Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Alm. Beskrivelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ny Axeltorv og fl. store Bygninger
(Paladsteatret og Andelsbankens Bygning »Axelborg«).
SV. f. Nørrevoldkvarteret og skilt fra det ved
den henved 3 ha store Raadhusplads og
Hovedfærdselslinien fra den gl. By til Forstaden
Vesterbro, »Vesterbros Passage«, ligger
Vestervoldkvarteret, der med sine
mange monumentale Bygninger og sit storformede
Gadeanlæg hører til Byens mest fremragende
Partier. Her ligger det ny, 1892—1903 opførte
Raadhus, indviet 12. Septbr 1905, af Mursten
med rig Anvendelse af Granit i Sokler, Gesimser
o. s. v., samt Kridtsten og brændt Ler, navnlig
med ældre Murstensarkitektur i Danmark og
Norditalien som Forbilleder (Martin Nyrop);
Bygningskomplekset indeslutter to Gaarde,
hvoraf den ene (Raadhushallen) er overdækket
med Glastag; paa Sydvestsiden hæver Taarnet
sig, Byens højeste Taarn, indtil Spirets Top
105,6 m; paa Hovedfacaden ud mod
Raadhuspladsen er anbragt et forgyldt Reliefbillede af
Byens Grundlægger, Absalon (V. Bissen); paa
Pladsen foran Raadhuset findes en Kommunen
1908 af faglige Arbejdere skænket
Blomsterkumme og et 1914 rejst Springvand (Th.
Bindesbøll dg Joach. Skovgaard). Endvidere
mærkes ved Vestre Bulevard det 1895 aabnede
Kunstindustrimuseum (V. Klein), der tillige
indeholder en musikhistorisk Samling. Endvidere
kan af andre monumentale Bygninger nævnes
Hovedbrandstationen (L. P. Fenger),
Livsforsikringsselskabet Danmarks Bygning og
Musikkonservatoriet, men navnlig den af
Carlsberg-Fondet opførte, meget stilfulde Videnskabernes
Selskabs Bygning, fuldendt 1899 (Vilh.
Petersen), og det 1892—97 opførte Ny-Carlsberg
Glyptotek (V. Dahlerup), udvidet 1901—06 med
en stor Tilbygning (H. Kampmann);
Hovedfacaden er prydet med 14 Søjler, der bærer 7
Buer, i hvilke der, ligesom omkr. Bygningen,
findes Afstøbninger af berømte Kunstværker
m. m. Ogsaa paa Bulevarden er opstillet
Billedhuggerarbejder, deriblandt en Statue af
Kunstneren A. J. Carstens (Stein). I dette Kvarter
kan ogsaa nævnes den 1901 aabnede
Godsbanegaard ved Kalvebodbryggen og den S. f.
Forlystelsesetablissementet Tivoli 1907—11 opførte
Centralbanegaard for Persontrafikken (begge af
H. Wenck), hvis Hovedfacade vender ud til
Vesterbropassagen lige for Frihedsstøtten, som er
flyttet lidt nærmere ind til Byen; i det hele har
Omgivelserne faaet et væsentlig ændret Præg
ved de ny Banegaardsforhold. Paa
Raadhuspladsen, der saa at sige er Centrum i det ny
K., findes ogsaa fl. monumentale Bygninger,
deriblandt Paladshotellet (A. Rosen); paa
Pladsen mellem dette og Raadhuset staar en 1914
rejst Søjle med Lurblæserne (A. Rosen og S.
Wagner).
