899, Station paa Ofoten-Banen. K. er
en smuk lille By med gode Arbejderboliger,
opførte af Bjergværksselskabet. Den lave Skov af
Fjeldbirke er skaanet i Byens umiddelbare
Nærhed, og selv i nogle af Gaderne staar
Birketræer. Faa Minebyer har i saa ringe Grad
skadet sin opr. Naturs Skønhed. Elektrisk
Sporvej forbinder Byen med Malmbjerget. C. 8000
Indb.
G. Ht.
Kirunavaara [’kirunava.ra] (og
Luossavaara), sv. Jernmalmsfelter, ligger paa hver
sin Side af Indsøen Luossajaure i Torneå
Lappmark. K. har været kendt meget længe og blev
1736 besøgt af en kgl. sv. Kommission.
Brydning kom dog først i Gang ved Beg. af 20.
Aarh., idet den 1903 fuldførte Jernbane
Luleå—Ofoten muliggjorde Malmens Eksport over den
norske Havn Narvik. K.’s Malmfelt danner
Kammen af en nord-sydlig Bjergryg og træder
frem i Dagen paa en Strækning af 2800 m.
Malmlejets gennemsnitlige Tykkelse er 78 m, og
det formodes at naa ned til en Dybde af 2000 à
3000 m, idet det bestaar af et Lag med en
Hældning af 45 à 46 mod Ø. Alene den Malm,
som ligger over Luossajaures Spejl, anslaas til
240 Mill. t. K.’s højeste Top laa 250 m over
Søen og 749 m o. H., men blev bortsprængt i
1910. Luossavaara, der ligger i Fortsættelse af
K., indeslutter et andet vældigt Malmleje, som
er 1200 m langt og indtil 50 m bredt. Malmen
i K. og Luossavaara bestaar hovedsagelig af
Magnetjern samt mindre Mængder af Hæmatit;
den indeholder 60 à 70 % Jern og er saaledes
meget jernrig. Bl. Urenhederne findes især
Fosfor (Apatit), der imidlertid ogsaa har Værdi,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
