Print (PDF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn — 70 — rejstes atter, og atter, og Spørgsmaalet blev I først bragt ud af Verden ved Reformationens Indførelse. 28. Oktbr 1422 udstedte Erik af Pommern sine Privilegier for K., som fra nu af udviklede sig til at blive Rigets Midtpunkt — hertil bidrog især, at den fra nu af blev Station for Rigets Flaade — og senere hen Regeringens Sæde. 1427 og 1428 forsøgte Lubeckerne atter at gøre det af med den frygtede Medbejler ved Sundet, men blev afviste og led et stort Nederlag. Fra Ghjristoffer af Bayern kan man betragte K. som Residensstad, idet hans Bryllup fandt Sted her 1445. K.'s Slot blev saaledes Kongefamiliens Hjemsted. Dette blev endnu mere fastslaaet, da Christian I blev kronet i K. (28. Oktbr 1449), en Højtidelighed, som fra nu af fandt Sted i K. for alle Valgkongernes Vedk., ligesom ogsaa fl. af Tronfølgerne blev hyldede i K., hvor ogsaa »Herredagene« (s. d.) sammenkaldtes. Fra 10. Juni 1523 til 6. Jan. 1524, da Byen overgav sig, blev K. belejret af Frederik I og hans Feltherre Johan Rantzau. 1526 begyndte den lutherske Lære at faa fast Fod i K., og dermed indlededes den urolige Tid og den store Strid mellem den ny Læres Tilhængere og Katolikkerne, Poul Helgesen's, Klaus Mortensen's og Hans Tavsen's Optræden, Forfølgelserne af Munkene og Billedstormen i Frue Kirke (27. Decbr 1530), Processen mod! Hans Tavsen paa Raadhuset (14. Juli' 1533) og endelig — efter Frederik I's Død — Forsøget paa at holde K. for den fangne Konge^, som et stort Parti ønskede tilbage, i hvilke Forhaabninger det lod sig føre bag Lyset af Lubeckerne. 16. Juli 1534 aabnede Byen sine Porte for Grev Christoffer af Oldenburg, og 18. Juli 1535 begyndte Christian den III den lange og haardnakkede Belejring, der bragte saa utrolige Lidelser over K. og endte med dens Overgivelse 28. Juli 1536. 12. Aug. s. A. fængsledes de tilstedeværende Biskopper, og 30. Oktbr afskaffedes Katolicismen ved et »Bursprog« paa Gammel Torv. I den flg. lange Periode, i hvilken Byen K. ikke direkte berørtes af Krig, led den meget af »stadig opdukkende pestagtige Sygdomme; mellem disse glædede Befolkningen sig ved de mange pragtfulde Kroninger og andtre kgl. Festligheder, som især under Frederik II og Christian IV fulgte Slag i Slag. 1658 trak atter mørke Skyer op. 15. Febr stod Karl X Gustaf uden for Byen, og den blev kun reddet fra en Belejring og dens Ulykker ved Roskilde-Freden 28. Febr. Men det var kun Galgenfrist; 11. Aug. 1658 stod! Svenskerne paa ny uden for Staden og belejrede den til Fredsslutningen 27. Maj 1660. Ved at afstaa Svenskernes Hovedangreb paa Byen Natten mellem 10. og 11. Febr 1659 reddede K.'s Borgere ikke blot deres By, men deres Land. Alt 10. Aug. 1658 havde Kongen givet K. store Privilegier (stadfæstede 24. Juni 1661) for tat opflamme dens Befolkning til tapper Modstand. Efteraaret 1660 traadte en Rigsdag sammen i K. for at drøfte, hvad der skulde gøres til det ødelagte Riges Opkomst. Adelens Mangel paa Villie til at bringe Ofre under den fælles .Nød bragte Gejstlighed og Borgere til at slutte sig sammen, og 8. Oktbr samlede Hans Nansen Borgemestre og Raad, medens Biskop Svane samlede Gejstligheden, for at drøfte Tanken om det arvelige Kongedømme. Lørdag den 13. maatte Adelen bøje sig, og 18. Oktbr 1660 foregik den højtidelige Arvehyldning paa Slotspladsen, hvorved Arve- og Enevoldsmagten indførtes i Danmark. 