Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjartan Olafsson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 35u- Kjerteminde Østsiden af Porsangerfjorden er næsten uden Indskæringer. K.'s — og tillige Europas — nordligste Punkt er Magerøens nordligste Forbjerg, det kendte Nordkap (71° 10' 40" n. Br.), som 295 m højt hæver sig næsten lodret o*p af Ishavet. Til Toppen fører en Sti fra Honnviken paa den østre Side, hvor Turistskibene gerne ankrer op. Kun Kysten har Boliger, fl. St. er Bebyggelsen tæt, saaledes i den kedelformede Kjelvik, hvor Kirken tidligere stod. I Reps-vaag ved Porsangerfjordens Vestside, nordre Honningvaag og søndre Honningvaag er der større Handelssteder. Omkr. paa de øvre Fjeldplateauer strejfer Lapper med store Hjorder af tamme Rensdyr. Fiskeri er næsten Befolkningens udelukkende Næringsvej; der findes dog et Par Hundrede Køer og nogle Hundrede Faar, som græsser paa de forholdsvis gode Havnegange nede ved Kysten. K. staar i Dampskibsforbindelse med Hammerfest. Herredets Areal er c. 150,24 km2. Antagen Formue 1919 5305600 Kr og Indtægt 2554200 Kr. (J. F. W. #.). M. H. Kjelzy fkjelitsi], d. s. s. Kielce. Kjendelse (norsk), d. s. s. Kendelse. Kjerringøy [Rærei^o7!], Herred, Salten Sorenskriveri, Nordland Fylke, (1920) 802 Indb., ligger mellem Foldenfjord og Bodø og begrænses i V. af Vestfjorden. Det omfatter K. Præstegæld, Det er et af alpeformede Fjelde og dybe Fjorde gennemfaret Distrikt, fl. af Fjeldene ha'r lige til den senere Tid været anset for ubestigelige. Man mærker sig de spidse Tinder, NordÆjordtind (1090 m), Strandtind og Sjunktind (1078 m), samt den svære Sjunk-hatten. Mistenfjord og Sjunkfjord med sine Forgreninger opdeler Herredet i fl. ved svære Fjelde fra hinanden helt adskilte Dele. Fjeldene er nøgne, kun i de indre Jordbunde findes lidt Birkeskov, Græsgangene er gode, Sætre findes ikke. Kvægdriften staar ikke højt, Jordbrug og Fiskeri er de vigtigste Næringsveje. I Fjord-bunden holder nogle Lappefamilier til, som driver Renavl. Bebyggelsen er væsentlig samlet om Kjerringøykirke, p&a Fjær og ved Sjun-kan, Af Veje findes kun nogle korte Stumper, ellers foregaar Kommunikationen pr Baad; ved Lokalbaad staar K. 2 Gange ugentlig i Forbindelse med Bodø. Klimaet er barskt. Paa K. var tidligere et af de større typiske Nordlands-ske Handelssteder. Antagen Formue 1919 512786 Kr. Indtægt 200836 Kr. Herredets Areal er 174,2 km2, heraf er 11 km2 Øer, 3 km2 er dyrket Majrk, 20 km2 Skov, 8 kmi2 Indsøer, Resten er Udmark og Snaufjeld. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A. Heil and, »Nordlands Amt« [Kria 1907]). _ M.H. Kjerschow ['Eærskåu], Peder, norsk jur. Embedsmand, f. 5. Juni 1857 i Tromsø, blev Cand. jur. 1880 og virkede derefter som Stifts-if uldmægtig, Overretssagfører og Højesteretsadvokat i Tromsø 1880—91; 1889 blev han herunder konstitueret som Stiftamtmand, 1891 som Lagmand i Haalogaland Lagdømme. K. deltog tillige i Byens kommunale Liv og var dens Ordfører 1891. I Tromsø Arbejderforening var han Formand 1886—91. Han var derefter konstitueret som Statsadvokat i Trondhjem Lag- sogn 1891—1913, som Statsadvokat i Hedemarkens og Kristians Lagsogn 1894, som Assessor i Kria Byret 1894—95, som Statsadvokat i Oslo Lagsogn 1896—1901, da han modtog fast Udnævnelse i det sidstnævnte Embede. 1897—1902 var han tillige konstitueret som Lagmand i Eidsiva og Frostatings Lagdømme, det sidste Aar fast udnævnt. 1905—11 var K. ekstraordinær Assessor i Højesteret, tillige konstitueret Rigsadvokat 1905—08, Lagmand i Borgarting og Agder Lagdømme 1909—11, da han udnævntes til Rigsadvokat. K. har været Medlem af Lappe-Kommissionen af 1897, tilkaldt Sagkyndig ved Forhandlingerne mellem Norge og Sverige i Karlstad 1905, Medlem af Renbejtekommissio-nen 1907—09, sagkyndig Leder af det norske Parti i Renbejtevoldgiftssagen mellem Norge og Sverige 1909—13, Medlem af den norske Delegation ved Rénbejteforhandlingerne med Sverige 1913—18 og norsk Delegeret ved Forhånd -lirgerne mellem Norge og Finland 1920—21. Han har udg, »Lov ang. Forbrydelser af 20. Aug. 1842« (1896) og »Lov om Rettergangsmaa-den i Straffesager af 1. Juli 1887« (1897 og 1904). Med en fremragende Dygtighed som Jurist, særlig paa Strafferetsplejens Omraade, forener K. et fordomsfrit Syn paa de sociale Samfundsforhold; Medlem af Kommissionen til Revision af Straffeloven. Wt. K. Kjerielmund, norsk Benævnelse for Andro-sace septentrionale (se A n d r 6 s a c e). Kjerteminde, Købstad paa Fyn, Odense Herred, ligger under 55° 26' 58" n. Br. og lc 55' 3" v. L. f. Kbhvn - 10° 39' 37" ø. L. f. Grw. (Kirketaarnet) paa Øens Nordøstkyst ved K. Bugt og den nordlige Side af Indløbet til K. Fjord, der fører videre ind til Kjertinge Nor. Den havde 1. Febr 1921 550 Huse og 3068 Indb. (1801: 1045, 1860: 2148, 1880: 2488, 1901: 2552). Den lavtliggende By (ved Kirken er dér 2,9 m, ved Gasværket V. f. Byen 4,2 m) ligger i smukke Omgivelser, idet den mod V. og N, omgives af et af temmelig høje Bakker opfyldt Terrain og i øvrigt er lejret ved Bugten og Fjorden. Over Indløbet til Fjorden fører to Broer, den c. 74 m lange Langebro og en Jernbanebro, c. 50 m. Byen ligger c, 18 km ØNØ. f. Odense og omtrent lige saa langt NNV. f. Nyborg. Hovedaaren er Langegade, der mod N. udmunder i Landevejen til. Hindsholm og mod S. fører til Langebro og Landevejene til Odense og Nyborg. Byen er net bygget, men Husene er for en stor Del uanselige og mange kun i eet Stokværk. Enkelte Bindingsværksbygninger fra 17. og 18. Aarh. er endnu bevarede. Siden 1900 er S. f. Byen opstaaet et nyt Kvarter (»Feden«), mest Villabebyggelse. Af offentlige Bygninger nævnes den til Skt Laurentius indviede Kirke fra Slutn. af 15. Aarh., en 1868 opført Valgmenighedskirke (»Emauskirken«), det ny, 1911 Kjerteminde Bymærke. Artikler, der savnes under K, maa søges under G, 3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
