Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjartan Olafsson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjartan Olafsson
32
te ham (1003). Da Bolle selv angreb K., vilde
denne ikke mere forsvare sig; han udaandede
i Bolle's Arme. Om K. O.'s Karakter og
Personlighed er det vamskeligt at dømme med
Sikkerhed. Der er visse mindre sympatetiske Træk
hos barn (Overmod o. s. v.), men han har
sikkert haft fl. fremragende Egenskaber. Navnlig
berømmes hans statelige Skikkelse og
glimrende Færdigheder; han yndede Pragtudfoldelse i
det Ydre og synes at have haft Evne til at
vinde Folk. — Emnet er digterisk behandlet af
Oehlenschlager d Tragedien »Kjartan og
Gudrun«. F. J.
Kjeld, dansk Mandsnavn; opstaaet i den
senere Middelalder, af oldn. Ketill. {A.O.). G.K-n.
Kjeld, jysk Helgen, d. 1150. K. fik tidlig stort
Ry for Fromhed og valgtes til Provst -ved
Domkapitlet i Viborg; 1147 virkede han med Iver
for, at de to stridende Konger Sven Eriksøn
og Knud Magnussøn skulde slutte Fred og i
Fællesskab gøre Korstog mod Venderne. I
øvrigt hengik hans Liv uden større
Begivenheder, og han døde stille og rolig. Snart efter
opkom hans Hellighedsry, og 1188
kanoniseredes han af Paven; et forgyldt Dragehoved, som
antagelig! har smykket hans Helgenskrin som
Gavlprydelse, bevares i Nationalmus. i Kbhvn.
Det var fornemmelig i Viborg, iat K. dyrkedes
som Helgen; han havde sit eget Kapel ved
Domkirken, og et aarligt Marked var opkaldt
efter ham. K. sammenblandedes senere med
Viborg-Bispen Eskil, som 1132 dræbtes af Kon^
Erik Emune. (Litt.: H. Olrik, »Danske
Helgeners Levned«; Gertz, Vitæ Sanctorum
Da-morum [1908—12]). J. O.
Kjeld, se Strandskade.
Kjeldahl [rkælda'l], Johan Gustav
Christoffer Thorsager, dansk Kemiker, f.
paa, Jægerspris 16. Aug. 1849, d. i Tisvildeleje
18. Juli 1900, blev Student 1867, tog
polyteknisk Eksamen i
anvendt
Naturvidenskab
1873 og blev
s. A. ansat
som Assistent
ved den kgl.
Veterinær- og [-Landbohøjskoles-]
{+Landbohøjsko-
les+} kern.
Laboratorium,
som dengang
blev bestyret
af C. T.
Barfoed. Paa den
sidstnævntes
Anbefaling
blev K. 1875
kaldet af J. C.
Jacobsen til
åt forestaa
Indretningen af Carlsberg-Laboratoriet, og da
Carlsberg-Fondet blev stiftet 25. Septbr 187Q,
blev K. udnævnt til Forstander for det nævnte
Laboratoriums kern. Afdeling; i denne Stilling
virkede han til sin Død. K.'s kern. Arbejder
røber en sjælden Forening af Originalitet,
eksperimental Færdighed og Samvittighedsfuldhed
v.
\.„ V
J. G. C. T. Kjeldahl.
i Udførelsen af Arbejdet; disse Egenskaber har
stillet hlans Navn i Række med Nutidens
betydeligste plantefysiologiske Kemikeres. Ganske
særlig har hans udmærkede Metode til
Bestemmelse af Kvælstof fundet Indgang i de kern.
Laboratorier Verden over og faaet en
overordentlig Bet. Endvidere maja nævnes den af ham
udarbejdede Metode til Elementæranalyse ad
vaad Vej og Metoden til Sukkerbestemmelse,
baseret paa hans Undersøgelser over
Sukkerarternes Forhold over for alkaliske
Kobberopløsninger. Hans Arbejder over Enzymerne
Diastase og Invertase blev grundlæggende
for den moderne Enzymologi, og hans
Undersøgelser o>ver Kulhydraternes Omsætning under
Kornets Spiring saavel som over
Planteæggehvidestoffernes optiske Forhold aabnede ny
Veje for Forskningen. K.'s Arbejder er
offentliggjorte i »Medd. fra Carlsberg-Laboratoriet«.
Fra 1890 var K. Medlem af det danske
Videnskabernes Selskab, fra 1892 af
Videnskabssel-skabet i Kria. 1892 blev han udnævnt til Prof.,
1894 til Æresdoktor ved Kbhvn's Univ. Et
Monument for K., prydet med en
Portrætmedail-lon, er rejst foran Carlsberg, Laboratoriet i
Valby. (O. C). R. K.
Kjeldby Kirke paa Møen, c. 4 km 0. f.
Stege, hører til Danmarks anseligere, ældre
Teglstenskirker. Den bestaar af Skib og Kor,
opførte i sildig-romansk Tid, et i den senere
Middelalder tilbygget Taarn og et moderne
Sakristi. I St f. det opr. flade Bjælkeloft er
der i den senere Middelalder indbygget
Hvælvinger i Skib og Kor, og dette sidste er
formentlig ved den Lejlighed blevet forhøjet og
har faaet Kamgavle. Paa den udskaarne,
malede og forgyldte, katolske Altertavle, fra c.
1475, findes Fremstilling af Skt Andreas'
Legende (han var Kirkens Værnehelgen). I Koret
er opstillet en af Landets interessanteste
Ligsten fra den senere Middelalder, over
Henning Moltke (d. 1326), hans Hustru (d. 1355)
og deres Datter (?), med de Afdøde gengivne
i fuld Figur i Datidens Dragter. Mærkeligst
ved Kirken er dog de til forsk. Tider i
Middelalderen udførte Kalkmalerier; de ældste, fra
Slutn. af 13. Aarh., ses i Koret, malede i
Friser; den øverste har Fremstillinger fra det gl.
Test., den nederste fra det ny Test. Lidt yngre
ei* Malerierne paa Skibets Vægge, der gengiver
en biblia pauperum, og fra 2. Halvdel af 15.
Aarh. er Hvælvingernes Dekorationer
(Dommedag, Fremstilling af den hellige Historie m. m.).
Disse Kalkmalerier blev 1889—90 restaurerede
af Prof. J. Kornerup. C. Ngd.
Kjeldrup, d. s. s. Kieldrup.
Kjeldsen [rRæl-], Johan, norsk Ishavsfarer,
f. 1841 i Tromsø, d. smst. 15. Apr. 1909, var en af
Norges mest kendte og erfarne Ishavsfarére.
1856 gjorde han sin første Ishavstur, gik senere
i Langfart, deltog 1871 i den østerr.
Payer-Wey-precht'ske Polarekspedition som1 Fører af
Sluppen »Isbjørnen« og besøgte herunder bl. a.
Novaja Semlja. 1872 fulgte han med Grev
Wilczek's Ekspedition til Spitsbergen og
Novaja Semlja og kom til Petschora-Bugten. I de
flg. Aar drev K. Fangstvirksomhed ved
Spitsbergen og i Ishavet, men var desuden Kjendt-
Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