21. Juli 1700 fra Aften til Kl. 3 den flg. Morgen blev K. bombarderet af en forenet holl.-sv.-eng. Flaade og atter (særlig Christianshavn) 25. og 27. Juli, dog uden at synderlig Skade skete. 1711 fra c. midt i Juni til Febr 1712 hjemsøgtes Byen af den store Pest, der bortrev % af K.'s samlede Indbyggerantal (omtr. 23000 Mennesker). Og 20. Oktbr 1728 udbrød den store Ildebrand (se K.'s Ildebrande), der varede til Lørdag den 23. Aften og lagde % af Byen i Aske. 26. Febr 1794 nedbrændte Christiansborg Slot; dets Tomt og Ruiner afgav det flg. Aar Boliger for en Mængde Mennesker, der blev husvilde ved K.'s anden store Ildebrand, der rasede 5.-7. Juni 1795 og atter ødelagde en betydelig Del af Byen. 2, Apr. 1801 var K.'s Borgere Vidner til den ærefulde Kamp paa Reden, under hvilken Byen intet led; men ved Bombardementet 2.-5. Septbr 1807 gik atter en Del af den op i Luer, idet Branden varede til 10. Septbr. Marts 1848 fandt de store Bevægelser Sted i K. i Anledning af Oprøret i Hertugdømmerne; 5. Juni 1849 underskrev Frederik VII Grundloven paa Christiansborg Slot. 1870-90 faldt de gl. Volde, og 1886 paabegyndtes K.'s ny Befæstning. B. L. Litt.: En fuldst. Fortegn, over den Litt., der omhandler K., kan ikke gives her. da den vilde tage en alt for stor Plads. Her kan kun nævnes de betydeligere Værker, med Forbigaaelse af alle Tidsskriftsartikler og Bøger, som: behandler spe. Emner, og idet der iøvrigt henvises til de enkelte Artikler om disse: L. Thurah, »Hafnia hodierna eller udførlig Beskrivelse om den kgl. Residentz- og Hovedstad K. etc.« [1748]; E. Pontoppidan, »Origines Hafnienses eller den kgl. Residentz-Stad K. forestillet i sin oprindelige Tilstand etc.« [1760]; H. Holck, »Beskrivelse over den kgl. danske Residensstad K. og de kgl. Slotte paa Landet« [1783]; E. C, Hauber, »K.'s Beskrivelse« [1783]; N. Jonge, »Den kgl. Hoved- og Residentz Stad K.'s Beskrivelse etc.« [1783]; R. Nyerup, »K.'s Beskrivelse« [1800]; F. T h a a r u p, »K.'s Mærkværdigheder m. m.« [1823]; S. S term, »Stat.-tepogr. Beskrivelse over K.« [1841]; G. F. Lassen, »Mum:. og Aktstyk. til K.'s Befæstnings-hist.« [1855]; L. J. Fl am and, »K., dens ældre I og nyere Historie samt Beskrivelse« [1855]; W. v. V e 11, »K., hist.-topogr. Beskrivelse« [1855— 156]; J. Levin, »K.'s Beskrivelse« [1856]; Cl. Rosenhoff, »Illustr. Vejviser og Beskrivelse over Byen og Omegnen« [1857]; H. F. Rørdam, »K.'s Kirker og Klostre i Middelalderen« [1859—63]; L. Holst, »K. og Kongerigets Købstæder for omtr. 100 Aar siden« [1862]; E. Erslev, »K., et topogr. Omrids for Deltagerne i det nord. Studentermøde« [1862]; L. B o t h, »K., hist. topogr. beskr.« [1865]; Samme, »K.'s Hist., dens Opkomst og Udvikling« [1884]; A. D. I Jørgensen, »Det ældste K.« [1872]; J. Pien- Artikler, der savnes under K, maa søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
