Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kjøbenhavns Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen, 28. Novbr s. A. fik det sine Statutter,
der var udarbejdede af Ærkebispen i Lund med
Universitetet i Bologna som Forbillede, og
Stadens Raadhus (der laa, hvor den nuv.
Bispegaard ligger) blev afstaaet til Universitetets
Brug. Saaledes begyndte K. U. efter Tidens
Aand væsentlig som en kirkelig Anstalt med
Skolastik og kanonisk Ret som Hovedfag. Men
Universitetet var økonomisk slet funderet; der
kan ikke paavises nogen bestemt Indtægt ell.
Grundbesiddelse som tillagt det, og de faa
Professorer lønnedes med Præbender og
Vikariater under Kbhvn’s Kapitel. Kong Hans søgte
vel at værne om sin Faders Gave,
Raadhusbygningen blev omdannet og forbedret, og det
blev forbudt danske Studenter at rejse til
andre Universiteter, før de havde studeret 2 Aar
ved K. U., og ved lignende Bestemmelser og
Tilførsel af friskere Kræfter (Poul Helgesen)
søgte Christian II’s virksomme Aand at
ophjælpe den unge Læreanstalt, til hvis
Vedligeholdelse enhver Sognekirke nu skulde yde »en
Skilling gangbar Mønt«. Men de politiske
Uroligheder og det religiøse Nybrud, der førte
Strømmen til de evangeliske Præsteskoler i
Haderslev, Viborg og Malmø, skadede i høj
Grad Universitetet, og i Slutn. af Frederik I’s
Regeringstid var det faktisk opløst. — Det blev
da Christian III’s Opgave at genoprette
Universitetet, hvilket skete ved en højtidelig
Forsamling i Vor Frue Kirke 9. Septbr 1537, og 10.
Juni 1539 fik Universitetet sin ny »Fundats og
Ordinans«, der var udarbejdet af Bugenhagen
med Wittenberg Universitet som Mønster. Der
tillagdes det forsk. Friheder og Privilegier,
der sikredes det visse Midler (1400 Rdl. =
4200 Tdr Byg), og det fik nu til Lærebygning
de forrige katolske Bispers Gaard (den nuv.
Universitetsfirkant), der efterhaanden sattes i
Stand til dette Brug. Lærerbesætningen var:
3 Teologer (hvoraf den ene Sjællands Biskop),
1 Jurist, 2 Medicinere og 6 Læsemestere i de
filosofiske Fag (Latin, Græsk, Dialektik,
Retorik, Fysik og Matematik), og en Lærer
begyndte i Alm. i de filosofiske Fag og »gik saa
opad«. De første Promotioner fandt St. 1544 (4
Baccalaurer og 3 Doktorer i Teologien). Men
Universitetet blev for øvrigt kun lidet benyttet
og kæmpede med trange Kaar. — Under den
Renaissancestrømning, der indtraadte under
Frederik II, bedredes Forholdene. Bl. Rigets
Herrer var der nu Mænd med levende Sans
for Videnskab, Kommunitetet stiftedes 1569 med
fri Bespisning af 60 Studenter, Lærernes
Lønninger forbedredes (1571), og en Mand som
Niels Hemmingsen (1543—79) skaffede K. U.
Anseelse som en teologisk Læreanstalt af
virkelig Rang (samtidig med at Tyge Brahe kastede
Glans over dansk Videnskab). Der viste sig en
friskere Strømning. Og skønt Christian IV’s Tid
til Dels standsede denne, nød K. U. dog godt
af denne Konges og hans Mænds rastløse
Virksomhed. 1601 opførtes et nyt Universitet, dets
Indkomster forøgedes, ny Professorater
oprettedes (i Metafysik, systematisk Teologi, Historie
og Geografi, Anatomi o. a.), og der udstedtes
vigtige organisatoriske Bestemmelser
vedrørende den akademiske Virksomhed (Novellæ
constitutiones 1621), der indførtes
Modenhedsprøver i forsk. Fag, et anatomisk Teater og
Observatoriet paa Rundetaarn oprettedes, Regensen
indrettedes, og Universitetets Bogsamling fik
sin første faste Bibliotekar. Denne Tid
udmærkedes ogsaa ved Lærere af virkeligt Navn og
blivende Bet. (de strengt ortodokse Teologer
Hans Poulsen Resen og Jesper Brochmand,
Oldgranskeren Oluf Worm, Naturforskeren og
Teologen Casper Bartholin og hans
navnkundige Søn, Thomas Bartholin, Astronomen
Longomontanus). For øvrigt karakteriseres Tiden
nærmest ved en flittig, men formel og tør
Lærdom. Forelæsningerne holdtes paa Latin,
dikteredes sædvanlig, og Studiet oplivedes saa for
Resten ved Disputatser og aandelige
Fægteøvelser, Ordkampe, der ofte udartede til rene
Hanekampe. Den lærde Frederik III’s Regering
fik ikke nogen særlig Bet. for K. U., og efter
Krigen maatte det føle den alm. Nød., idet
Bondegodset var i ødelagt Tilstand, og
Griffenfeldt’s Interesse for Universitetet satte ikke
Frugt i hans korte Virketid. Heller ikke
Christian V’s Tid gjorde noget for at fremme
Videnskab og Aandsliv, og i Frederik IV’s Tid kom
det endnu ikke til nogen Reform, skønt forsk.
Strømninger begyndte at brydes, og Øjet
aabnedes for visse Synder ved Universitetet som
den slette Bestyrelse af Biblioteket og
Professorernes Nepotisme. Dog lyser Holberg her ved
sin Sans for dansk Sprog og Historie, ved sin
sunde Rationalisme og sit lunerige Blik for den
videnskabelige Skolastiks Uvæsen.
Da ramtes K. U. af den tunge Skæbne, som
overgik Kbhvn ved Branden i Oktbr 1728.
Universitet, Regens, Observatorium, Bogsamling
gik op i Luer, og det blev Christian VI’s tunge
Hverv at blive dets Hjælper i Nøden, hvad han
udførte med god og ærlig Vilje. 4. Decbr 1732
indviedes den genopførte Universitetsbygning
med en Tale af Hans Gram, og efterhaanden
genopstod de andre videnskabelige
Institutioner. En Kommission nedsattes (under Forsæde
af Iver Rosenkrants), og Resultatet af
Forhandlingerne blev Christian VI’s
Universitetsfundats af 31. Marts 1732, der nu afløste
Christian III’s Ordning. Ændringerne var dog ikke
radikale, men en virkelig Forbedring var det
dog, at Professorerne ikke længere for
Lønavancementets Skyld skulde behøve at gaa fra
et Fag til et andet. Endvidere skærpedes den
teologiske Embedsprøve, det juridiske og det
medicinske Studium fik større Bet. og Historien
en mere fremtrædende Plads i det filosofiske
Kursus. Men Professorernes Tal maatte
indskrænkes (4 Teol., 2 Jur., 2 Med., 7 Filos.).
1736 indførtes en Eksamen for Jurister paa
Initiativ af Andreas Højer. Den flg. Periode
forfriskes ved en stigende Interesse for
Naturvidenskaben (Joh. Chr. Fabricius, O. P. Müller),
der førte til, at den botaniske Have fik en
bedre Plads, og et kemisk Laboratorium
oprettedes. — Med Christian VII’s Tidsalder trak
det ved Struensee op til, at der skulde ske
store Forandringer med K. U. Ved Frd. 15.
Juni 1771 ophævedes Universitetets særlige
Jurisdiktion, et vigtigt Skridt til den siden mere
og mere gennemførte Indskrænkning i dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
