Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1885—87, Blomfield), den sv. Gustafskirke (1911),
det 1663 anlagte Citadel Frederikshavn,
der nu er nedlagt som Fæstning og med sin
Kirke, sine Kaserner etc. ligesom danner en By
for sig. Ø. f. Citadellet ligger langs Kysten den
smukke Promenade Langelinie, til hvilken
en Bro fører over Havnebanen; ved Begyndelsen
af Langelinie, hvorfra der er en sjælden
Udsigt over Havnen, er 1908 opført
Gefionsspringvandet (Bundgaard); paa Langelinie staar bl.
a. en Sejrssøjle (Dahlerup) til Minde om Ivar
Huitfeldt, kendt fra Slaget i Køgebugt 1710, en
1912 rejst Bronzestatue af Prinsesse Marie
(Martin Hansen) og den helt nede ved Vandet
anbragte »lille Havfrue« (Edv. Erichsen). — I
Gammelholmskvarteret. Ø. og SØ. f.
Kongens Nytorv og S. f. Nyhavn, et Kvarter, der
tidligere hørte til Orlogsværftet og først er
blevet bebygget efter 1861, nævnes af
Bygninger: Statsanstalten for Livsforsikring (Meldahl),
i den langs den indre Havn løbende Havnegade,
Mønten (Meldahl og Fenger), Nationalbanken
i florentinsk Renaissancestil (fuldendt 1870;
Herholdt) med Tilbygning 1917 (Martin Borch),
den i Nærheden liggende Landmandsbank,
tidligere »Peschier’s Gaard« (Harsdorff) med en
nyere Tilbygning (B. Storck), »Hafnia«’s
Bygning (Ulr. Plesner), opført paa den tidligere
Bremerholms Kirkes Grund, hvor senere
Studenterforeningen har ligget, Østasiatisk
Kompagnis Bygning (Gotfred Tvede). Mellem de
sidste Bygninger ved Holmens Kanal staar en
Bronzestatue af Niels Juel (af Stein). Sydligere
ved Holmens Kanal ligger den af Christian IV
i Renaissancestil opførte Holmens Kirke (s. d.).
— Et andet fremragende Parti i den ældre By
er Pladsen om Frue Kirke, Byens
ældste Kirke (fra 12. Aarh.), der efter at være
brændt 1728 og ødelagt under Bombardementet
1807 i 1811—29 blev ombygget (C. F. Hansen)
som en Søjlebasilika i saakaldt gr.
Renaissancestil; det svære Taarn er uden Spir og dækkes
af et næsten fladt Tag; uden for Kirken staar
Statuer af Moses og David (af Bissen og
Jerichou), i Frontespicen Johannes-Døber-Gruppen
af Thorvaldsen; det Indre prydes af
Thorvaldsen’s Kristus og Apostlene (se Vor Frue
Kirke). Ved Pladsen ligger Metropolitanskolen (C.
F. Hansen), Byens ældste og indtil 1919 eneste
Statsskole, den gl., smukt restaurerede
Bispegaard (M. Nyrop) og Universitetsfirkanten,
bestaaende af Univ., hvis nuv. Bygning er
opført 1831—36 (Malling), efter at den ældre var
blevet ødelagt ved Bombardementet 1807, det
efter Motiver fra norditalienske
Murstensbygninger 1857—61 opførte Universitetsbibliotek
(Herholdt), Zoologisk Museum, opført i
Rundbuestil 1863—69 (H. Chr. Hansen) og
Kvæsturbygningerne. Paa Pladsen mellem Frue Kirke
og Univ. staar Buster især af Universitetslærere
(Naturforskeren J. H. Schouw, Teologen H. N.
Clausen, Filologen Madvig, Komponisten Weyse,
Teologen J. P. Mynster, Teologen H. L.
