Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Amt - Kjøbenhavns Befæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordre Birk, 3) K. A.’s søndre Birk og Amager
Birk og 4) Roskilde Købstad, Ramsø—Tune
Herreder og Lejre Herred. Amtet hører dels til 1.,
dels til 2. Udskrivningskreds. Det er delt i to
Amtslægekredse, nemlig Kjøbenhavns, med 3
Lægekredse, og Roskilde Amtslægekreds med 1
Lægekreds. — K. A. omfattede opr. Sokkelunds
og Smørums Herreder (tillige med en Del af
Ølstykke Herred, som 1800 lagdes til
Frederiksborg Amt), medens de 4 andre Herreder med
Købstæderne Roskilde og Kjøge udgjorde Gamle
Roskilde Amt, hvortil ogsaa hørte fra 1675 den
sydlige Del af Horns Herred, »Abrahamstrup
Amt«; men 1808 lagdes de sammen til det
nuværende K. A., medens den sydlige Del af
Horns Herred lagdes til Frederiksborg Amt.
Hørsholms Birk hørte til Amtet 1685—1700.
(Litt.: Th. Gliemann,
»Geografisk-Statistisk Beskrivelse over K. A.« [Kbhvn 1821]; S.
Sterm, »Statistisk-topografisk Beskrivelse over
K. A.« [Kbhvn 1834—38]; J. Ph. Hage, »K. A.«
[Kbhvn 1839]; K. Rørdam, »Geol. Beskrivelse
til Kortet Kjøbenhavn og Roskilde« [Kbhvn
1892]; samme, »Kridtformationen i Sjælland i
Terrænet mellem Kjøbenhavn og Kjøge og paa
Saltholm« [Kbhvn 1897]; Trap, »Beskr. af
Danmark«, 4. Udg. II [1920]).
(H. W.). M. S.
Kjøbenhavns Befæstning bestaar dels af
en Land- og dels af en Søbefæstning.
Kjøbenhavns Landbefæstning.
Den første Beg. til en Befæstning om K.
dannedes af den Borg, som Biskop Absalon c. 1167
byggede paa den nuv. Slotsholm, der den Gang
var en lille Ø i Farvandet mellem Sjælland og
Amager udfor Landsbyen »Havn«, som i Ly af
Borgen hurtig voksede og omdannedes til
Købstad. Borgen er nu forsvunden, men Resterne
af den er formentlig endnu bevarede i Form af
den ved Udgravningerne til det nuv.
Christiansborg fundne saakaldte »Absalons Brønd«.
Købstaden selv er sikkert ret hurtig blevet
omgivet med Mure og »Plankeværker«
(Palisader), idet saadanne omtales i Jakob Erlandsens
Stadsret 1254 samt i Beretningen om Fyrst
Jaromar af Rygens Erobring af Byen 1259. Under
Erik Menved er en Del af Plankeværkerne
blevne erstattede af Mure, thi Borgerne roses 1289
for at have udført et saadant Arbejde, der
sikkert ogsaa har omfattet Opførelsen af Taarne
til Flankering af Murene — Jaromar’s Taarn og
Hanetaarnet, der blev fundne ved Voldens
Sløjfning henh. 1885 og 1874, er Minder fra denne
Tid, af hvilke Jaromar’s (Jarmers Taarn endnu
er bevaret som Ruin, medens kun en
Stenkrans i Brolægningen i Nørrevoldgade udfor
H. C. Ørsteds Statue viser, hvor Hanetaarnet
stod. Det har dog taget lang Tid, inden
Murbefæstningen blev gennemført, thi endnu under
Christoffer af Bayern omtales 1443 Straf for den,
som stiger over Byens Mure og Planker, og
under Christian I gives Bestemmelse om, at Byens
Borgere skal hjælpe med at »planke« Byen.
