- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
70

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavn (Topografisk Udvikling og Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rejstes atter, og atter, og Spørgsmaalet blev
først bragt ud af Verden ved Reformationens
Indførelse.

28. Oktbr 1422 udstedte Erik af Pommern
sine Privilegier for K., som fra nu af udviklede
sig til at blive Rigets Midtpunkt — hertil bidrog
især, at den fra nu af blev Station for Rigets
Flaade — og senere hen Regeringens Sæde.
1427 og 1428 forsøgte Lübeckerne atter at gøre
det af med den frygtede Medbejler ved Sundet,
men blev afviste og led et stort Nederlag. Fra
Ghjristoffer af Bayern kan man betragte K. som
Residensstad, idet hans Bryllup fandt Sted
her 1445. K.’s Slot blev saaledes Kongefamiliens
Hjemsted. Dette blev endnu mere fastslaaet, da
Christian I blev kronet i K. (28. Oktbr 1449),
en Højtidelighed, som fra nu af fandt Sted i
K. for alle Valgkongernes Vedk., ligesom ogsaa
fl. af Tronfølgerne blev hyldede i K., hvor
ogsaa »Herredagene« (s. d.) sammenkaldtes. Fra
10. Juni 1523 til 6. Jan. 1524, da Byen overgav
sig, blev K. belejret af Frederik I og hans
Feltherre Johan Rantzau. 1526 begyndte den
lutherske Lære at faa fast Fod i K., og dermed
indlededes den urolige Tid og den store Strid
mellem den ny Læres Tilhængere og
Katolikkerne, Poul Helgesen’s, Klaus Mortensen’s og
Hans Tavsen’s Optræden, Forfølgelserne af
Munkene og Billedstormen i Frue Kirke (27.
Decbr 1530), Processen mod Hans Tavsen paa
Raadhuset (14. Juli 1533) og endelig — efter
Frederik I’s Død — Forsøget paa at holde K.
for den fangne Konge, som et stort Parti
ønskede tilbage, i hvilke Forhaabninger det lod
sig føre bag Lyset af Lübeckerne. 16. Juli 1534
aabnede Byen sine Porte for Grev Christoffer
af Oldenburg, og 18. Juli 1535 begyndte
Christian den III den lange og haardnakkede
Belejring, der bragte saa utrolige Lidelser over
K. og endte med dens Overgivelse 28. Juli 1536.
12. Aug. s. A. fængsledes de tilstedeværende
Biskopper, og 30. Oktbr afskaffedes Katolicismen
ved et »Bursprog« paa Gammel Torv.

I den flg. lange Periode, i hvilken Byen K.
ikke direkte berørtes af Krig, led den meget af
stadig opdukkende pestagtige Sygdomme;
mellem disse glædede Befolkningen sig ved de
mange pragtfulde Kroninger og andre kgl.
Festligheder, som især under Frederik II og Christian
IV fulgte Slag i Slag. 1658 trak atter mørke
Skyer op. 15. Febr stod Karl X Gustaf uden for
Byen, og den blev kun reddet fra en Belejring
og dens Ulykker ved Roskilde-Freden 28. Febr.
Men det var kun Galgenfrist; 11. Aug. 1658 stod
Svenskerne paa ny uden for Staden og
belejrede den til Fredsslutningen 27. Maj 1660. Ved
at afstaa Svenskernes Hovedangreb paa Byen
Natten mellem 10. og 11. Febr 1659 reddede K.’s
Borgere ikke blot deres By, men deres Land.
Alt 10. Aug. 1658 havde Kongen givet K. store
Privilegier (stadfæstede 24. Juni 1661) for at
opflamme dens Befolkning til tapper Modstand.

Efteraaret 1660 traadte en Rigsdag sammen
i K. for at drøfte, hvad der skulde gøres til
det ødelagte Riges Opkomst. Adelens Mangel
paa Villie til at bringe Ofre under den fælles
Nød bragte Gejstlighed og Borgere til at slutte
sig sammen, og 8. Oktbr samlede Hans Nansen
Borgemestre og Raad, medens Biskop Svane
samlede Gejstligheden, for at drøfte Tanken
om det arvelige Kongedømme. Lørdag den 13.
maatte Adelen bøje sig, og 18. Oktbr 1660 foregik
den højtidelige Arvehyldning paa Slotspladsen,
hvorved Arve- og Enevoldsmagten indførtes i
Danmark.

