- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
19

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kirurgi - Kirurgisk Akademi - Kis (i ungarske Stednavne) - Kis (gammelt Bjergmandsudtryk) - Kis ell. Keser - Kisamo-Bugten - Kischinev - Kisel - Kisel - Kiselalger - Kiselbrinte - Kiselbronze - Kiseldioxyd - Kiselfluorid - Kiselfluorbaryum - Kiselfluorbrinte - Kiselfluorkalium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dristige Indgreb paa Hjernen. (Litt.: Mange
af de nævnte Personligheder er biograferede i
Leksikonet. — Baas, »Grundriss d. Gesch. der
Medicin« [1876]; Bernstein, »Gesch. d.
Chirurgie« [1823]; Daremberg, Hist. des
sciences médicales
[1870]; Fischer,
»Chirurgie vor 100-Jahren« [1876]; Häser, »Gesch.
der Medicin« [1881]; Samme, »Uebersicht d.
Gesch. d. Chirurgie« [»Deutsche Chirurgie«,
1879]; Sprengel, »Gesch. d. Chirurgie«
[1805—19]; Sudhoff, »Beiträge zur Gesch. d.
Chirurgie im Mittelalter«, I—II [1914—18];
Bremer, »Haandbog i Lægevidenskabens Historie«
[1844]; Buntzen, »K. i Danmark« [1869];
Norrie, »Træk af K.’s Historie« [»Naturen
og Mennesket«, 1896]).
J. S. J.

Kirurgisk Akademi afløste Theatrum
anatomico-chirurgicum
(se anatomisk
Teater
) som Læreanstalt for Kirurgerne. Fra
Teaterets Stiftelse 1736 var der en stadig Strid
mellem Læger og Kirurger, idet det medicinske
Fakultet arbejdede hen til at faa den kirurgiske
Læreanstalt henlagt under Universitetet og
opslugt af Fakultetet, medens Kirurgerne
kæmpede for at bevare deres egen Anstalt
fuldstændig uafhængig af Fakultetet. I nøje
Sammenhæng med de skiftende politiske Begivenheder
under Struensee, Guldberg og Kronprinsen
havde snart det ene Parti, snart det andet
Parti Overtaget, men gennemgaaende var
Kirurgerne de sejrende, selv da det lykkedes
Fakultetet 1774 at sætte igennem, at Kirurgerne
for at faa Ret til medicinsk Praksis skulde
eksamineres i indre Medicin ved Fakultetet, thi
denne Eksamination gav Kirurgerne trods
Fakultetets Modstand Ret til ubegrænset Praksis
ikke alene mellem Militære, men ogsaa i den
civile Befolkning. Da Kronprinsen overtog
Regeringen, lykkedes det Kirurgerne, i Lighed
med hvad der var sket flere Steder i
Udlandet særlig i Wien, ved Livkirurgen
Bodendick’s Hjælp 22. Juni 1785 at faa oprettet et
kgl. k. A., der var fuldstændig uafhængigt af
Fakultetet, saa at endog Eksaminationen i indre
Medicin trods Lægernes energiske Protest
henlagdes til k. A. Ved dette ansattes
Generaldirektøren for Kirurgien, der var ældste Professor,
Hofkirurgen og Overkirurgen ved Frederik’s
Hospital som Professorer, og desuden ansattes
en Lektor i Kemi og nogle Rservekirurger.
Akademiet fik alt, hvad der angik Kirurgien, under
sig og indstillede f. Eks. til alle kirurgiske
Embeder, indtil Sundhedskollegiet oprettedes 1803.
For at give det et videnskabeligt Præg, fik det
som andre lærde Selskaber Ret til at optage
særlig fremragende Kirurger som Medlemmer,
men denne Ret fik aldrig nogen større Bet. for
Akademiets Historie. Af Enkedronning Juliane
Marie fik k. A. en Grund i Bredgade, og her
byggedes den Bygning, som endnu huser en Del
af de medicinske Læreanstalter. I de første 20
Aar arbejdedes der meget ivrig af Akademiets
Lærerraad, men senere blev de tidligere meget
regelmæssig holdte Møder sjældnere og
sjældnere. Den medicinske Undervisning ved k. A.
stod sikkert langt tilbage for den kirurgiske, og
i Tidens Løb blev det mere og mere føleligt, at
en betydelig Del af Kirurgerne ikke havde
tilstrækkelig Fordannelse, og at det var
nødvendigt at uddanne Medicokirurger og ikke lægge
alt for ensidig Vægt paa den medicinske eller
den kirurgiske Undervisning. Det blev desuden
mere og mere almindeligt, at de dygtigste
Kirurger tillige tog medicinsk Eksamen ved
Fakultetet. Efter at mange forskellige Forslag var
gjorte, og efter en stærk Agitation indførtes en
forenet medicinsk-kirurgisk Eksamen ved kgl.
Plakat af 30. Jan. 1838, hvorved Professorerne
ved k. A. og Fakultetet eksaminerede i
Fællesskab, og endelig ophævedes ved kgl. Resolution
af 17. Decbr 1841 k. A. og indlemmedes i
Universitetet fra 1. Jan. 1842, saaledes at k. A. og
det medicinske Fakultet forenedes til et fælles
lægevidenskabeligt Fakultet med begge
Anstalters Professorer som Lærere. K. A. har spillet
en stor Rolle i den danske Lægevidenskabs
Historie, thi det overvejende Antal af Læger
udgik fra det. Fra 1800 tog kun 65 medicinsk
Eksamen alene, c. 90 baade medicinsk og
kirurgisk, men c. 390 kirurgisk Eksamen ved k. A.
(Litt.: G. Norrie, »Kirurgisk Akademis
Historie« [1896]).
G. N.