Martensen og Naturforskeren J. Steenstrup). I
Nærheden af Univ., i Nørregade, ligger Byens tyske
Sognekirke Skt Petri med et 78 m højt, smukt
Spir (Kirken brændte 1728 og ødelagdes atter til
Dels ved Bombardementet, men blev i de
nærmest flg. Aar restaureret). En anden af Byens
ældre Kirker ligger ogsaa i Nærheden af Univ.,
nemlig den af Christian IV opførte Trinitatis
Kirke med Rundetaarn (s. d.), der tidligere
benyttedes til astron. Observatorium; paa den
nedlagte Kirkegaards Plads staar et fælles
Monument for Digterne Johs. Ewald og J. H.
Wessel. — Lige over for Kirken ligger
Regensen, hvor Færdselsforholdene ved en 1908
fuldendt Ombygning (Martin Borch) med aaben
Buegang ud til Gaden meget er blevet
forbedrede. I Nærheden af Trinitatis Kirke ligger, i
Krystalgade, den 1833 fuldendte Synagoge i
orientalsk Stil (G. Hetsch). Endnu en Kirke i den
ældre By maa fremhæves, nemlig
Helligaandskirken (s. d.) i Vimmelskaftet, en gl. smuk
Klosterkirke, restaureret 1878—80 af Storck. Af
fremtrædende Pladser i den ældre By maa
endnu nævnes de i Nærheden af Frue Kirke
liggende Gammel- og Ny-Torv, der
danner een sammenhængende Plads; paa det første
staar et af Byens faa Springvand, paa det
andet ligger det i gr.-rom. Stil 1805—15 opførte
gl. Raad- og Domhus (C. F. Hansen), der er
blevet afløst af det paa Raadhuspladsen opførte
ny Raadhus (se ndf.), og som nu udelukkende
bruges som Domhus. Endelig nævnes Pladserne
Amagertorv og Højbroplads med
»Storkespringvandet« og en 1902 rejst
Bronzerytterstatue af Absalon (V. Bissen), hvilke,
ligesom de fornævnte Pladser, ligger ved den
ældre Bys Hovedfærdselslinie. I Nærheden af
Højbroplads rager i Vejret det smukke Nikolaj
Taarn (en Levning af den 1795 brændte Nikolaj
Kirke), hvis Spir er genopført 1909, ligesom
Kirkebygningen til Dels er genopført og bruges
til Bymuseum, Folkebibliotek, Forsamlingshus
(H. C. Amberg).
Som en særlig Del af det gl. K. regnes
Slotsholmen og Christianshavn. Over Kanalerne, der
omgiver Slotsholmen, fører 5 Broer,
nemlig Holmens Bro, Højbro, Stormbroen,
Marmorbroen og Tøjhusbroen, foruden to Broer til
Havnebanen. Paa Slotsholmen ligger det nu
efter Branden 1884 genopførte Christiansborg
Slot (s. d.), der paabegyndtes 1907 (Thorv.
Jørgensen), og til hvilket slutter sig et helt
Bygningskompleks mod SV., bestaaende af Ridehus,
Stalde m. m.; foran Facaden staar en
Bronzerytterstatue af Frederik VII (H. V. og V. Bissen).
Ved Nordenden af Facaden ligger den i Beg. af
19. Aarh. opførte Slotskirke (C. F. Hansen), der
frelstes ved Branden 1884. Af andre Bygninger
paa Slotsholmen nævnes det i antik
Gravbygningsstil 1839—48 opførte Thorvaldsen’s Mus.
(M. G. Bindesbøll), den af Christian IV i
Renaissancestil 1620—40 opførte Børs (restaureret
1879—83, L. P. Fenger), en 127 m lang og 20 m
bred Bygning, hvis ejendommelige, 55 m høje
Taarn dannes af 4 Lindorme, som slynger
Halerne sammen til et Spir; ved Opgangen midt
paa Rampen er 1905 rejst en Bronzestatue af
C. F. Tietgen (R. Andersen); endvidere
Ministerialbygningerne, det kgl. Biblioteks Bygning,
opført 1898—1906 (H. J. Holm), den 1909—11
ombyggede gl. Biblioteksbygning, der nu
benyttes som Rigsarkiv, og det umiddelbart derved
liggende Tøjhus med en rig hist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