Forstæderne paa den anden Side af
Søerne, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro, har
i de senere Aar tiltaget betydeligt, da
Befolkningen søger ud her p. Gr. a. de langt
gunstigere Beboelsesforhold, saa at den gl. By mere
og mere bliver Forretningskvarterer med
Butikker, Kontorer og Lagre, og efterhaanden
vokser Forstæderne sammen med de uden for
K.’s Grund liggende Kvarterer; i den gl. By bor
saaledes ved Folketællingen 1. Febr 1921 kun
26921 af Byens 561344 Indb. Paa Østerbro,
til hvilken Hovedfærdselsvejen fører forbi
Østerbro Jernbanestation, Østbanegaarden (Wenck),
og de to smukke Kirkegaarde Garnisons- og
Holmens Kirkegaard med mange Monumenter
for kendte Mænd og Krigergrave, nævnes af
fremragende Bygninger: det 1857—58 opførte
Blindeinstitut (Meldahl), Døvstummeinstituttet
(1839, Citadelsvej), Nazarethkirken, opført
1902—04 (V. Nyebølle), den 1876—78 i engelsk-gotisk
Stil opførte Skt Jacob’s Kirke (L. P. Fenger)
og den 1898 fuldendte Husarkaserne. Ø. f.
Forstaden er der i de senere Aar opstaaet et helt
nyt Kvarter, Frihavnskvarteret, omkr.
den 1891—94 anlagte Frihavn; her ligger bl. a.
Finsen’s Lysinstitut, aabnet 1900, udvidet
1907—08 (C. G. Tvede), den 1904—05 opførte
Frihavnskirke (Thorvald Jørgensen) og det 1908
aabnede Hagemann’s Kollegium (Albert Jensen).
Langs Østsiden af Kvarteret gaar den smukke
Strandbulevard med Gefionspladsen. Forstadens
Hovedgade, Østerbrogade, fortsættes mod N. i
den for sin Skønhed kendte Strandvej (her bl. a.
den 1896 fuldendte Sion’s Kirke [V. Koch] og
Øresundshospitalet fra 1876), som bliver mere
og mere bebygget, saa at Østerbro vokser
sammen med den i Gentofte Kommune liggende By
Hellerup (s. d.). Paa Nørrebro, der staar
i Forbindelse med den gl. By ved Dronning
Louise’s Bro (aabnet 1887, bygget af V.
Dahlerup) mellem Sortedams- og Peblinge-Sø,
mærkes af Kirker: den 1861 fuldførte Skt Johannes
Kirke (Th. Sørensen), den 1890 fuldførte
Helligkorskirke, en meget stilfuld Bygning (B.
Storck) og den 1873—74 opførte Skt Stefan’s
Kirke (L. H. Knudsen). Af andre Bygninger
kan nævnes det 1878—80 opførte
Epidemihospital, »Blegdamshospitalet« (H. V. Friederichsen)
med en Frontgruppe af V. Bissen og det
1905—10 opførte Rigshospital (Martin Borch); i
øvrigt er Blegdamsfælleden omdannet til en
stor Folkepark, »Fælledparken«. Paa Nørrebro
ligger det 1875 aabnede Skt Joseph’s Hospital.
En stor Del af Nørrebro er i øvrigt
Arbejderkvarterer. Gennem Forstadens Hovedgade,
Nørrebrogade, der fører forbi en af K.’s største
Kirkegaarde, Assistents Kirkegaard, anlagt 1757,
staar den i Forbindelse med Landsbyen
Utterslev i Brønshøj. Vesterbro staar i
Forbindelse med den gl. By ved den ovf. nævnte
Vesterbros Passage, ved hvilken ligger den fra
Udstillingen 1872 stammende
Industriudstillingsbygning (V. Klein) og det kendte
Sommerforlystelsessted Tivoli, og paa samme Side den ovf.
nævnte Hovedbanegaard; midt paa Passagen
staar den til Minde om Stavnsbaandets
Ophævelse 1792 rejste Frihedsstøtte (s. d.). Paa
Vesterbro mærkes den 1877—80 opførte Skt
Matthæus Kirke (L. P. Fenger), den katolske Jesu
Hjertes Kirke, fuldført 1895 (Fr. Wipfler), den
1898—1906 opførte Kristkirke (V. Koch), og den
1908 fuldførte Eliaskirke paa Vesterbros Torv
(M. Nyrop). Ved Torvet er 1907—08 opført Det
ny Teater. I den sydlige Del af Forstaden
ligger Byens Kvægtorv (1879), de offentlige
Slagtehuse (1888) og Salgshallen for Flæsk m. m.
(110), Abel Cathrine’s Stiftelse (H. B. Storck).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
