Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Børs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byens Handel laa saa fordelagtigt som muligt,
med begge sine Længdesider ud til Bolværk og
Losseplads. I 1. Stokværk var Børsen delt i 20
Boder paa hver Side, hvor Varerne kunde
bringes direkte ind fra Skib. Enkelte af disse Boder
var alt tagne i Brug 1628. I 2. Stokværk var
der et Kontor i hvert
Hjørne samt 36
Kramboder; disse var
anbragte i Bygningens
Midte, 18 til hver
Side, ud til en bred
Gang, hvor Køberne
indfandt sag. 1630
opfordrede Kongen
Kræmmerne i Byen
til at leje Kramboder
paa Børsen, da han
helst saa, at hans
egne Undersaatter
havde Fordel af
Bygningen. Men disse havde
ikke Forstaaelse af
Sagens Bet., og det
blev derfor fremmede
Købmænd, der falbød
deres Varer der.
Børsen stod aaben fra 6
til 11 og 1 til 8. Det
viste sig snart, at de fineste og nyeste Ting
var at faa paa Børsen, og de kbhvn’ske Damer
var ikke sene til at komme her og købe Pynt
og udenlandske Stoffer. Det blev en Modesag at
gaa paa Børsen, selv Kongens Døtre indfandt
sig der, og da Hollænderne stadig bragte nys
udkomne Bøger til Salgs, saa man ogsaa en Del
lærde Mænd færdes paa Børsen. 1634 var der
ansat en Notarius publicus, til at opsætte alle
Kontrakter angaaende Køb og Salg, og en
Børsmester, der tillige optraadte som Postmester,
Thi Børsen var tillige Stadens Postgaard.
1636 opdagede Kbhvn’s Borgere, at de havde
baaret sig dumt ad ved ikke at følge Kongens
Opfordring, men lade fremmede Købmænd gaa
af med Fortjenesten paa Børsen. De klagede da
til Kongen over den Skade, de Fremmede
gjorde dem, og tilbød at give ham lige saa stor
Leje af Børsen, som de Fremmede gav.
Kongen forbeholdt dog disse nogle Boder, men
lejede Oktbr 1636 hele Børsen ud til 4
Købmænd, Borgere i Staden, for en aarlig Leje af
2000 Rdl. Fremmede Købmænd, som kom
hertil i Anledning af Herredage ell. anden
Forsamling, skulde de skaffe Bod paa Børsen for
2 Rdl. om Ugen. Efter 3 Aars Forløb fornyede
Købmændene ikke Lejemaalet, men 1642 lejede
Jakob Madsen, der var Borgemester paa
Christianshavn og havde Vinkælder paa Børsen,
Bygningen paa 5 Aar for 2000 Rdl. om Aaret.
1647 blev samme Mand, der havde store
Leverancer til Kongen af Tjære, Tovværk, Tømmer
o. s. v., Børsens Ejer, idet han tog den i Pant
for 50000 Rdl. samt forpligtede sig til at
genopbygge det 1647 nedbrændte Tøjhus. Han døde
1653, og 1669 overdrog hans Enke den til
Frederik III for Jordegods, 1002 Tdr Hartkorn.
Børsen var saaledes atter i Kongens Haand. 1671
fik Kommercekollegiet Ordre til at overtage den,
holde den vedlige og indrette sine Kontorer
der. Efter 1660 laa Handel og Skibsfart længe
nede, og Børsen var endnu 1680 nærmest kun
et Pakhus for tomme Tønder. Christian V
lovede alle, der til Pinse s. A. vilde tage Bod paa
Børsen og bidrage til at reparere den, et halvt
Aars Frihed for Leje. Folk, der handlede med
Kramvarer, skulde have Bod paa Børsen,
medmindre de ejede deres eget Hus, og maatte kun
bo andensteds i Lejebod mod at yde 12 Rdl. til
Børsens Reparation, indtil alle Boder her var
udlejede. 1695 blev der foretaget en stor
Hovedreparation, der kostede over 4000 Rdl. 1692
gav Christian V en Børsordinans, hvorefter
Købmænd, Mæglere o. s. v. sig havde at rette.
Den ene Sidegang paa Børsen fik de Lov til at
aflukke med Stakitter med Døre, saa de der
kunde have deres Mødested Kl. 11—12.
Børstiden tilkendegaves ved Klokkeringning et
Kvarter før 11, og ingen Uvedkommende maatte
da indfinde sig paa Forsamlingsstedet.
Børstjeneren oplæste først offentlige Kundgørelser fra
de forsk. Øvrigheder, dernæst private fra
Skippere, fra Mæglere og Købmænd. For Skænderi
og Slagsmaal under Børstiden var der fastsat
større Bøder end ellers. — Bygningen var
efterhaanden blevet saa brøstfældig, at den 1774
betegnes som værende sin Undergang nær.
Spiret var saaledes faldet ned 1772 og
Trappeopgangen paa Østgavlen var faldefærdig. Arkit.
Anthon ønskede Spiret erstattet med en
Kuppel (!), hvilket Harsdorff heldigvis fik
forhindret, og 1775—76 erstattedes det gl. Spir af et
nyt, ganske lignende. 1785 opførtes
Bankbygningen for Enden af Børskanalen; den sattes
ved en Bue, der var en Løngang, i Forbindelse
med Børsen. Trappen paa Østgavlen blev 1826
taget ned og Indgangen lagt ned i Stueetagen.
Ved kgl. Resol. af 10. Novbr 1855 kom Børsen
atter i privat Eje, idet den blev overdraget
til Grosserersocietetet for en Sum af 70000 Rdl.
og Forpligtelse til bestandig at bevare
Bygningens Ydre uforandret. Der blev straks foretaget
en fuldstændig Ombygning af dens Indre, og 2.
Marts 1858 kunde Børssalens Indvielse finde
Sted. Børsen rummer nu i 2. Stokværk foruden
den store Børssal en Mængde Institutioner til
 |
| Kjøbenhavns Børs. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
