Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kirurgi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kiselflussyre
- 20 -
Kiselflussyre, se Siliciumfluorid.
Klselgahnej [-’maj’], se Zinksilikat.
Kiselglas, se Siliciumdioxyd.
Kiselgur, d. s. s. Diatomit,
Kiseljern, se S i 1 i c i u m j e r n.
Kisel jord, se Siliciumdioxyd.
Kiselkalk, se Kalksten.
Kiselklorider, se Siliciumklorider.
Kiselkobber, se Kobbersilicid.
Kiselmagnesit er Magnesit, som er
imprægneret med Kvarts.
Kiselm alakit, se Chrysokol.
Kiselmel, d._^s. s. Diatomit.
Kiselmonoxyd, seSiliciummonoxyd.
Kiselsandsten er Sandsten, som overvejende
bestaar af Kvartskorn, sammenkittede af Kvarts.
Kiselsinter, se Opal.
Kiselskifer, en meget haard og kompakt, af
indblandet Kul sortfarvet Stenart; den er i
Naturen tydelig lagdelt, har ufuldkomment
skifret Brud og viser sig under Mikroskopet
væsentligst bestaaende af et yderst
finkrystal-linsk Aggregat af Kvarts og Kalcedon. Den er
især udbredt mellem ældre palæozoiske Lag
og synes delvis at være opstaaet ved
Omdannelse af Diatomékisel og lgn. biogene
Dannelser. Helt kulsort K. med ganske glat Brud har
man kaldt L y d i t (Probersten).
GV". V. tf.). O. B. B.
Kiselsten, d. s. s. Kvarts.
kiselsure Salte, d. s. s. Silikater.
kiselsur Kalk, se Kalciumsilikat.
kiselsur Koboltilte, se Koboltsilikat.
kiselsur Lerjord, se Silikater.
kiselsurt Bly ilte, se Silikater.
kiselsurt Jernilte, se Silikater.
kiselsurt Kali, se Kaliumsilikat.
kiselsurt Kobber, se
Kupri-ogKupro-siljkat. ^
kiselsurt M agne si a, se Magniumsilikat.
kiselsurt Natron, se Natriumsilikat.
kiselsurt Zink, se Z i n k s i 1 i k a t.
Kiselsyre, se Siliciumdioxyd.
KIselsyreanhydrId, se Siliciumdioxyd.
Kiselsyreskelet, Kisel skelet, se S i 1
i-kater og Siliciumfluorid.
Kiseltuf kaldes de løseste, mellem Fingrene
let smuldrende Varieteter af Kiselsinter (se
O p a 1). (N. V. [/.). O. B. B.
Klselvismut, se Eulytin.
Kiselzink (Caiamin, Hemimorfit,
K i s e 1 g a 1 m e i), et Mineral, der bestaar af
Zinksilikat (føZmjSiOs) med 44 % Zink.
Krystalformen er rombisk hemimorf; Mineralet er
stærkt pyroelektrisk, det har en Haardhed af
5 og svag Diamantglans; det er farveløst. Det
forekommer i Krystaller som Skorper o>g
Drypsten, som Udfyldning af Aarer ell. i
lerblandede Lag, oftest i Kalksten og ledsaget af
Zinkspat, sammen med hvilket Mineral det brydes
til Zinkfremstilling. K. findes ret udbredt bl. ia.
ved Raibl og Bleiberg i Kårnthen, Nertsjinsk i
Sibirien, Derbyshire, Virginia.
(N. V. U.). O. B. B.
Kisfaludy [’kiSfålu.di], 1) Sandor
(Alexander), magy. Digter, f. 27. Septbr 1772, d. 28.
Oktbr 1844. Han studerede først Jura, men
indtraadte derpaa i Hæren og deltog som Løjtnant
Artikler, der savnes under
i Krigen i Italien, hvor han 1796 kom i fr.
