- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
18

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirurgi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Santo (Stensnit), Biondo og Ferri, der
opfandt den tandede Pincet.
Bologneser-Skolens ypperste Repræsentant var Gaspare
Tagliacozzi
, der i særlig Grad
beskæftigede sig med plastiske Operationer, især af
Næsen, hvis Afhugning idømtes som Straf af
Paverne. Højt op over disse ragede imidlertid
Ambroise Paré (1517—90), der var
Barberlærling, og som knyttedes til
Barber-Kirurgerne ved Hotel-Dieu, indtil han 1536 var
Kirurg ved Hærene mod Karl V. Han
reformerede K. fra Ende til anden, opstillede ny
Indikationer for Trepanationen, bekæmpede
Anvendelsen af Udbrændingerne med glødende Jern
og kogende Olie, hævdede Nødvendigheden af
Underbindingerne og simplificerede mange
Operationer (Hareskaar, spaltet Gane). Paa
Brokomraadet forkastede han de tidligere
Radikaloperationer, der udførtes i Forbindelse med
Kastration. Blandt Paré’s Elever udmærkede
Jacques Guillemeau (1550—1613) sig
særlig, som operativ Fødselshjælper. Pierre
Franco
(1505—62) indlagde sig Fortjeneste
som Brokoperatør og ved at indføre ny
Metoder til Stensnit. Tyske Kirurger fra samme
Aarh. var Hieronymus Brunschwig,
Hans v. Gersdorff og Felix Würtz.
Af ny Operationer bragte Aarh. Kejsersnittet
udført paa Levende (paa Døde omtales det i
den rom. Lex Julia); det synes først at have
været praktiseret af Svinesnideren Jacob
Nufer
fra Thurgau. Ogsaa 17. Aarh. bragte
en ny Teknik — Transfusionen — Overførelsen
af Blod fra et Menneske til et andet. Den
anvendtes først af Jean Denis (c. 1667) i
Paris, men Royal Society i London havde
forinden udført talrige Eksperimenter den
vedrørende. Senere blev Operationen forbudt, og
den vaktes først til Live igen i 19. Aarh., bl.
a. ved Paul Scheel’s Arbejde. I 17. Aarh.
blev K. noget tilbage, da de anat.-fysiol. Studier
i særlig Grad fangede Interessen, og mange af
Kirurgerne specialiserede sig som
Fødselshjælpere (Dionis, Mauriceau, Portal, de
la Motte
). I Tyskland virkede Fabricius
Hildanus
(Wilhelm Fabry 1560—1634), der
var den første, der fjernede en Jernsplint fra
Øjet ved Hjælp af en Magnet. Hendrik
van Deventer
(1651—1724) naaede
Verdensry som Obstetritiker. Naar man saaledes
i disse Aarh. er i Stand til at udpege enkelte
fremragende Skikkelser, hænger det sammen
med, at K., der var et Haandværk, var i
Hænderne paa Barberer, Badere og Skarprettere,
der aarelod, kopsatte og behandlede Benbrud,
Forstuvninger og visse Saar, medens den
virkelige K. var overtaget af Operatører, der
rejste fra Sted til Sted. 18. Aarh. bragte K. en
ny Morgenrøde. Kirurgiske Akademier
oprettedes rundt omkr., i Paris 1731, og i denne By
dannede sig en ny Skole under Ledelse af
Jean Louis Petit (1674—1750), og til ham
sluttede sig mange: Sabatier (1732—1811),
P. J. Desault, F. Chopart (1743—95), A.
Littre
(1658—1725). Ogsaa England havde en
Række verdenskendte Navne: W.
Cheselden
(1688—1752), P. Poft (1713—88) og B.
Bell
(1749—1800). Brødrene John og
Willliam Hunter var tillige Anatomer.
Øjenlægevidenskaben udviklede sig nu til en
Specialitet, der fra Landefarernes Hænder gik over
paa Kirurgernes. Jacques David
(1696—1762) indførte Stæroperationen gennem et
Lapsnit, og angav Instrumenterne dertil. Napoleon’s
Hærtog udviklede Krigs-K. enormt, men 19.
Aarh.’s Fremskridt blev dog i særlig Grad
betingede ved Indførelsen af Narkosen,
Antiseptikken og den kunstige Blodtomhed, 3
Faktorer, der aabnede uanede Vidder for K. Hvad
Aarh.’s største Krigskirurger (Larrey,
Dupuytren, Pirogoff) kunde udføre, var
intet i Sammenligning med, hvad Nutiden kan.
Narkosen (Æter, Kloroform) indførtes af
Boston-Lægen Charles Jackson (1805—80),
Antiseptikken af Joseph Lister
(1827—1912), Blodtomheden af Friedrich von
Esmarch
(1823—1908). Medens
Blodtomheden væsentligst fik Bet. for Ekstremitets-K.,
gjorde Antiseptikken de store
Underlivsoperationer mulige, idet Underlivet nu kunde aabnes
i Sikkerhed for Infektion. Herved er
Behandlingen af mange Sygdomme blevet kirurgisk,
efter tidligere at have været med., men K. staar
dog ikke nu til Dags i isoleret Storhed. Til sin
Diagnostik benytter den i høj Grad de med.
Undersøgelsesmetoder, ikke mindst de kem.,
men tillige alt, hvad der anvendes inden for
de Specialiteter, K. selv affødte (Oftalmologi,
Oto-Larynglologi etc.). Nævnes kan saaledes
Undersøgelse ved Øjenspejl (Helmholtz,
1851), Strubespejl (Garcia), Cystoskop
(Nitze), Gastroskop (Rovsing). Hertil
kommer Elektriciteten og X-Straalerne, der
paavistes af Wilhelm Konrad
Roentgen
1896, og hvis Bet. for
Ekstremitetslæsioner og for Organfunktionernes Undersøgelse
er lige stor. — Obstetrikken skilte sig tidligt
ud fra K., og paa intet Omraade naaede
Antiseptikken større Sejre, efter at
Semmelweis (1818—65) havde vist, at Barselfeberen
var en Saarinfektion, der kunde undgaas. —
I Danmark; indførtes Antiseptikken af M.
Saxtorph
og C. Holmer. A. S. Stadfeldt
organiserede den først af alle i Obstetrikken
til Anvendelse i Kbhvn’s Fødselsstiftelse, der,
sammen med Basels, først fik Barselfeberen
udryddet og Epidemierne standset. Senere er
Antiseptikken forladt til Fordel for
Aseptikken, den kimfri Metode. I dennes Udformning
tog danske Læger ivrig Del, ikke mindst O. T.
Bloch
, der først af alle anvendte
Dampsterilisation af Instrumenterne, og som opfandt
den nu brugelige Forbindingspakke i to Lag
Filtrerpapir. Efter Sterilisationen tilsmudskes
vel det yderste Lag, men det indre holder sig
sterilt. Af danske Kirurger, hvis Ry naaede
vidt, kan i den før-antiseptiske Tid nævnes G.
Heuermann
(1723—68) og H. Callisen
(1740—1824), efter Antiseptikkens Indførelse
udmærkede P. Plum (1829—1915) sig ved sine
plastiske Operationer, O. Bloch (f. 1847) ved sin
Ekstremitets-K. og Th. Rovsing (f. 1862) ved
sine Underlivsoperationer. A. Iversen
(1844—92) var en fremragende Urinvejskirurg, og
V. Schaldemose (f. 1866) naaede store
Resultater ved sine Strumaoperationer og sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 18 06:00:57 2014 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free