Krudtets Indførelse og Artilleriets Virkning
medførte imidlertid, at Murene maatte
forstærkes ved Jordopfyldninger; og dette Arbejde
synes Frederik I at have sat Fart i, idet han 1526
tilsagde Bønder til at hjælpe med ved
Opførelsen af Volden, saaledes at Byen, da den
blev erobret 1536 under Grevens Fejde, vistnok
helt har været omgivet af Volde. Denne
Befæstning, der i Løbet af det næste Aarhundrede
forstærkedes, ved at Voldene gjordes sværere,
og ved at Gravene uddybedes, saaledes at de
blev fyldte med Vand, strakte sig fra Kalvebod
Strand over Jaromars Taarn og Hanetaarn til
den nuværende Gothersgade og derfra til
Kongens Nytorv og var forsynet med 3 Porte:
Vester-, Nørre- og Østerport. Arbejdet paa
denne Forstærkning hvilede tungt paa Byen,
hvorom talrige kgl. Skrivelser fra dette Tidsrum
med Ordre til Udskrivning af Pengemidler m.
m. er et tydeligt Vidnesbyrd.
I denne Periode gik Byen stærkt frem, og
ved Beg. af 17. Aarh. var den vokset saa meget,
at den ikke kunde faa Plads indenfor de
daværende Volde, hvorfor Christian IV energisk
tog fat paa en Udvidelse og ogsaa en
Omdannelse af K. B. Han anlagde c. 1617—25
Christianshavns Vold, c. 1617—45 Skt Annæ Kastel
(det nuv. Kastel), dog kun i ufuldkommen
Skikkelse, og endelig i Løbet af det samme
Tidsrum en Vold med bastionært Grundrids fra
Nørreport til Kastellet, til hvilken Østerport
blev henlagt. Ved disse Arbejder var Byens
Areal bleven mere end fordoblet (se nedenst.
Kort over Kjøbenhavn c. 1650).
Desuden forstærkedes den gl. Vold fra
Kalvebod Strand til Nørreport, idet den samtidig
fik et fuldstændigt bastionært Grundrids, og
endelig anlagdes fremskudte Værker ved
Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov (den nuv.
Triangel paa Østerbro), af hvilke Fløjværkerne ved
lettere Voldlinier sattes i Forbindelse henh.
med Hovedvolden ved Kalvebodstrand og med
Kastellet. Den fremskudte Stilling var dog ret
svag, og da den ligesom de andre Anlæg efter
Christian IV’s Død blev daarlig vedligeholdt,
maatte den straks opgives ved Karl X Gustaf’s
Angreb 1658, medens det under den
paafølgende Belejring lykkedes at forstærke og udbedre
Hovedvolden, saaledes at Stormen kunde
afslaas Natten 10.—11. Februar 1659. Efter den
paafølgende Fredsslutning opgav Frederik III
den fremskudte Linie, men lod under Ledelse
af den holl. Ingeniør Henrik Ruse, senere Baron
Rysensteen Hovedvolden forstærke og
ombyggede 1662—64 Kastellet til dets
nuværende Skikkelse, og endelig lod han
fastsætte en Demarkationslinie langs den indre Side
af Søerne, inden for hvilken der af Hensyn til
det fri Skud fra Volden ikke maatte finde nogen
Bebyggelse Sted. 1685 blev Christianshavns Vold
forlænget til Kvintus, men i de flg. 200 Aar blev
der saa godt som intet gjort for K.’s B. (om
Søbefæstningen, se ndf.), selv ikke efter
Englændernes Erobring af Byen 1807 og heller ikke
under de to slesvigske Krige, hvor man
indskrænkede Forsvarsforanstaltningerne til nogle
mindre Armeringsarbejder. Byens
Forsvarskraft blev endogsaa direkte svækket ved, at
Demarkationslinien, der 1810 var blevet lagt frem
til Falkoneralléen og Jagtvejen, ved L. af 6. Jan.
1852 blev trukket tilbage til Søernes indre Linie,
hvorved et Areal paa c. 1000 ha blev givet fri
til Bebyggelse, og ved at Fæstningsværkerne fra
Kalvebodstrand til Østerbrogade i Henhold til
L. af 6. Juni 1867 ved Kontrakt af 29. Oktbr
1869 med Opgivelse af Demarkationsservitutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
