Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Slot - Kjøbenhavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede under Kong Hans kaldtes »Blaataarn«;
en Mur, forsynet med Rundeler, sluttede sig til
Taarnet, og inden for denne og benyttende den
som Ydervæg laa de forsk. Bygninger,
Fruerstue, Køkken, Bryggers, Smedje o. s. v.
Christian I begyndte paa
Opførelsen af den vestlige
Fløj, som dog først blev
færdig under Kong
Hans; imellem Taarnet
og Vestfløjen laa
Raadstuen; paa Østsiden af
Taarnet opførte
Christian III den 5 Stokværk
høje Kongefløj, der fik
den dobbelte Bredde af
den tidligere Bygning
og byggedes ud i
Graven. Den strakte sig ikke
i lige Linie, men brudt
paa fl. St. fra Taarnet
til Køkkenet og
rummede Kongefamiliens
Opholdsværelser,
Borgestuen og Kirken. Ydersiden
var mod Porten prydet
med en Karnap, og hvor
Bygningen ved Kirken
indskrænkedes til den
alm. Bredde, sluttedes
den udad til med et
rundt Taarn. Fra
nederste Stokværk blev
herfra under Frederik III ført en Løngang
(dækket Gang paa Piller) over til Provianthuset,
samt fra andet Stokværk en Løngang over til
Staldene. Mellem Kirkens og Vestfløjens bageste
Gavle laa Køkkenet, Bryggers o. s. v. Slottets
Form var en uregelmæssig Femkant. Indvendig
var Gaarden prydet med Karnapper paa
Kongefløjen, med Kirketaarn og Trappetaarn samt
med Kong Hans’ Stentrappe til Vestfløjen.
Foran denne Trappe stod de to Sten med Billeder
af Kong Hans og hans Gemalinde, der nu staar
i Porten til Christiansborg Slot. Adgangen til
Slottet skete gennem et Porthus (omtr. hvor nu
Frederik VII’s Statue staar) ad en Bro over
Slotsgraven og gennem Porten ved Siden af
Blaataarn. Paa dettes spidse Tag lod Christian
III sætte en forgyldt »Fortuna«, en Kvindefigur
staaende paa en Kugle og med en Dug i de
opløftede Hænder. Christian IV forhøjede 1596
Taarnets Mur med 4 m og forsynede det med
et højt, gennembrudt Spir i tre Etager og med
en forgyldt Krone for hver Afsats.
Christian IV, som omgikkes med Planer
til at bygge en ny Kongeborg i Kjøbenhavn,
foretog ingen Forandringer ved Slottets Ydre,
hvorimod han gav mange af de indre Rum en
ny og pragtfuld Udstyrelse. Frederik III lod
opføre de foran omtalte Løngange og indrettede
sit Kunstkammer i underste og øverste
Stokværk ved Taarnet paa Sydsiden og i Rummene
i Bindingsværksbygningen øverst oppe i
Kongefløjen. Omtr. i Flugt med disse Rum, oven over
Kirken, havde han opstillet sit Bibliotek. 1671
lod Christian V ved Lambert v. Haven opføre
en Vagtbygning foran Slottet. Om Blaataarn s. d.
1721—27 lod Frederik IV det gl. K. S.
fuldstændig ombygge. Den uregelmæssige
Grundplan blev bibeholdt og Blaataarn blev staaende
uforandret, men Murene blev overalt førte op
til samme Højde. En ny Bro lagdes over
Slotsgraven lige imod Blaataarn, gennem hvilket
der blev bygget en hvælvet Port. Kongefløjen
var allerede færdig til Beboelse 30. Oktbr 1722.
1724 tog man fat paa Nedrivningen af Kirke-
og Køkkenbygningen. K. S. var i sin delvis ny
Skikkelse nær ved at blive et Offer for Ilden
Natten 17.—18. Decbr 1723, men det lykkedes i
Tide at blive Herre over Ilden. Allerede 1731
blev det tillige med nogle tilstødende
Privathuse revet ned for at give Plads for det
pragtfulde Christiansborg, der afløste K. S. som
Residens. Af det gl. Slot blev der før Frederik IV’s
Ombygning taget en Del Tegninger og Planer,
der findes i store kgl. Bibliotek, Ny kgl.
Samling 386 c Folio og Gamle kgl. Samling 728
Folio. (Litt.: F. R. Friis, »Samlinger til
Dansk Bygnings- og Kunsthistorie« [Kbhvn
1872—78]; C. C. Andersen, »Kbhvn’s Slot«
[1902]).
B. L.
 |
| Kjøbenhavns Slot. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
