Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig er der nu tilvejebragt et 7 m dybt
Sejlløb fra Islands Brygge skraat over Havnen ind
til Teglværkshavn, hvor Dybden er 5—7 m.
Dybden langs Kajerne er flg.: Langs
Kvæsthusbro, Havnegade, Tøjhusplads og den største
Del af Kalvebod Brygge er Dybden 6,9 m. Paa
K, H.’s Østside er Dybden paa en Strækning N.
f. Knippelsbro samt paa den sydl. Halvdel af
Islands Brygge 7,5 m, paa den øvrige
Strækning forbi Knippelsbro og Langebro 6,2 m. For
øvrigt henvises ang. de nærmere Enkeltheder
til Fig. 2, 3 og 4. Ved de fleste Kajer paa
Vestsiden af Havnens findes Jernbanespor, paa
Østsiden kun langs Islandsbrygge. Sporet er ført
tværs over Havnen ad Langebro.
Bygning af Pakhuse og Skure, der i
Frihavnen hovedsagelig foretages af Frihavnsselskabet,
er for den øvrige Havns Vedk. overladt til de
Private.
Af Kraner findes der i Frihavnen 40
elektriske Kørekraner med Løfteevne fra 1 2/2—2 1/2
t samt 3 Damp-Kørekraner med 5 t Bæreevne.
Ved den øvrige Havn findes foruden private
Kraner en halv Snes Kraner med Løfteevne
fra 1 1/2 til 25 t, samt 4 svømmende Kraner,
hvoraf en paa 40 t og en, der tilhører
Orlogsværftet, paa 50 t. Der forefindes betydelige
Kullagere med mekanisk drevne
Kullosseapparater til Forsyning; af Skibe og ind i Land.
Endvidere adskillige Skibsbyggerier til Reparation
og Nybygning af Skibe. Foruden en Del
mindre Skibsbyggerier kan nævnes: »Burmeister
& Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri«, »Kbhvn’s
Flydedok og Skibsværft«, »Baltica« og
»Nordhavnsværftet«. Paa Refshaleøen findes en 146
m lang, og 6,9 m dyb Tørdok, en 149 m lang
og 23,5 m bred Flydedok, der kan optage
Skibe paa 11500 t og 7,5 m Dybgaaende. Ved
»Krøyers Plads« (Fig. 2) 3 Flydedokker, der kan
løfte fra 600 til 3600 t, i Teglværkshavn 4 Bygge-
og Reparationsdokker af 105—154 m Længde og
2,5—4,9 m Vanddybde paa Kølblokkene.
Ved Nordre Toldbodplads findes en
Karantæneanstalt. Deviationsundersøgelser kan
foretages ved en Duc d’Albe N. f. Trekroner. Fra
en Radiotelegrafstation kan der udveksles
Telegrammer i 300 km Afstand.
Vandstanden i Havnen varierer
gennemgaaende ikke meget, men med vestlige Storme
kan Vandet dog stige til 1 1/2 m og østlig Storm
kan give Lavvande af mere end 1 m.
Stormsignaler meldes fra Toppen af Nyholms gamle
Kran paa Orlogsværftet; medens
Middelklokkeslet angives fra en løs Kugle paa Toppen af
Signalhuset i Frihavnen; den falder Kl. 1 Eftm.
Strøm af Bet. findes ikke siden Anlægget af
Slusen i Kalveboderne. Ved Toldbodbommen
angives ved Hjælp af 2 Visere, anbragt paa en
Skive, Strøm og Vandstand ved Knippelsbro.
Saavel denne Bro som Langebro er lukket for
Gennemsejling efter Mørkets Frembrud, Slusen
i Kalveboderne er aaben den største Del af
Døgnet. Foruden de sædvanlige Bolværkspenge
svares der Bropenge for Gennemsejling af
Knippelsbro.
Iflg. det ældste fuldstændige Kort over K. H.,
der stammer fra Tiden omkr. 1600, laa den
egl. Havn den Gang mellem Slotsholmen og
Bremerholm ell. »Holmen« og nogle
Smaaholme paa den ene Side og Byen paa den anden
Side. Havnens Tyngdepunkt var saaledes i den
yderste Del af den nuv. Børs- og
Frederiksholms Kanal, idet Farvandet umiddelbart
udenfor dannede en Slags Red ell. Forhavn, hvor
Skibene laa fortøjede ved Pæle (Fig. 5). Paa
Fig. 6 er dette Kort vist i stærkt formindsket
Maalestok, og med punkterede Linier er
antydet Havnens Udvikling indtil 1900. Det var
Christian IV, der kom til at give Rammerne
for Havnens Udvikling gennem Aarene ved
Anlæg og Befæstelse af Christianshavn, Bygning
af en Bro mellem Sjælland og Amager samt
Indretning af en virkelig Havn mellem de to
Øer. Broen, som bestod af en Stendæmning paa
begge Sider, forbundet med en Vindelbro over
Gennemsejlingsaabningen, laa omtrent, hvor
den nuv. Knippelsbro findes. Farvandet
havde en Dybde af en Snes Fod ind til Nyhavn, og
mellem denne Bro og den senere (1686)
byggede Langebro 12 Fod. Videre S. paa til Kjøge
Bugt 6—7 Fod. Endnu paa Frederik V’s Tid
var Vanddybden langs Bolværkerne paa
Christianshavns Side 10 Fod, paa Kbhvn’s Side kun
5 Fod. Følgen heraf var, at de større Skibe
 |
| Fig. 5. Kjøbenhavns Havn i det 17. Aarh. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