Kis [ki∫] (ung.) betyder »lille« og bruges
hyppig i ungarske Stednavne.

Kis (tysk Kies, gammelt Bjergmandsudtryk)
er Betegnelse for metalliske Mineraler af sprød
Beskaffenhed og med forholdsvis lyse, især
graa og gule Farver; i kem. Henseende er K.
Forbindelser af tunge Metaller med Svovl,
Arsen og beslægtede Grundstoffer. Eks. Svovlkis,
Arsenkis, Nikkelkis.
(N. V. U.). O. B. B.

Kis ell. Keser (Pung), Regningsenhed i
Tyrkiet ved meget store Betalinger = 500 tyrk.
Pjaster; en K. Guld (Foræring af Sultanen) er
30000 tyrk. Pjaster.
(N. J. B.). Th. O.

Kisamo-Bugten, Havbugt paa Nordkysten
af Kreta.

Kischinev [ki∫i’njef], By i det nordøstlige
Rumænien, Hovedstad i Bessarabien, ligger paa
højre Bred af Byk, en Biflod til Dnjestr, ved
Jernbanen fra Jassy til Odessa, og har c. 130000
Indb., en broget Blanding af Russere,
Rumænere, Bulgarere, Tatarer, Tyskere og Jøder. Byen
bestaar af en gl Staddel og en 140 m højere
liggende, ny Stad. Den har mange Kirker for
forsk. Konfessioner, en Synagoge og 33 jødiske
Bedehuse, et Præsteseminarium, to Gymnasier
og en Latinskole, en Havebrugsskole, bot. Have
og Teater. Handelen er livlig, de vigtigste
Industrier er Tobaksfabrikation og Mølleindustri;
desuden drives Ager- og Havebrug, Dyrkning af
Frugt, Vin og Tobak. I K. residerer en
Ærkebisp. Byen kom 1812 under Rusland og havde
dengang 7000 Indb. I Nærheden findes en
Svovlkilde, Burkut.
G. Ht.

Kisel, se Silicium og
Siliciumdioxyd.

Kisel (tysk Kiesel), d. s. s. Kvarts.

Kiselalger, se Diatomeer.

Kiselbrinte, se Siliciumbrinte.

Kiselbronze, se Siliciumbronze.

Kiseldioxyd, se Siliciumdioxyd.

Kiselfluorid, se Siliciumfluorid.

Kiselfluorbaryum, se Siliciumfluorid.

Kiselfluorbrinte, se Siliciumfluorid.

Kiselfluorkalium, se Siliciumf1uorid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free