Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiselflussyre - Kiselgalmej - Kiselglas - Kiselgur - Kiseljern - Kiseljord - Kiselkalk - Kiselklorider - Kiselkobber - Kiselmagnesit - Kiselmalakit - Kiselmel - Kiselmonoxyd - Kiselsandsten - Kiselsinter - Kiselskifer - Kiselsten - kiselsure Salte - kiselsur Kalk - kiselsur Koboltilte - kiselsur Lerjord - kiselsurt Blyilte - kiselsurt Jernilte - kiselsurt Kali - kiselsurt Kobber - kiselsurt Magnesia - kiselsurt Natron - kiselsurt Zink - Kiselsyre - Kiselsyreanhydrid - Kiselsyreskelet - Kiseltuf - Kiselvismut - Kiselzink - Kisfalúdy, Sándor og Károly - Kisfalúdy-Selskabet - Kishangar - Kishm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kiselflussyre, se Siliciumfluorid.
Kiselgalmej [-’maj’], se Zinksilikat.
Kiselglas, se Siliciumdioxyd.
Kiselgur, d. s. s. Diatomit,
Kiseljern, se Siliciumjern.
Kiseljord, se Siliciumdioxyd.
Kiselkalk, se Kalksten.
Kiselklorider, se Siliciumklorider.
Kiselkobber, se Kobbersilicid.
Kiselmagnesit er Magnesit, som er
imprægneret med Kvarts.
Kiselmalakit, se Chrysokol.
Kiselmel, d. s. s. Diatomit.
Kiselmonoxyd, se Siliciummonoxyd.
Kiselsandsten er Sandsten, som overvejende
bestaar af Kvartskorn, sammenkittede af Kvarts.
Kiselsinter, se Opal.
Kiselskifer, en meget haard og kompakt, af
indblandet Kul sortfarvet Stenart; den er i
Naturen tydelig lagdelt, har ufuldkomment
skifret Brud og viser sig under Mikroskopet
væsentligst bestaaende af et yderst
finkrystallinsk Aggregat af Kvarts og Kalcedon. Den er
især udbredt mellem ældre palæozoiske Lag
og synes delvis at være opstaaet ved
Omdannelse af Diatomékisel og lgn. biogene
Dannelser. Helt kulsort K. med ganske glat Brud har
man kaldt Lydit (Probérsten).
(N. V. U.). O. B. B.
Kiselsten, d. s. s. Kvarts.
kiselsure Salte, d. s. s. Silikater.
kiselsur Kalk, se Kalciumsilikat.
kiselsur Koboltilte, se Koboltsilikat.
kiselsur Lerjord, se Silikater.
kiselsurt Blyilte, se Silikater.
kiselsurt Jernilte, se Silikater.
kiselsurt Kali, se Kaliumsilikat.
kiselsurt Kobber, se Kupri- og
Kuprosilikat.
kiselsurt Magnesia, se Magniumsilikat.
kiselsurt Natron, se Natriumsilikat.
kiselsurt Zink, se Zinksilikat.
Kiselsyre, se Siliciumdioxyd.
Kiselsyreanhydrid, se Siliciumdioxyd.
Kiselsyreskelet, Kiselskelet, se
Silikater og Siliciumfluorid.
Kiseltuf kaldes de løseste, mellem Fingrene
let smuldrende Varieteter af Kiselsinter (se
Opal).
(N. V. U.). O. B. B.
Kiselvismut, se Eulytin.
Kiselzink (Calamin, Hemimorfit,
Kiselgalmei), et Mineral, der bestaar af
Zinksilikat (HZZn2SiO5) med 44 % Zink.
Krystalformen er rombisk hemimorf; Mineralet er
stærkt pyroelektrisk, det har en Haardhed af
5 og svag Diamantglans; det er farveløst. Det
forekommer i Krystaller som Skorper og
Drypsten, som Udfyldning af Aarer ell. i
lerblandede Lag, oftest i Kalksten og ledsaget af
Zinkspat, sammen med hvilket Mineral det brydes
til Zinkfremstilling. K. findes ret udbredt bl. a.
ved Raibl og Bleiberg i Kärnthen, Nertsjinsk i
Sibirien, Derbyshire, Virginia.
(N. V. U.). O. B. B.
