- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
53

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Kommunalforhold) - Kjøbenhavn (Befolknings-, Erhvervs-, Ejendoms-, Boligforhold m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forsørgelsesvæsenet, under 4. Afdeling Gade- og Vejvæsen
samt Sundhedsvæsenet og under 5. Afdeling
Vandforsyning, Belysning og Sporveje.
Borgerrepræsentantskabet bestaar af 55 Medlemmer,
der vælges paa 4 Aar efter Forholdstal. De
oppebærer et aarligt Vederlag, hvis Størrelse
fastsættes i Vedtægten (L. Nr 193 af 1. Apr. 1919).
Valgret tilkommer enhver, som har Valgret til
Folketinget, naar Vedkommende ved Valgets
Foretagelse har Bopæl i Staden og er
Skatteyder til denne samt i det Skatteaar, hvori
Valget foregaar, og i hele det umiddelbart
forudgaaende uden Afbrydelse har haft Bopæl i og
inden for det nævnte Tidsrum har svaret sin
til Inddrivelse ved Udpantning forfaldne
Indkomstskat til Kommunen. Valgbar er enhver
Valgberettiget med Undtagelse af
Magistratsmedlemmerne samt Politidirektøren og
Vicepolitidirektøren. Borgerrepræsentantskabet har i
Forening med Magistraten den besluttende
Myndighed i Kommunens Anliggender og udøver
Bevillingsmyndighed gennem sin Behandling af
det aarlige Budget og Begnskab. I Tilfælde af
Uoverensstemmelse mellem de to Afdelinger af
Kommunalbestyrelsen kan
Borgerrepræsentantskabet indstille det omstridte Spørgsmaal til
Indenrigsministeriets Afgørelse. Medens
Indenrigsministeriets Samtykke maa indhentes til
Optagelse af faste Laan samt til Dispositioner over
Kapitalformuen og faste Ejendomme, kræver
Budgettet til sin Gyldighed ikke nogen højere
Stadfæstelse, men samtidig med, at den ved L.
af 19. Febr 1861 fastsatte Begrænsning af den
kommunale Indkomstskat til 3 % af den
samlede Skatteindtægt blev ophævet ved L. Nr 110
af 18. Apr. 1910, blev det anset fornødent at
give Skatteyderne en vis Kontrol med
Skatteudskrivningen. De nugældende Regler i saa
Henseende findes i L. Nr 12 af 23. Jan. 1914,
hvorefter det skal fastsættes ved det aarlige
Budget, hvorvidt Indkomstskatten for det
paagældende Regnskabsaar skal opkræves med
Grundbeløbet ell. med et andet (højere ell.
lavere) Beløb. I sidste Tilfælde bestemmer
Kommunalbestyrelsen den Procent af Grundbeløbet,
hvormed Forhøjelsen ell. Nedsættelsen skal ske.
Saafremt Budgettets Vedtagelse vil medføre, at
der i Indkomstskat maa udskrives et større
Beløb end Grundbeløbet med Tillæg af 1/5, skal
der inden 15. Marts afholdes overordentligt
Valg til Borgerrepræsentantskabet. Det nyvalgte
Borgerrepræsentantskabs Virketid gælder fra
Valgets Afholdelse for den tilbageværende Del
af Valgperioden, og, hvis der i samme
Fjerdingaar skulde være afholdt ordentligt Valg,
tillige for den flg. Valgperiode. Efter at Valget
har fundet Sted, bestemmer
Kommunalbestyrelsen, om den af den tidligere
Kommunalbestyrelse besluttede ell. en mindre Skatteudskrivning
skal foretages, og kan ved en enkelt Behandling
i hver af Kommunalbestyrelsens Afdelinger
vedtage Budgettet for det kommende
Regnskabsaar. Den Forhøjelse af Indkomstskatten, der er
blevet fastsat efter et overordentligt Valg,
angiver det højeste Tillæg til Grundbeløbet, som
derefter uden Foretagelse af Valg kan fastsættes
ved Budgettet for noget Aar af det Tidsrum, for
hvilket det afholdte Valg gælder, dog at et
Tillæg af 1/5 til Grundbeløbet altid, vil kunne
anvendes. Hvis ny Love medfører, at
Indkomstskatten i noget Aar af Valgperioden maa
udskrives med et saa stort Beløb, at der skal
afholdes overordentligt Valg, kan med
Indenrigsministeriets Samtykke saadant Valg undlades.
W. O.

Befolknings-, Erhvervs-, Ejendoms-, Boligforhold
m. m.


De første Folketællinger i Danmark afholdtes
1769 og 1787. 1769 viste for Hovedstaden et
Folketal af c. 70500 ell., hvis Garnisonen
medregnedes, af c. 92500. 1787 var det samlede Tal
gaaet noget ned, til c. 90000. Forsøg paa at
fastslaa Folketallet for tidligere Tidspunkter er
gjorte af M. Rubin, der ved Hjælp af de
gennem Kirkebøgerne oplyste Fødsler og Dødsfald
har ansat K.’s Indbyggerantal ved Slutn. af 17.
Aarh.’s første Trediedel til c. 25000. Senere hen
i Aarh. steg Tallet, navnlig efter
Enevoldsmagtens Indførelse, betydelig og sættes i
1680’erne til henimod 60000, 1710—12 til c. 66000, for
derefter, navnlig begrundet i det store Antal
Dødsfald i Pestaarene, at aftage stærkt i de
nærmest flg. Aar. Hurtig tog dog Byen atter
Opsving, og 1728 anslaas Folketallet til c. 76000.

De i 19. Aarh. afholdte Folketællinger har
vist nedenstaaende Resultater:
1801100975
1834119292
1840120819
1845126787
1850129695
1855143591
1860155143
1870181291
1880234850
1885280054
1890312859
1895333835


1. Jan. 1901 indlemmedes Brønshøj og Valby,
1. Jan. 1902 tillige Sundbyerne, og af
nedenstaaende Oversigt ser man Folketallet ved de
flg. Tællinger for hele K., det gl. K. og de
indlemmede Distrikter, hvorunder for 1901 ikke er
indbefattet Sundbyerne.
Kbhvndet gamle Kbhvnindl. Distr.
190137823536078717448
190642654036988156659
191146216139264869513
191650639041867387717
1921561344450372110972


Af Tallene for 1906—21 vil det ses, at en
væsentlig Del af Befolkningstilvæksten falder paa
de indlemmede Distrikter; dette er kun en
videre Udvikling af den midtpunktflyende
Bevægelse, der allerede har gjort sig gældende i en
længere Aarrække, og som har affolket de indre
Bydele, hvis Indbyggertal fra 1860—1911 er
gaaet ned fra 114000 til 60000. I det flg. Femaar
er der p. Gr. a. den ved Bolignøden
fremkaldte Sammenpakning af Befolkningen en lille
Stigning.

K.’s Udvikling i 19. Aarh. er foregaaet i
Spring. I den første Halvdel af Aarh. var
Befolkningstilvæksten p. Gr. a. Byens Stagnation
kun meget ringe, medens den tager et stærkt
Opsving i 1870’erne og 1880’erne, da bl. a.
Voldens Nedrivning og Fæstningsterrainets
Bebyggelse hidkaldte en stærk Indvandring. Derefter
følger der et Tilbageslag, men efter
Verdenskrigens Beg. har Folketallet p. Gr. a. stærk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free