Fangenskab (i Provence). Senere tjente han i
Felttogene ved1 Rhinen og i Schweiz, men tog sin
Afsked 1800. Under den ung. Opstand 1809
udnævntes han til Major og Adjutant hos
Ærke-hertug-Paladinen, men tog atter sin Afsked og
trak sig tilbage paa sit Gods. Han blev 1830
Medlem af det ung. Akademi, af hvilket han var
Medstifter. Sin Berømmelse som Digter vandt
han ved »Himfy szerelmei« (»Himfy’s
Kærlighed«, 2 Bd, 1801—7), af hvilke 1. Del »Keserjo
szerelem« (den klagende Kærlighed) udkom
anonymt og skaffede ham Digternavnet »Den
store ubekendte«. Senere skrev han »Regék a
magyar eloidobol« (»Ungarske Fbrtidssagn«,
1807, 2. Opl. 1812; paa Tysk 1863), som gjorde
meget stor Lykke. Endelig forsøgte han sig som
Dram aiforf atter og tog især Schiller til
Forbillede (2 Bd, 1825); især kan fremhæves)) Hunyady
Jånos«. Endelig maa omtales det episke Digt
»Gyula szerelme« (»Gyula’s Kærlighed«, 1825;
paa Tysk 1893). Samlede Udg. af hans Skr
besørgedes iaf Toldy (6 Bd, 1847) og Augyal (8 Bd,
1892). Hans Monument rejstes i Nationalmuseet
i Budapest.
2) K å r o 1 y (Karl), ung. dram. Digter,
ovenn.’s Broder, f. 5. Febr 1788, d. 11. Novbr
1830. Han deltog i Krigene i Italien og
Tyskland 1804—9, levede derpaa i Wien som Maler
og boede fra 1817 i Pest, hvor han viede sig til
Litteraturen og udgav den poetiske Almanak
»Aurora« (1822—30, fortsat af Baiza). Ved sine
dramatiske Arbejder, der begyndte 1812 med
»A tatårok a Magyarorszåglan« (Tatarerne i
Ungarn), blev han hurtig hele Folkets Yndling, og
han regnes for Skaberen af det moderne ung.
Lystspil. Hans Tragedier er alle byggede over
nationalhistoriske Emner, især den gl. Tids
Kampe mellem Hedenskab, Kristendom og
Islam; hans Lystspil behandler Scener af
Folkelivet og er grebne lige ud1 af Folkets Hjerte; et
af dem, »Student Mathias«, var i længere Tid
Scenens bedste Trækplaster. Hans samlede
Værker er udgivne af Toldy (10 Bd, 1831; 7. Opl.
6 Bd, 1893). Levnedsbeskrivelse af Bånoczi
(1882). (C. A. N.). K. S.
Kisfaludy-Selskabet [’kiSfålu.dj-] er et
litterært Samfund, stiftet 1836 til Minde om Karoly
Kisfaludy og traadt i Virksomhed 1844 ved den
ældre Kisfaludy’s Død, Dets Formaal er den
magy. Litteraturs Fremme, og det virker ved en
aarlig Præmieuddeling, ved Udgivelsen af en
litterær Aarbog, af en kritisk Journal
»Szepiro-dalmi Szemle«, af ældre og yngre fremragende
magy. Værker og ved gode Oversættelser af
antikke og moderne Mesterværker (f. Eks.
Shakespeare, Moliére, Cervantes), samt ved
Samlinger af ung. Folkeviser. Det tæller 50
Medlemmer, hvortil mange af Ungarns betydeligste
Forfattere har hørt. (C. A. N.). K. S.
Kishangar [ki.$dnrga.8], indobritisk
Vasalstat, Radshputana, 2272 km2 med (1911) 87191
Indb., overvejende Hinduer, 6785
Muhammeda-nere, 23 Kristne, 535 Aandedyrkere. M. V.
Kishniv 0 i den pers. Havbugt ved Kysten
af Persien, har et Areal iaf 1333 km2 med
c. 15000 Indb. Øen er en tør Klippeørken.
Der findes Svbvlgruber samt drives Koral- og
K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