21. Juli 1700 fra Aften til Kl. 3 den flg.
Morgen blev K. bombarderet af en forenet
holl.-sv.-eng. Flaade og atter (særlig Christianshavn)
25. og 27. Juli, dog uden at synderlig Skade
skete. 1711 fra c. midt i Juni til Febr 1712
hjemsøgtes Byen af den store Pest, der bortrev
1/3 af K.’s samlede Indbyggerantal (omtr. 23000
Mennesker). Og 20. Oktbr 1728 udbrød den store
Ildebrand (se K.’s Ildebrande), der
varede til Lørdag den 23. Aften og lagde 2/5 af
Byen i Aske. 26. Febr 1794 nedbrændte
Christiansborg Slot; dets Tomt og Ruiner afgav det
flg. Aar Boliger for en Mængde Mennesker, der
blev husvilde ved K.’s anden store Ildebrand,
der rasede 5.—7. Juni 1795 og atter ødelagde
en betydelig Del af Byen. 2. Apr. 1801 var K.’s
Borgere Vidner til den ærefulde Kamp paa
Reden, under hvilken Byen intet led; men ved
Bombardementet 2.—5. Septbr 1807 gik atter
en Del af den op i Luer, idet Branden varede
til 10. Septbr. Marts 1848 fandt de store
Bevægelser Sted i K. i Anledning af Oprøret i
Hertugdømmerne; 5. Juni 1849 underskrev
Frederik VII Grundloven paa Christiansborg Slot.
1870—90 faldt de gl. Volde, og 1886
paabegyndtes K.’s ny Befæstning.
B. L.

Litt.: En fuldst. Fortegn, over den Litt., der
omhandler K., kan ikke gives her, da den vilde
tage en alt for stor Plads. Her kan kun nævnes
de betydeligere Værker, med Forbigaaelse af
alle Tidsskriftsartikler og Bøger, som behandler
spc. Emner, og idet der iøvrigt henvises til de
enkelte Artikler om disse: L. Thurah,
»Hafnia hodierna eller udførlig Beskrivelse om den
kgl. Residentz- og Hovedstad K. etc.« [1748]; E.
Pontoppidan
, »Origines Hafnienses eller
den kgl. Residentz-Stad K. forestillet i sin
oprindelige Tilstand etc.« [1760]; H. Holck,
»Beskrivelse over den kgl. danske Residensstad K.
og de kgl. Slotte paa Landet« [1783]; E. C,
Hauber
, »K.’s Beskrivelse« [1783]; N.
Jonge
, »Den kgl. Hoved- og Residentz Stad K.’s
Beskrivelse etc.« [1783]; R. Nyerup, »K.’s
Beskrivelse« [1800]; F. Thaarup, »K.’s
Mærkværdigheder m. m.« [1823]; S. Sterm,
»Stat.-topogr. Beskrivelse over K.« [1841]; G. F.
Lassen
, »Dokum. og Aktstyk. til K.’s
Befæstningshist.« [1855]; L. J. Flamand, »K., dens ældre
I og nyere Historie samt Beskrivelse« [1855]; W.
v. Vett
, »K., hist.-topogr. Beskrivelse«
[1855—56]; J. Levin, »K.’s Beskrivelse« [1856]; Cl.
Rosenhoff
, »Illustr. Vejviser og Beskrivelse
over Byen og Omegnen« [1857]; H. F.
Rørdam
, »K.’s Kirker og Klostre i Middelalderen«
[1859—63]; L. Holst, »K. og Kongerigets
Købstæder for omtr. 100 Aar siden« [1862]; E.
Erslev
, »K., et topogr. Omrids for Deltagerne i
det nord. Studentermøde« [1862]; L. Both, »K.,
hist. topogr. beskr.« [1865]; Samme, »K.’s
Hist., dens Opkomst og Udvikling« [1884]; A. D.
Jørgensen
, »Det ældste K.« [1872]; J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free