Kisfalúdy [’ki∫fålu.dj], 1) Sándor
(Alexander), magy. Digter, f. 27. Septbr 1772, d. 28.
Oktbr 1844. Han studerede først Jura, men
indtraadte derpaa i Hæren og deltog som Løjtnant
i Krigen i Italien, hvor han 1796 kom i fr.
Fangenskab (i Provence). Senere tjente han i
Felttogene ved Rhinen og i Schweiz, men tog sin
Afsked 1800. Under den ung. Opstand 1809
udnævntes han til Major og Adjutant hos
Ærkehertug-Paladinen, men tog atter sin Afsked og
trak sig tilbage paa sit Gods. Han blev 1830
Medlem af det ung. Akademi, af hvilket han var
Medstifter. Sin Berømmelse som Digter vandt
han ved »Himfy szerelmei« (»Himfy’s
Kærlighed«, 2 Bd, 1801—7), af hvilke 1. Del »Keserjo
szerelem« (den klagende Kærlighed) udkom
anonymt og skaffede ham Digternavnet »Den
store ubekendte«. Senere skrev han »Regék a
magyar elöidöböl« (»Ungarske Fortidssagn«,
1807, 2. Opl. 1812; paa Tysk 1863), som gjorde
meget stor Lykke. Endelig forsøgte han sig som
Dramaforfatter og tog især Schiller til
Forbillede (2 Bd, 1825); især kan fremhæves »Hunyady
János«. Endelig maa omtales det episke Digt
»Gyula szerelme« (»Gyula’s Kærlighed«, 1825;
paa Tysk 1893). Samlede Udg. af hans Skr
besørgedes af Toldy (6 Bd, 1847) og Augyal (8 Bd,
1892). Hans Monument rejstes i Nationalmuseet
i Budapest.
2) Károly (Karl), ung. dram. Digter,
ovenn.’s Broder, f. 5. Febr 1788, d. 11. Novbr
1830. Han deltog i Krigene i Italien og
Tyskland 1804—9, levede derpaa i Wien som Maler
og boede fra 1817 i Pest, hvor han viede sig til
Litteraturen og udgav den poetiske Almanak
»Aurora« (1822—30, fortsat af Baiza). Ved sine
dramatiske Arbejder, der begyndte 1812 med
»A tatárok a Magyarországlan« (Tatarerne i
Ungarn), blev han hurtig hele Folkets Yndling, og
han regnes for Skaberen af det moderne ung.
Lystspil. Hans Tragedier er alle byggede over
nationalhistoriske Emner, især den gl. Tids
Kampe mellem Hedenskab, Kristendom og
Islam; hans Lystspil behandler Scener af
Folkelivet og er grebne lige ud af Folkets Hjerte; et
af dem, »Student Mathias«, var i længere Tid
Scenens bedste Trækplaster. Hans samlede
Værker er udgivne af Toldy (10 Bd, 1831; 7. Opl.
6 Bd, 1893). Levnedsbeskrivelse af Bánoczi
(1882).
(C. A. N.). K. S.
Kisfalúdy-Selskabet [’ki∫fålu.dj-] er et
litterært Samfund, stiftet 1836 til Minde om Karoly
Kisfaludy og traadt i Virksomhed 1844 ved den
ældre Kisfaludy’s Død, Dets Formaal er den
magy. Litteraturs Fremme, og det virker ved en
aarlig Præmieuddeling, ved Udgivelsen af en
litterær Aarbog, af en kritisk Journal
»Szepirodalmi Szemle«, af ældre og yngre fremragende
magy. Værker og ved gode Oversættelser af
antikke og moderne Mesterværker (f. Eks.
Shakespeare, Molière, Cervantes), samt ved
Samlinger af ung. Folkeviser. Det tæller 50
Medlemmer, hvortil mange af Ungarns betydeligste
Forfattere har hørt.
(C. A. N.). K. S.
Kishangar [ki.∫ən’ga.ə], indobritisk
Vasalstat, Radshputana, 2272 km2 med (1911) 87191
Indb., overvejende Hinduer, 6785
Muhammedanere, 23 Kristne, 535 Aandedyrkere.
M. V.
Kishm Ø i den pers. Havbugt ved Kysten
af Persien, har et Areal af 1333 km2 med
c. 15000 Indb. Øen er en tør Klippeørken.
Der findes Svovlgruber samt drives Koral- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
