Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 60 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Handel og Samfærdsel)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vækst vokser Antallet af de Smaaforretninger,
der har en ganske lokal Kundekreds. Handel
gennem Brugsforeninger er endnu kun
af mindre Bet. i K., men har dog fra c. 1910
været i stærk Fremgang (Hovedstadens
Brugsforening med c. 30 Udsalg, Omsætning 1918
8 Mill. Kr).

Det er naturligt, at Beværter- og
Gæstgiverfaget maa have en forholdsvis stor
Udbredelse i en By, der som K. er Landets
Hovedstad og stor Havneby og derfor besøges
af mange Tilrejsende, men, som allerede nævnt,
synes der i ældre Tider at have været et
urimeligt stort Antal Forretninger i Faget. Det
har vrimlet med Vinstuer, Udskænkningssteder
og Brændevinskipper, hvoraf Flertallet har
været af tarvelig Art, hvorfor der ofte
foreligger Klage over Tilstanden; paa den anden
Side har Staden ogsaa haft sine anselige
Gæstgiverier, hvor bl. a. Hoffet kunde indlogere
sine Gæster (Carl v. Mandern’s Gaard paa
Østergade fra Christian IV’s Tid, »Store
Lækkerbidsken« mellem Østergade og Store
Kirkestræde, der tilhørte Staden fra samme Tid). Omkr.
1800 har Byen haft et Gæstgiveri ell.
Beværtningssted for hver 60—70 Indb., 1857 talte
Værtshusholderkorporationen 924 Interessenter,
men næppe alle Fagets Udøvere har hørt
hertil. Ved den Tid var de første
Schweizer-Kafeer opstaaet her. Med Byens Vækst stiger
Antallet, og 1880 er der c. 1600
»Udskænkningssteder«, men derefter begrænses Antallet ved
Lovgivningen og den kommunale
Beværterpolitik; 1905 er der c. 600 Hoteller og Gæstgiverier
og c. 900 Beværtninger, hvilket Antal ikke siden
er væsentligt forandret.

Talmæssige Opgørelser af K.’s
Handelsomsætning foreligger kun i begrænset
Omfang. Vedrørende Indførslen fra Udlandet kan
oplyses følgende:

Indf. til K.	c. 1850	c.1870	1900	1910	1920
Varemængde (Mill. kg)	245	510	2250	2713	2590
i % af Landets Indførsel	51,1	52,0	47,7	42,0	44,6
Varernes Værdi (Mill. Kr)	40	—	353	460	2153
i % af Landets Indførsel	67,0	—	67,0	60,3	62,9

40 à 50 % af hele Landets Indførsel gaar til
K., hvis Andel i Indførselen dog nærmest er
aftagende. K.’s Indførsel har en forholdsvis
større Værdi end de øvrige Byers, idet særlig
Kolonial- og Manufakturvarer samt
Industriprodukter i overvejende Grad gaar over K.
Endvidere gaar over K. saa godt som hele
Landets Transitomsætning (Indførsel af Varer
til Genudførsel). Værdien heraf androg 1900 c.
100, 1910 c. 190 og 1920 550 Mill. Kr. M. H. t.
Udførslen af Landets egne Produkter er K.’s
Bet. langt mindre, idet kun c. 1/5 af Udførslen
gaar over K.; dette gjaldt saavel tidligere, da
Korn var Hovedartiklen, som det gælder nu,
da Mejeri- og Slagteriprodukter er
Hovedvarerne.

K.’s Stilling som Handelsby er blevet styrket
og fremhævet ved de særlige
Handelsorganisationer for K., særlig
Grosserer-Societetet, der kan føres tilbage til 1742, og
som ejer Børsbygningen og leder Børsen.
Den Detailhandel, der i tidligere Tid foregik
her, er forlængst ophørt, og for
Engroshandelen har Børsen heller ikke nu større Bet.,
fraset enkelte Brancher, men for Fonds- og
Pengehandelen er den stadig et Midtpunkt. Da
Handelslavene opløstes 1862, opstod de første
kbhvn’ske Handelsforeninger, der nu omfatter
store Dele af Detailhandlerstanden og er
indbyrdes sammensluttede.

K. er Hovedsædet for Landets
Pengeomsætning. Saavel Nationalbanken (oprettet
1818 som Afløser for Statsbanken af 1746) som de
andre større Banker (Privatbanken 1857,
Landmandsbanken 1872, Handelsbanken 1873,
Revisions- og Diskontobanken, oprettede 1903 og 1895,
sammensluttede 1922) har Hovedkontorer og
talrige Filialkontorer i K., hvor der desuden til
Stadighed har bestaaet forsk. mindre Banker.
1. Jan. 1922 havde de kbhvn’ske Banker en
samlet Aktiekapital paa 337 Mill. Kr, over for
Landets andre Bankers 120 Mill. Kr. Paa
Sparekassernes Omraade er K.’s Stilling mindre
fremtrædende, omend nogle af de største
Institutioner har deres Sæde her (Sparekassen for
K. og Omegn, 1820; Bikuben, 1857; Den
sjællandske Bondestands Sparekasse, 1856). De
kbhvn’ske Sparekassers Indestaaende var 1921
375 Mill. Kr, medens Landets øvrige
Sparekasser havde 1140 Mill. Kr. Af Kredit- og
Hypotekforeninger har over Halvdelen deres
Sæde i K. Hvad Forsikringsvæsenet
angaar, hører de Selskaber, der driver denne
Virksomhed, i ganske overvejende Grad
hjemme i K., naar undtages de mange, smaa
gensidige Selskaber af lokal Karakter, der findes
rundt i Landet. Det ved Pengevæsen m. v.
beskæftigede Antal Personer er, som Tabellen
foran udviste, nu over 7000 mod et
forsvindende Antal for blot et Par Menneskealdre siden.

Af største Bet. for K.’s Handel har dens
trafikale Forbindelser været med det øvrige
Land som med Udlandet. De søværts
Forbindelser har fra gl Tid været langt de vigtigste,
især for Godstrafikken. Hvad de landværts
Forbindelser angaar, anlagdes de første egentlige
Landeveje ud fra K. til Roskilde og
Fredensborg i 1770’erne. Sin første Banegaard
fik K. 1847. Da Banenettet udvidedes til
Helsingør, fik K. en ny Banegaard paa Terrænet
Ø. f. Skt Jørgenssø. Samtidig med Kystbanen
anlagdes Østerbro Station (1897). I Aarene
1905—09 anlagdes den nye Godsbanegaard paa
opfyldt Terræn i Kalvebodstrand, og 1911
aabnedes den nye Personbanegaard, der 1920
gennem Bulevardbanen forbandtes med Østerbro
Station. Ved L. af 12. Febr 1919 er vedtaget
forsk. Udvidelser af det kjøbenhavnske Banenet,
særlig med Henblik paa Godstrafikken. Af
væsentlig Bet. særlig for Godsbefordringen mellem
K. og Ind- og Udlandet har
Dampfærgeforbindelserne været mellem Sjælland
og Fyn 1883, Falster 1884 (fortsat over
Gedser—Warnemünde 1903), Helsingborg 1892 og Malmö
1897.

Til Oversigt over Trafikken paa de
kjøbenhavnske Banegaarde anføres:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>