Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn — 62 — Fra 70'erne har Dampskibsflaaden været i fortsat Vækst, indtil den ramtes af U-Raads-og Mineangreb under Verdenskrigen. Tabene herved lykkedes det dog hurtigt at indvinde. Sejlskibsflaaden har været stagnerende; under Krigen er der kommet nogle enkelte store Sejlskibe, og endelig er Motorskibe kommet til, herunder dels opr. Sejlskibe med Hjælpeskrue, dels store Dieselmotorskibe (1920: c. 40 med 70000 R.-T.). K/s Flaade udgør c. 70 % af hele Landets, for Damp- og Motorskibe endda 80 %. Alle Landets store Rederier har deres Hjemsted i K., saaledes »Det forenede Dampskibsselskab« (120 Skibe med 108000 Reg. T. netto), »Dannebrog« (27 med 26000), »Orient« (8 med22000), »Norden« og »Hafnia« (17 med 27000), »Dampskibsselskabet af 1912« (10 m 13000), »Torm« (13 med 10000), »Vesterhavet«, »Progress« m. fl. Østasiatisk Kompagni har 2 Dampskibe og 16 Motorskibe (58000 Reg. T.). J.D. Haand værk og Industri. Som K. efter sin Oprindelse er en Handels-og Søfartsby, har disse Næringsveje i ældre Tider været langt de betydeligste for Byen. Vel har Haandværkerne udgjort en stor Del af dens Befolkning, men deres Arbejde har sjældent hævet sig op over Tilvirkningen af Befolkningens alm. Fornødenheder og kun sjældent hiar et enkelt Fag eller en enkelt Mand indlagt sig Berømmelse ved . kunstnerisk eller teknisk mere fremragende Præstationer. Socialt set har da ogsaa Haandværkerstanden staaet ret lavt, lige indtil Næringsfrihedens Dage. Kendskab til kbhvn'ske Haandværkerforhold i ældre Dage har man hovedsagelig gennem Lavsvæsenets Historie. K.'s Haandværksgilder, hvoraf de ældste allerede kendes i 13. Aarh., opstaar og vinder frem særlig under Paavirkning af de mange tyske Haandværkere, der indvandrede hertil, og under Kongernes Bestræbelse for at ophjælpe Købstæderne. Erik >af Pommern's Forordning af 1422 stadfæstede Lavslvangen, o: at der skulde være særlige Lav for alle Haandværk, der ikke maatte gribe ind i hinandens Næring, og hvis Vedtægter skulde godkendes af Øvrigheden. 1525 havde Staden 12 Lav: Bryggere (opr. sammen med Købmænd), Guldsmede, Bagere, Smede (der først havde staaet i 5 forsk. Lav), Skomagere, Skrædere, Remsnidere og Pungmagere, Kød-mangere, Bartskærere, Buntmagere og Skræ-df-re. Vognmænd og endelig Dragere. De er altsaa ikke alle Haandværkslav. Enkelte Lav kom senere til, saaledes Vævernes 1550; andre Næringer havde saa faa Udøvere, at de ikke kunde danne Lav. Alle Bestræbelser gik ud paa at sikre Lavsbrødrene alt Fagets Arbejde (Christian III fornyer og indskærper Forbudet mod at drive Haandværk uden for Byerne), og at 1 begrænse Tilgangen til hvert enkelt Lav. Det fornemste Lav var opr. Guldsmedenes; disse skulde holde aaben Bod. De eneste større Arbejder, der frembød sig for Haandværket, har været Byggeforetagender: Slottet, som næsten altid var under Tilbygning og Ombygnmg, Kirkerne og de fornemme Slægters Gaarde. Særlig gode Betingelser for K. kom i saa Henseen- de Christian IV's Regeringstid til at frembyde. Hans Tøjhuskompleks, Bryghus, Børs, Rosenborg, Rundetaarn, Kirker, -er med Hensyn til deres indre og ydre Udstyrelse Vidnesbyrd ojn, hvad Datidens Haandværk kunde præstere; dbg var der mange fremmede Haandværkere og Kunstnere, der arbejdede for Christian IV. Denne Konges merkantilistisk farvede Interesse for Industriens Ophjælpning gav sig Udslag i Oprettelsen af et Silkevæveri (i Silkegade), der overdroges et Silkekompagni, og i Støtte til forsk. Virksomheder (Sukkerraffinaderi, Oliemølle m. v.), som der dog kun var ringe Held ved. Møllerne, der efterhaanden anlagdes uden om Byen, havde bedre Betingelser for at kunne bestaa. Lavsvæsenet tog Christian IV sig ligeledes af. Alle Skraaer skulde indgives til Revision, og for en Tid (1613—21) blev endog al Lavstvang ophævet og Næringsfrihed indført — i alt Fald paa Papiret. I Aarene derefter faar mange Lav ny Vedtægter, til Dels med mindre strenge Betingelser for Optagelse o. 1. Der oprettedes særlige Bager- og Slagterboder for at kontrollere Stadens Forsyning med Brød og Kød og indrettedes et Antal Bryggergaarde, hvor Ølbrygning skulde foregaa: disses Antal var ikke mindre end 114, hvoraf Halvdelen laa i Nørregadekvarteret. Under Enevoldskongerne mærkes et stadigt Modsætningsforhold mellem Statsmagten og Lavene. Regeringen vil hævde sin Autoritet over for Lavene, modvirke Lavstvangen, føre Kontrol med Lavene og afskaffe disses Misbrug. Der udstedes paa Grundlag af Frd. af 1681 og 1682 ny Lavsartikler for næsten alle Lav. Men enhver Reform stødte mod en stærk Modstand. De mange tyske Svende gav Tonen an og holdt paa den overleverede Ordning og den gl. Aand, »Behøvlingen« ved Svendes Optagelse og de andre ofte kostbare og urimelige Ceremonier. Smaaligt Brødnid, indbyrdes Stridigheder og Jagt paa Fuskere og Bønhaser var karakteristiske Træk i Lavenes Syn paa deres Opgaver og virkede hæmmende paa alle Fremskridt. 1713 indføres Frimester-Institutionen, delvis som Følge af, at Pesten (1711—12) havde berøvet Byen saa mange Haandværkere. Antallet af Lavsméstre opgøres (1723) til 1662 med 1752 Svende og 1227 Drenge; heri er dog indbefattet Handelslavene. Størst var Skrædernes (249 Mestre), Skomagernes og Bryggernes Lav. Dette sidste Lav var det anseligste, men foruden det havde dog en halv Snes andre eget Lavshus. I Slutn. af Aarh. (1766) talte de kjøbenhavnske Lav 2723 Mestre, 3448 Svende og 2211 Drenge. C. 500 Mestre har været Skippere ell. Handlende. Paa den Tid var der ved Forordn, af 1761 gjort et stærkt Indgreb i Lavenes Rettigheder, fastsat Takster for alle Ydelser til dem for at lette Adgangen til at komme i Lav og derved fremme Konkurrencen; thi det erkendtes, at Haandværksstanden i det hele stod paa et lavt Trin. Bestræbelserne for Ophjælpning af en Industri, der var begyndt under Christian IV, fortsattes under hans Efterfølgere, men som oftest uden Held; de fleste Fabrikker, der oprettedes, fik trods al Støtte gennem direkte Tilskud, Im- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
