Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 55 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Befolknings-, Erhvervs-, Ejendoms-, Boligforhold m. m.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beboelsesstatistik. For første Gang
gjorde man 1850 Forsøg paa at optage en
kjøbenhavnsk Beboelsesstatistik. Man undersøgte bl. a.,
hvor mange Individer der for Hovedstadens
forsk. Gader boede pr 100 Kv.-Alen bebygget
Areal (Gaardsrum iberegnet). Oplyst blev det,
at K. havde adskillige stærkt overbefolkede
Kvarterer, idet ikke færre end 28 Gader blandt
160 havde over 8 Personer boende paa 100
Kv.-Alen bebygget Grund, og i 5 Gader var Tallet
endog over 16 Personer.

Først 1880 faar man en regelmæssig
københavnsk Beboelsesstatistik, der senere er
fornyet sammen med de 5-aarige Folketællinger,
sidste Gang i 1921. Af denne Tælling fremgik
det bl. a., at K. hayde 22239 Ejendomme med
Beboelseskarakter. De husede i alt 535473
Personer. Herved er ikke medtaget forsk.
Ejendomme af offentlig Karakter (f. Eks Kaserner,
Hospitaler, Fattiggaarde) ell. bestemte til
Forretningsbrug (f. Eks. Fabrikker). I saadanne
Bygninger boede der i 1921 i alt 24502
Personer, hvortil kommer 1369 i Skibe i Havnen
og paa Reden.

Som Helhed er Bygningerne voksede i Højde
med K.’s storstadsmæssige Udvikling. I 1921
har 15 % 1—2, 24,9 % 3—4, 48,6 % 5—6 Etager
over Jorden, medens Resten er Bygninger med
uangivet Etagetal. Efter Antallet af
Beboelseslejligheder fordelte Ejendommene sig saaledes,
at 12,4 % havde 1, 27,6 % fra 2—4, 22,8 % fra
5—9, 34,9 % fra 10—19 og 1,9 % 20 Lejligheder
ell. derover.

Efter Tællingen af 1921 fandtes der i Kbhvn
156883 Beboelseslejligheder, hvoraf kun 5
ledige. Nedenstaaende Oversigt viser
Lejlighedernes Fordeling efter Værelsetal, hvortil regnes
Pigeværelse:

				Antal	pCt.
Lejligheder	paa	1	Værelse	16537	10,5
—	»	2	Værelser	66261	42,2
—	»	3	—	34165	21,8
—	»	4	—	23672	15,1
—	»	5	—	e. fl. 16248	10,4
Tilsammen				156883	100,0

Det vil ses, at omtr. 4/5 af Lejlighederne er
med 2—4 Værelser, medens 1/10 er over og 1/10
under denne Grænse. Fra 1880 til 1916 har der
som Helhed været Nedgang i Procenttallene
for Lejligheder med 1 og med over 4 Værelser,
Stigning i Procenttallene paa 2- og senere 3-
og 4-Værelsers Lejligheder. Samtidig er
Lejligheder i Baghuse og i Kælderetager aftaget,
og det samme gælder om det gennemsnitlige
Antal Personer pr Værelse. Alt i alt har de
kbhvn’ske Beboelsesforhold i det nævnte
Tidsrum forbedret sig ganske betydeligt. Saaledes
er i det gl. Kbhvn (Byen uden de indlemmede
Distrikter) Procenttallet for den Del af
Befolkningen, der bor i Lejligheder med over 2
Personer pr Værelse, fra 1880—1916 gaaet ned fra
27,6—17,7 %. Denne gunstige Udviklingsretning
i de kbhvn’ske Boligforhold har desværre ikke
kunnet opretholdes i de senere Aar, fordi
Byggevirksomheden ikke paa langt nær har
været paa Højde med det stærkt stigende
Folketal, saaledes at f. Eks. Antallet af ledige
Beboelseslejligheder siden Apr. Flyttedag 1917
stadig har holdt sig nede omkr. Nulpunktet.
For at afbøde den værste Bolignød har saavel
Staten som navnlig Kbhvn’s Kommune paa
forsk. Maade grebet regulerende ind, den
sidste f. Eks. ved Ydelse af Laan og Opførelse
for egen Regning af Bygninger med
Smaalejligheder, ved Udvidelse af Omsorgen for
Husvilde (f. Eks. Indretning af Barakker) og ved
Præmiering af Optagelse af Familier i andre
Husstande. Trods disse nyttige
Foranstaltninger har dog de kbhvn’ske Boligforhold
forværret sig 1916—21. Saaledes er
Gennemsnitsantallet af Personer pr Værelse, der undertiden
benyttes som et Fællesudtryk for
Beboelsesforholdene, (i Storkjøbenhavn) steget fra
1,13—1,17, og i det gl. K. er Procenttallet for den Del
af Befolkningen, der bor i Lejligheder med
mere end 2 Personer pr Værelse, Vokset fra
17,7—19,9 %. Ogsaa Procenttallet for
Etværelseslejligheder er mod Sædvane gaaet op. Et
ejendommeligt Udslag har Bolignøden fundet i
en Sammenflytning af Familier i een Lejlighed.
Af Lejligheder med samboende Familier
fandtes ved Folketællingen 1921 3831. I disse
Lejligheder boede tilsammen 21130 Personer.

Samtidig med Folketællingen optages ogsaa
en Huslejestatistik, og 1921 udgjorde den
samlede Aarsleje i Kbhvn for Beboelseslejligheder
72784402 Kr, for blandede Lejligheder 10198258
Kr og for Forretningslokaler 53165605 Kr,
tilsammen 136148265 Kr mod 88181572 Kr 1916.
Efter Statistikken af 1921 udgjorde den
gennemsnitlige Helaarsleje for Forhuslejligheder
med 1 Værelse 193 Kr, med 2 Værelser 352 Kr,
med 3 Værelser 496 Kr, med 4 Værelser 606
Kr, med 5 Værelser 886 Kr, med 6 Værelser
1181 Kr, med 7 Værelser 1564 Kr og med 8
Værelser og derover 2917 Kr. 1916—21 udgjorde
Stigningen i Lejen for Boliger med 1, 2. 3 og 4
Værelser henh. 37,9, 29,2, 29,4 og 24,2 %.
C. T.

Nedenstaaende Tabel viser Husstandenes Størrelser i de forsk. Grupper af Lejligheder
ved Folketællingen 1921:

Antal Lejligheder med			1 Værelse	2 Værelser	3 Værelser	4 Værelser	5—7 Vær.	8 Vær. o. dero.
1	Beboer		8931	8281	1531	730	298	17
2	Beboere		3291	17303	6624	4049	1824	67
3	—		1937	15827	8518	5594	3107	205
4	—		1039	11221	6846	5396	3173	291
5	—		472	6315	4590	3631	2439	333
6	—		208	3270	2719	2067	1587	338
7	—		95	1661	1434	998	787	231
8	—	og derover	93	1502	1503	1015	726	559
Tilsammen			16066	65380	33765	23480	13941	2041

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>