Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Havn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte fortøje i Strømmen ved Pæle og Duc
d’Alber.
Først saa sent som noget ind i 19. Aarh. fik
man 14 Fod ved Toldbodens Bolværker.
1848—50 anlagdes i Forbindelse med Skt Annæ Plads
Kvæsthusbroen i sin første beskedne Skikkelse
som en 130 m lang, 13 m bred Træbro.
Tidsrummet 1865—80 betyder et for K. H.
betydningsfuldt Afsnit. I Henhold til de af
Havneforvaltningen udarbejdede Planer
udførtes flg. større Arbejder: 1) Uddybning af
Farvandet til 6,9 m fra Kronløbet ind til Larsens
Plads og til 6,3 m videre til vestre
Gasværkshavn. 2) Opfyldning af Refshaleøen og
Regulering af Gammelholm og Partiet mellem
Knippelsbro og Langebro. 3) Regulering og
Forbedring af Havneværker og Oplagspladser,
saaledes Udvidelse af Bomløbet til 40 m,
Ombygning af Knippelsbro (1869), af Bomhusbroen
(1870), af Langebro (1875), af Holmens Bro
og Højbro (1879), Bygning af Nyholmsbro (1874),
af Børsbro og Frederiksholmsbro (1880),
Udvidelse af Kvæsthusbro (1877—78), Bygning af
Bolværker paa Refshaleøen (1868—84) og fra
Langebro til Vestre Gasværk saavel som
Kajmurene i Frederiksholms Kanal (1880) i
Forbindelse med Kanalens endelige Regulering.
1880—82 uddybedes Løbet ind til Larsens
Plads til 7,5 m. Den herfra indvundne Jord
anvendtes til den endelige Dannelse af
Refshaleøen og til Landvinding ved
Kalkbrænderifortet. I Tidsrummet 1884—90 byggedes
Nordhavn med 7,5 m og Redhavn med 4,3 m Dybde,
og i de flg. Aar udgravedes Løbet ind til
Larsens Plads til den nuv. Dybde, 8,1 m.
Man var nu efterhaanden kommet op til en
samlet Bolværkslængde af c. 20 km, hvoraf de
9,5 km tilhørte Havnen og Resten Staten,
Kommunen og Private. Men Havnen manglede
fremdeles de fornødne brede Kajer bag
Bolværkerne, hvor der kunde anbringes Spor, Pakhuse,
Skure og Kraner. Den stadig voksende Trafik i
Forbindelse med Anlægget af Kejser
Vilhelm-Kanalen, der ventedes fuldført 1895, satte Fart
i Planerne til K. H.’s Udvidelse, og Marts 1891
vedtoges Anlægget af Kbhvn’s Frihavn paa
Inderredens Vestside, hvortil Havnen maatte
tilskyde c. 10 Mill. Kr. Anlægget omfattede c.
24 ha Vandareal med fra 7,5—9,1 m
Vanddybde, et Landareal paa c. 36,5 ha, hvoraf 4,5 ha
indgaar i det til Frihavnen knyttede
Dampfærgeanlæg, og c. 4,7 km Kaj
(deraf 950 m Kaj ud mod
Yderhavnen: se i øvrigt
Frihavn).
I Forbindelse med dette
betydelige Anlæg byggedes 1893
Kalkbrænderihavnen til
Udvidelse af Toldhavnen mod N., og
Yderhavnen dækkedes 1892 mod
Ø. af en Bølgebryder mellem
Lynetten og Trekroner.
1891—98 ombyggedes Bolværkerne
langs Havnegade og paa
Søndre Toldbodplads, i Forbindelse
med Gennemførelsen af
Havnesporet fra Østerbros Station
til Larsens Plads (1890).
Endvidere anlagdes (1895—97) den
nuv. Vestre Gasværkshavn ved
Kalvebodstrand samtidig med
Anlægget af Godsbanegaarden.
1900—03 ombyggedes Langebro,
hvorved
Gennemsejlingsaabningen forøgedes fra 13,2 til 22 m.
I Tidsrummet 1900—08 udførtes
flg. Anlæg: Bølgebryderen til
Dækning af Yderhavnen mod
N., Strømregulerings- og
Sluseanlægget i Kalvebodstrand (Fig. 7),
hvorved det blev muligt at gøre sig til Herre
over den for Trafikken saa generende Strøm
gennem Havnen, og endelig Knippelsbros
Ombygning, hvorved Gennemsejlingsaabningen
forøgedes fra 17 til 25 m.
1903 paabegyndtes den store Landvinding S.
f. Langebro inden for Islands Brygge og Anlæg
af en c. 1000 m lang Kajstrækning, der
senere forlængedes med c. 550 m længere mod
S. Endvidere foretoges 1906—07 en
Landvinding ved den saakaldte Enghave Brygge S.
f. Vestre Gasværkshavn. Disse sidstnævnte
Anlæg tilsigtede, bortset fra Bølgebryderen,
hovedsagelig en Forbedring og Udvidelse
af den sydlige Del af Havnen. Efter Anlægget
af Frihavnen, hvorved K. H.’s Tyngdepunkt i
væsentlig Grad var blevet forrykket mod N.,
maatte Opmærksomheden rettes paa
Havneudvidelser N. f. Frihavnen, ogsaa i Betragtning
af de store Vanddybders Nærhed. I ikke ringe
Grad bestemmende for Formen og Rammen for
en nordlig Udvidelse var den 1911 mellem
Kommunen, Statsbanerne og Havnevæsenet
afsluttede Overenskomst, iflg. hvilken bl. a.
Havneudvidelsen skulde holdes i en vis nærmere
bestemt Afstand fra Øresundskysten, for at den
fri Udsigt fra den paa en Opfyldning langs
Kysten anlagte Promenade ikke skulde generes
 |
| Fig. 6. Havnens Udvikling i Tidsrummet 1600—1900. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
